Sangene ved vores bryllup
Sang fra Henriks Lillesøster
Melodi: Mo'ar jeg skal t....

I Rom - åh så romantisk, Henrik faldt på knæ!
Resultatet - kære venner - alle her kan se.
Susan, du har ventet - 9 år tror jeg nok,
derfor fik du vist i Rom et mindre chok!
Nu har begge sagt det store "ja"
og Nicole er meget lykkelig i dag.
Held og lykke - det skal I tre ha',
her på jeres store, glade bryllupsdag!

Susan travlt har haft det, inden denne dag:
Alt perfekt og helt romantisk, sku' hun bare ha'!
Selv kreeret kjolen, bordkort - meget mer'.
Vinen, flotte etiketter, som vi ser.
Henrik - du har sikker blot set til,
at det hele går, som Susan gerne vil!
Held og lykke - det skal I to ha',
her på jeres store, glade bryllupsdag!

Med et Thrane logo - er nu skabt symbol,
Henrik med Nicole og Susan stråler som en sol!
I vil gerne rejse - rundt i verden ud.
Sidste år var USA, der stod for "skud"!
Famil'en der - fra "over there" vi ser
helt til Danmark rejst, med glæde fejrer jer!
Held og lykke, det skal alle ha',
her på jeres store, glade bryllupsdag!

I et række hus, hvem er så handyman?
Kvinde eller mand, det er jo den, som "det der kan"!
Legehus er bygget, haven holdes fin,
Henrik slår jo græsset, det er vist nok "in"!
Og "Ni kolde fra kassen" er jo med,
hvis lidt nyt skal gøres et og andet sted!
Held og lykke skal I 3 da ha',
her på jeres store, glade bryllupsdag.

Fælles interesser, kan ofte være svært.
Efter 9 år sammen har I to om dette lært:
Henrik og computer - eller pokerspil.
Susan maler, tegner rigtig flot,
egen hjemmeside har hun - det er åh, så godt.
Held og lykke - det skal I to ha',
her på jeres store, glade bryllupsdag.

Her på selve dagen - vil jeg gerne sig',
Vi håber rigtig for jer, at I fortsat lyk'lig bli'!
At I holder sammen - i rigtig mange år,
med Nicole en herlig fremtid for jer står!
Stort TILLYKKE her på denne dag.
Vi er glade, at I to - har gi'et hinanden "JA".
Held og lykke, det skal i to ha'
her på jeres store, glade bryllupsdag.
Sang fra brudens mor
Mel.: Jeg plukker fløjlsgræs....

Her får i opskriften på en kage
- en bryllupskage - som med lidt held
kan holde frisk alle jeres dage,
og det beror bare på jer selv.
For den æltes af to par hænder,
så glider arbejdet jævnt og let
og i vil se, at det altid ender
med smil, med kys og med fingerflet.

Tag frem den sølvskål, i højest skatter,
og gnid dens bund ind i godt humor.
Hæld så en stor kande ægte latter
iblandet selvironi og rør.
Men det skal røres af to par hænder,
så glider arbejdet jævnt og let,
og i vil se at det altid ender
med smil, med kys og med fingerflet.

En kopfuld styrke opløst i ømhed
skal dernæst fyldes i jeres skål.
Kom så lidt henkogt pigedrøm ved
 og ibland bleer og barneskrål.
Så skal det æltes af to par hænder,
så glider arbejdet jævnt og let,
og i vil se at det altid ender
med smil, med kys og med fingerflet.

Mindst et par kilo af elskovssødme
- på dette område bare frås -
og så en skefuld af pigerødme
(hvis overhovedet det kan fås).
Husk det skal æltes af to par hænder
så glider arbejdet jævnt og let
og i vil se at det altid ender
med smil, med kys og med fingerflet.

En deciliter af: slå-med-nakken.
lidt mandfolk' stolthed, en lille ed,
og så et gram: nå-det-er-takken-
for-al-min-indsats-og kærlighed
Blot det så æltes af to par hænder,
så glider arbejdet jævnt og let,
og i vil se at det altid ender,
med smil, med kys og med fingerflet.

Lidt: øh jeg traf et par gamle drenge
lidt regnskabsbog med gevinst og tab,
ti gram af: skal du igen ha' penge,
det hører med til et ægteskab.
Og når det æltes af to par hænder,
så glider arbejdet jævnt og let,
og i vil se at det altid ender
med kys, med smil og fingerflet.

En kasse troskab, et kilo frihed,
en spandfuld ansvar, et gram dressur,
til allersidst høldes kagen over
med overbærenhed som glasur.
Så skal den skæres af to par hænder,
så glider arbejdet jævnt og let.
og i vil se at det altid ender
med smil, med kys og med fingerflet.

| Svar

Nyeste kommentarer

07.03 | 14:42

Det var godt forkølelsen forsvandt. Hvis I en anden gang skal prøve en lidt lidt sjove aktiviteter, så kan I tage et kik på: http://polterabendevent.dk

24.03 | 13:18

hvar lige på kig
flotte tegninger
min hj side =
art-deco-gittekjensen.dk

04.03 | 23:03

Hej Sus.
Jeg er da fuldstændig VILD med dette billede.
Whau.... det er FLOT FLOT.

Knus Gitte
PS: hils min prinsesse.

21.02 | 13:51

Det er sku da meget fede billeder forsæt go stil