Kastrup Kirke
Annelie, Sarah og Morten
Henrik får en lille snak med Christina og Joy. Lillebror Karsten O, er vist ved at køle lidt ned inden mødet med den varme kirke.
Jo lidt nervøs ser den lille nu ud her, hvor han står og taler med Sarah og Morten
Her får Henrik så hilst lidt på Karinas mor Mary. I baggrunden ser det ud til at Pam har mistet et eller andet!
Ja nu går det vist snart løs... her bliver kikket længselsfuld mod indgangen.
Så nu er det lige ved. Alle er på deres pladser og døren er blevet lukket, så mon ikke snart det er nu!
Og her kommer bruden så...
Så lykkedes det at få det hele med ud.
Er dette mon et billed af en run away bride? Det var vist godt for Henrik at chafføren spærede for døren ;-).
Så blev der lige tjekket op på om Nicole også var klar.
Så skulle vi stille os klar til turen op ad kirkegulvet. Min biologiske far er død, så det var naturligt at min Amrikanske plejefar Tom, skulle følge mig op. Det har jeg iøvrigt sagt siden jeg i 1987-88 boede hos familien Cherry som udvekslings student.
Tja hvordan dette udtryk skal tolkes vides ikke... men nu kender jeg Henrik så han tænker vel nok - Tjaa hun er smuk min kommende brud, meeen jeg er nu alligevel dejligst!
Okay god ser de nu ud, de mænd i den familie!
Så blev dørene åbnet og fremad det gik. Nicole gik forrest og gik rigtig flot, man skulle tro at hun havde prøvet det før...
Hold da op en smuk datter vi har, og hun klarede det helt fint...
Nicole var meget nervøs, så hun skyndte sig at sætte sig ned
På den sidste del af turen op ad kirkegulvet var jeg også blevet meget nervøs og rørt, så da jeg kom op til alteret, fik jeg kun lige sagt goddag til min kommende mand, og glemte helt Karsten - undskyld ;-)
Det var nu en rigtig god præst vi havde, det var faktisk også ham der havde døbt Nicole.
Præsten var heller ikke helt uden humor, så vi fik da smilet lidt.
Det med at synge er vist ikke Nicoles stærke side... når det er kirkesange.
Kirketjeneren var rigtig god til at sørge for at mit slæb lå pænt hele tiden, og flot ser det jo ud som jeg sidder der omgivet af mænd!
Lidt nervøs var jeg, men jeg var ikke den eneste... Visse folk i kirken havde lagt mærke til hvordan vores hænder rystede omkap
Lidt mere sang... vi havde selvfølgelig også valgt hele 4 sange.
Der var vist en der var ved at blive lidt bange for at Mor og Far aldrig ville nå at blive gift.
Igen havde kirketjeneren sørget for at min kjole lå rigtig fint.
Ja der blev kæmpet lidt med at få ringene på... men som sagt det var ikke fordi vi havde været på fedekur, men pga. varmen
Så blev vi velsinet
Sidste glimt af kjolen bagfra
Så fik jeg mine blomster og kirkeprogram tilbage
Ja nu var vi mand og kone
Og det ser da ud til at Henrik er rigtig glad for sin "fangst"
Phu ha det er et langt kirkegulv
En lille bøn...
En sang mere
Og nu var der vist en der var glad for at hendes mor og far endelig var gift
Pludselig var det hele overstået...
Så der var kun den sidste tur op ad det lange kirkegulv tilbage
ups der lå vist en kjole!
Nå men der var vist ingen der så det.
Men han kunne også gå pænt ;-)
Udenfor stod Tommy, som desværre havde siddet fast i en trafikprop på motorvejen pga. en trafikulykke!
Og vi stod klar til at sige tak til alle.
Men der gik lidt tid før der var nogle der turde at komme frem til os.
Men så begyndte de så også at komme hen
og de kom tættere på
Her er Dorthe nået helt frem til bruden
Her er Onkel Jan igang med at ønske Nicole tillykke
Ja det er godt at bussen køre sjældent på disse kanter, for dette syn ville da kunne forvire en hver buschaffør ;-)
Her er min Store bror ved at klemme livet af min mand, og det inden bryllupsnatten!
Ja dette er jo 2 af de dejligste mænd i mit liv... ja der er også andre, ikke også Jimmy ;-)
Det er ikke altid lige nemt at holde styr på sløret når vinden er i rykken.
Så ser det vist ud som om at brudeparret er ved at være klar til at køre vidre... så afsted til bilen det gik
Ja nu var vi klar til at tage vidre til fotograf
Og så kom risene
Så var det bare med at få det lange ben foran
Mor og datter ved bilen.
Bruden på vej ind i bilen.
Så skulle champanien åbnes.
Chafføren hjælper Henrik på plads
Venninderne står spændt og kikker på.
Så bliver der vinket farvel
Og væk var vi...!