Julemanden har været der i nat

Nicole havde ikke rigtig kunne sove den nat, for hun var alt for spændt. På et tidspunkt, hvor hun kunne høre at alle de andre sov, syntes hun at hun kunne høre noget nede i stuen. Hun havde forsigtigt listet sig ned i stuen, og hun var sikker på at hun havde set noget der lignede en nisse, var det mon Viggo hun havde set, eller var det julemanden, der ikke var særlig stor. Hun syntes at kunne huske noget om at julemanden kunne trylle, så måske havde han tryllet sig lille da han hørte at hun kom, og så var det ham hun havde set. En ting var i hvert fald sikkert, og det var at han havde været der, for mælken og småkagerne var væk, og i stedet lå der 2 store pakker. Nicole var meget tæt på at gå hen og prøve at læse på gaverne hvilken der var til hvem, eller måske lige mærke lidt på dem, for at se om hun kunne gætte hvad det var. Men hun gjorde det ikke, for det var mere spændende på den her måde, desuden vidste hun, at mor og far bliv meget sure, hvis man gik og mærkede på gaverne under juletræet, så hun ville ikke risikere at julemanden blev sur over at man mærkede på de gaver han kom med. Da hun kom tilbage på hendes værelse, var hun endnu mere vågen end før hun var stået ud af sengen. Derfor bestemte hun sig for at kikke på stjernerne, og gik hen til vinduet og trak gardinet op. Hov hvad var det, der var et lysglimt, var det julemanden, der var på vej videre? Han var nok lige blevet færdig med at dele gaver ud til alle de børn der boede på vejen. Bagefter var hun blevet lidt ked af det, for hun kom til at tænke på sin farmor, som dødede kort før jule nogle få år tilbage. Det hjalp heldigvis lidt at kikke på farmors stjerne, og tænke på alt det sjove de havde haft sammen. Nicoles mor havde fortalt hende, at når man døde blev man til en stjerne på himlen, så oppe på himlen sad både hendes farmor og morfar og kikkede ned. Det hjalp at vide, at de altid var der, og at de holdte øje med hende.

Så Nicole var rigtig godt træt den morgen, da hun blev vækket af Jan. ”Kom nu op” lød hans stemme højt lige ind i hendes øre ”julemanden har været her i nat og han har spist op, og lagt gave til os… og der ligger også et brev” tilføjede han hurtigt. Nu var Nicole helt vågen… gaven, julemandens gave, hun skyndte sig ud af sengen, og ned i stuen, sammen med Jan.

Den røde gave var til hende, og den blå var til Jan. Jan fik et bræt spil, som han havde ønsket sig, og Nicole selv fik et nyt computerspil, som hun også havde ønsket sig. Begge gaver var ting der kunne få tiden til juleaften til at gå lidt hurtigere. Der lå også et brev til dem fra julemanden, og inden i kuverten, havde Viggo også lagt et brev. Julemanden sagde tak for småkagerne, og syntes at det var de bedste han havde smagt. Han skrev også at han syntes at de havde fået pyntet rigtig flot op, og at det gav en rigtig god julestemning. I Viggo’s brev stod der at han og Anna igen i år, havde fået lov til at komme med julemanden ud og dele gaver ud. Viggo skrev også tak for den flotte gave han havde fået, og kunne ikke forstå hvordan Nicole havde fundet ud af hvad han ønskede sig. Anna syntes at Nicole havde været rigtig god til at dekorere det og at hun var god til at vælge nogle pæne farver. Til sidst havde han sagt tak for endnu en god december, med masser af julestemning og hygge. Han havde desværre ikke skrevet noget om, hvorvidt han kom igen næste år, så det måtte Nicole vente et helt år med at finde ud af.

Efter morgenmaden, lokkede Jan dem alle sammen til at spille hans nye spil. Mor havde kun tid til at være med i et spil, for så skulle hun i gang med julemaden. Mor elskede at lave julemiddagen, og der skulle ikke mangle noget. Juleanden langtidsstegte hun i ovnen, og flæskestegen lavede hun på grillen udenfor, og man kunne godt smage at hun havde kælet for tingene. Far plejede at lege med Jan, mens Nicole både nåede at lege med Jan og far samt hjælpe mor en gang imellem.

Selvom de havde fået nogle gode gaver fra julemanden, og der var masser af juleprogrammer for børn i fjernsynet, så gik tiden utrolig langsomt. Faktisk føltes det, som om at hver time, var en hel dag.  Nicole blev ved med at kikke op på uret, i håb om at hun lige pludselig havde hygget sig så længe at det var blevet aften, men der gik kun en halv time imellem hver gang hun kikkede. Jan var lige så utålmodig som Nicole, og syntes også at tiden gik langsomt. Den eneste der vist ikke syntes at tiden gik langsomt var mor, som syntes at tiden fløj af sted. Men endelig blev klokken 5 og det ringede på døren. Den første der kom, var mormor, men sådan var det altid. Kort efter kom så resten på samme tid. Det var faster Dorte, onkel Børge og hans mand Arne. Nu skulle det nok blive rigtig jul, for nu var dem der hørte til juleaften kommet. Faster Dorthe havde en stor pose med, fyldt med gaver… mon der var nogen til dem? Eller var de alle til faster selv? Nicole og Jan hjalp gæsterne med at ligge deres gaver ind under juletræet. Imens sørgede far for at gæsterne fik noget at drikke, mens mor gik i gang med at lave sovsen, så de kunne få noget at spise.

Nicole kunne ikke rigtig finde ud af, om hun skulle have and eller flæskesteg, men endte med at få lidt af hver. Der var masser af mad, selvom alle spiste rigtig meget. Nicole og Jan var hurtigt færdige med at spise og nu gik tiden igen langsomt, så de fik lov til at rejse sig og lave noget andet. De gik op på Nicoles værelse og så lidt fjernsyn indtil mor kaldte på dem, så de kunne komme ned til desserten. Mor stod i køkkenet og havde øset en lille portion op på hver af tallerknerne, hun havde lavet børnetallerkner og voksentallerkner, og gemt en mandel i en af børnenes og en i de voksnes. Så nu var det børnenes opgave at fordele tallerknerne, så ingen vidste hvem der fik mandlen. Nicole var ikke heldig i år, men så var det jo godt at lillebror ville dele hans mandelgave med hende. Hos de voksne var det faster Dorthe der fik mandlen, og hun blev rigtig glad for den gave mor og far havde købt.

Endelig var det tid til at danse rundt om juletræet og pakke gaver op. Men først skulle de lige rydde lidt af bordet, og imens far satte kaffen over, sørgede mor for at flytte juletræet ud midt på gulvet, så de kunne danse rundt om det. Hun fandt også sanghæfterne frem, det var nogen hun selv havde lavet til juleaften. De dansede rundt om juletræet og fik sunget en masse julesange, og nu var det så tid til at pakke gaver ud. Nicole valgte gaver og læste op mens Jan, var den der delte gaverne ud. Det var altid spændende at se hvad de andre fik, og specielt var det sjovt at se, om de kunne lide de gaver man selv havde givet dem, derfor delte de kun en gave ud ad gangen. Klokken var blevet rigtig mange, da de endelig blev færdig med at pakke alle gaverne ud. Nicole havde fået en masse gode gaver, og i år var hun så heldig, at der ikke var en eneste der skulle byttes. Sidste år havde mormor og faster Dorthe købt nøjagtigt de samme til hende, så der var der mange gaver der skulle byttes. Men i år havde hun også lavet 2 forskellige lister til dem, så der ikke kom dobbelte gaver. Jan fik også mange gaver, men han var nu så træt, at han var kravlet op på skødet af far, og var lige ved at falde i søvn. Der gik ikke lang tid efter gaveudpakningen til gæsterne gik hjem. Det havde været en rigtig god jul, og Nicole glædede sig til at komme til at lege med alle de nye ting i morgen, hvor de også skulle ud til fødselsdag hos mors veninde Dorthe. Hun vidste allerede hvilken gaver hun ville have med ud til Dorthe og Søren i morgen.

Hvem vil smage at det er jul

I morgen er det juleaften… det var det første der røg gennem Nicoles hoved den morgen. Tænk i morgen var det juleaften, desværre gik tiden altid langsommere jo tættere man kom på selve dagen, og Nicole kunne allerede mærke spændingen i hele kroppen. Hun glædede sig sådan, og følelsen blev ikke mindre, da hun kom ned i stuen og så alle pakkerne der lå under juletræet. Tænk i morgen aften skulle de endelig åbnes, nu havde de også ligget der og fristet i rimelig lang tid.

”Jeg vil åbne juleposen i dag” afbrød Jan hendes tanker. Mor tog sedlen og begyndte at læse ”En dag tilbage, det kan du og jeg smage. Mon der er andre, der godter vil have, hvis nu de fik det som en lille gave?”. Jans forslag var at de skulle ud med gaver til alle, men Nicole vidste godt at det var julesmåkagerne, som de selv havde bagt, som de skulle dele ud til deres venner og naboer, for at ønske dem en glædelig jul. Desværre skulle Nicole i skole, i dag, mens resten af familien, havde fri, så de lige kunne få klaret de sidste juleforberedelser. Øv hvor var det svært at skulle tage af sted, når man hellere ville være hjemme og hjælpe de andre med at forberede julen.

Heldigvis var det kun en times skole i dag, så Nicole skyndte sig hjem bagefter. Da hun kom hjem var de andre lige begyndt på at lave små, småkage pakker, ved siden af mor, lå en liste med navnene på dem, de skulle dele hjemmebag ud til. I alt skulle de lave 7 pakker. Nicole skyndte sig at få tøjet af, så hun kunne nå at være med. Alle småkagerne blev pakket pænt ind i sylfen og hver pakke fik et lille skilt på, hvor der stod, glædelig jul og godt nytår. Så blev de lagt ned i en flot fletkurv, hvor de kunne stå pænt, og som var nem at bære. Nicole elskede at gå rundt og dele småkager ud, her dagen før juleaften. Folk blev altid meget glade for at få lidt hjemmebag.

Da de var færdig med at lave de 7 pakker, ville Jan gerne dele dem ud med det samme, men han blev pænt bedt om at vente lidt, så de var sikre på at alle var hjemme. Nicole kom i tanke om, at hun ikke havde tjekket Viggos hus i dag, så hun gik ind for at se om alt var som det skulle. Men hov hvad var det, der lå et lille brev, hvor der stod ”til Jan og Nicole”. Nicole skyndte sig at kalde på sin lillebror, imens hun åbnede brevet. ”Se, vi har fået et brev fra Viggo” sagde hun glad til sin lillebror. ”Skal jeg læse det” og så begyndte hun at læse op. Viggo sagde tak for i år, og for at de havde været så gode til at lave juleting og skabt den helt rigtige julestemning. Han var også sikker på at der var en julegave fra julemanden, hvis de huskede at sætte lidt mælk og småkager frem til ham i aften, inden de gik i seng. Nicole skyndte sig ud i køkkenet og fyldte lidt mælk i et glas, men så stoppede mor hende. ”Hvis du sætter mælken frem nu, så bliver den jo sur, og så får julemanden jo dårlig mave” sagde mor, så Nicole måtte pænt sætte glasset med mælk ind i køleskabet. ”Men hvad nu hvis vi glemmer det? Så får vi ingen julegave fra julemanden i år” sagde Nicole bekymret. Men både Mor og far lovede hende at de nok skulle huske dem på det, inden de skulle i seng.

Tiden gik meget langsomt, det var svært at koncentrere sig om noget som helst, og alt var kedeligt. Men efter lang tids venten, blev klokken endelig mange nok, til at de kunne gå ud og dele småkagerne ud. Nicole og Jan havde allerede aftalt hvem de ville besøge først, og havde lavet en lille rute de kunne følge. Igen i år, blev folk meget glade for deres småkager, og julehilsen, og det føltes så dejligt at kunne glæde andre. Da de omsider kom hjem var det spisetid, mor havde lavet kylling i karry til dem, så både Jan og Nicole glædede sig til aftensmaden. Efter aftensmaden, hjalp Nicole mor med at få køkkenet helt rent og pænt, mens mændene havde fået til opgave at gøre stuen ren, så det hele kunne være rent og pænt til juleaften. Da mor og Nicole var færdig i køkkenet, gik de i gang med at ligge jule dug på spisebordet, og pynte bordet med nisser og engle, så man kunne se at det var et julebord. Glas og tallerkner ventede de med, så de ikke stod og blev støvet til dagen efter.

Det var igen blevet sent, men Nicole måtte bare lige nå ind og skrive en sidste hilsen til Viggo i hans gæste bog, det var jo nok allersidste gang hun skulle jule med ham, for hun var jo snart 10 år. Hun håbede dog lidt på at Viggo stadig ville komme tilbage næste år for at jule sammen med Jan, for så kunne hun jo stadig være lidt med. Da hun var færdig med at skrive til Viggo, kom hun i tanke om, at hun blev nød til at give Viggo sin julegave i aften, for det var jo sidste gang han kom i år. Så hun skyndte sig ind til nisselandsbyen, og fjernede hans gamle hus, og satte det nye flotte hus hun havde lavet til ham. Hun havde bundet en stor flot rød sløjfe rundt om huset, og nu manglede hun kun lige at sætte hans møbler på plads i det nye hus. Hun var meget spændt på hvad Viggo ville syntes om det nye hus, og hun håbede på at han blev så glad for det, at han med sikkerhed ville komme tilbage næste år og jule med dem.

Bagefter var det blevet sengetid, og både  Jan og Nicole skyndte sig at stille mælk og småkager frem til julemanden, inden de hoppede på hoved i seng, for i morgen var det jo juleaften.

Gavebånd i lange baner
Så var det igen blevet mandag, og nu var der kun 2 skoledage tilbage, inden juleaften, og juleferie. Nicole glædede sig til, at de alle kunne blive hjemme og hygge sig. Hun skyndte sig ud af sengen og over til vinduet, for at tjekke om det havde sneet, men nej der var ikke kommet ny sne, og der lå ikke meget tilbage. Øv tænkte hun, og skyndte sig ned i stuen til de andre.

Jan havde allerede taget juleposen, og far sad klar til at læse dagens gåde. ”Nå, så kom du endelig” sagde far drillende, og begyndte at læse, ”Papir med julens motiver, vi pænt om tingene putter, og med bånd og sløjfer vi det hele afslutter. Men husk: 2 navne der også skal på”. Papir kunne jo kun være gavepapir blev Jan og Nicole hurtig enige om, og den sløjfe man afslutter med var selvfølgelig gavebåndet, men hvad var det for 2 navne, der skulle på? ”Det er da til og fra kort”, sagde mor, ”der er der 2 navne på – navnet på den gaven er til, og navnet på den gaven er fra” Nu hvor mor sagde det kunne de godt se det. ”Men vi har jo ikke lavet, til og fra kort, i år” sagde Nicole uroligt. Viggo plejede ellers også at have en dag, hvor de lavede til og fra kort, men det måtte han jo have glemt i år. Men det havde han ikke, for i juleposen, lå der til og fra kort. Kortene var dekoreret med deres egne billeder, taget juleaften de forskellige år. Derudover lå der saks og tape… julepapiret og gavebånd havde de meget af, så det kunne ikke være i posen.

I skolen var det meget svært at koncentrer sig, for det var meget snart jul, og alle glædede sig så meget, at de ikke tænkte på andet. Heldigvis blev der lavet meget julehygge den dag, så dagen ikke blev så lang.

Da Nicole kom hjem den dag, gik hun direkte op i det kreative værelse. Hun var kommet i tanke om, at hendes mor engang arbejdede et sted, hvor hun lavede et kreativt blad. Og i et af disse blade, havde hun set at der var nogle forslag til hvordan, man kunne pakke gaver ind på en anderledes måde. Hun fandt hurtigt det magasin hun søgte, og tog det med ned, så de kunne bruge det som inspiration. Kort efter kom mor hjem, og i hånden havde hun 2 breve, som hun hemmelighedsfuldt holdte tæt ind til kroppen. ”Kan du gætte hvem der er kommet brev fra”, spurgte mor, og så meget hemmelighedsfuld ud. ”Nej, hvor skulle jeg vide det fra” spurgte Nicole. Det kunne jo være fra mange, mon det var et julekort fra mormor? ”Der er et brev til dig og et til Jan, fra Julemanden på Grønland. Så jeg tror at han har fået jeres julekort” svarede mor. Julemanden, jubii, tænkte Nicole, og skyndte sig ud til mor for at få sit brev. Ja, det var rigtigt, det var et brev fra den rigtige julemand, og han skrev tak for hendes brev, og fortalte lidt om, hvor travlt han havde det på Grønland lige nu, hvor julen var lige om hjørnet. Når nu han havde fået hendes julekort, så var hun sikker på at han også kom forbi i år med en lille gave julemorgen, lige som han altid plejede. Øv hvor var der bare lang tid til den 24. december, syntes Nicole pludselig igen. Da far og Jan kom hjem læste far, Jans brev op for ham. Der stod det samme i, som i Nicoles. Nicole kom i tanke om at julemanden ikke havde svaret på det spørgsmål, som hun havde skrevet til ham… hun tog igen sit brev frem, men nej han havde ikke svaret på hendes spørgsmål, om hvad Viggo ønskede sig i julegave. Hun blev meget skuffet, for hvordan kunne julemanden dog glemme sådanne noget, han vidste jo ikke, at hun selv havde fundet ud af hvad Viggo ønskede sig. Hun fandt igen sit brev frem, og læste det hele igen og igen, men nej der var ikke noget svar på hendes spørgsmål. Da hun lagde brevet tilbage i kuverten, opdagede hun at der stod noget på bagsiden, og det var ikke afsender adressen, men en besked fra julemanden, som havde svaret på hendes spørgsmål. Han vidste godt at Viggo ønskede sig et nyt hus, og han skrev også at han var meget glad for at hun, også tænkte på at glæde sin julenisse, og ikke kun på hvad hun selv ønskede sig.

Mor havde lavet risengrød til aftensmad, og både Nicole og Jan spiste alt for meget, så de måtte lige slappe lidt af, inden de skulle i gang med at pakke gaver ind. Nicole havde 4 gaver hun skulle pakke ind og Jan havde 2. Det var lidt svært at få gavepapiret til at sidde helt tæt og fint på gaverne, og endnu sværere var det at lave de pakker der skulle pakkes ind i 2 forskellige papir. Jan syntes også, at det var meget svært og efter selv at have prøvet, og endt op med at tape sin finger fast i gaven, måtte han have lidt hjælp af sin mor. Det var heller ikke helt nemt at få sat gavebånd på, så det ikke sad for løst, men resultatet blev nu meget flot. Da de var færdig med at pakke gaverne ind og havde sat til og fra kort på dem, blev de lagt ind under juletræet, klar til juleaften.

Klokken var mange, så Nicole skyndte sig at skrive til Viggo og lige tjekke hans hus, inden det var tid til at komme i seng.

Nisser til juleaften   

Nu nærmede julen sig med hastige skridt, så denne morgen, blev Nicole liggende lidt i senge inden hun stod op. Hun måtte lige have ro til at få styr på hvad hun skulle nå. Hun gennemgik om hun havde husket at lave julegaver til alle dem, hun ville lave til. Mors julegave var færdig, det samme var faster Dorthes, mormors, onkel Børge og Arnes gaver. Hun manglede kun lidt på fars gave, og så manglede hun stadig en del på Viggo’s gave. Men hun var sikker på at hun ville kunne nå det i dag, men så måtte hun nok heller til at komme i gang.

Hun skyndte sig ned i stuen, for hun var næsten sikker på at Jan var stået op. Og rigtig nok, Jan sad inde i stuen og så tv, imens han ventede på at Nicole skulle stå op. Lige så snart han så Nicole kaldte han på mor og far.

Nicole tog juleposen med hen til Jan i sofaen, og gav mor dagens gåde. Mor læste ”Der er nisser overalt, i nisselandsbyen, på vinduer og billeder. Inviterer dem med på dit julebord”. Nicole og Jan var helt forvirret, dagens gåde var vist meget for svær, det måtte igen være en af fars gåder. De kikkede ned i juleposen, og der lå der noget vinduesmaling, noget vat, kugler med ansigter på, rødt strik, træsko, piberenser og en vejledning på hvordan man nemt kunne lave nisser af de forskellige materialer. Vinduesmalingen skulle bruges til at lave forskellige tegning, som kunne sætte på glassene juleaften. ”Hvilken glas skal vi bruge?” spurgte Nicole meget nysgerrig. Men det var ikke meningen at de skulle lave dekorationerne direkte på selve glasset lige nu, for så ville de bare være for svære at pille af bagefter. ”Hvad så med nisserne, hvad skal vi bruge dem til” spurgte Jan. ”De nisser i laver, skal stå på foden af vinglassene, og holde fast i glasset, som I har dekoreret”, svarede mor.

Da de var færdige med morgenmaden, ville både Nicole og Jan gerne i gang med det samme, så mor fandt alle tingene frem, så de kunne komme i gang. Nicole ville starte med at lave nogle dekorationer til glassene. Hun fandt en skabelon til at lave et snefnug efter, det skulle sidde på den ene side af glassene, på den anden side ville hun lave et juletræ. Men det var jo ikke et rigtigt juletræ, hvis ikke der var pynt på. Derfor fandt hun nogle rhinsten, som hun satte i den våde vinduesmaling, det var julekugler. Hun havde set at til mor og far bryllup, havde de lavet dekorationer, til vinglassene, af gennemsigtig vinduesmaling, hvor de havde sat rhinsten i, og det var blevet rigtig flot. Derfor vidste hun at man godt kunne sætte rhinsten i vinduesmalingen.

Jan havde lavet en masse prikker, som lignede sne, det var det, der skulle på hans glas. Nicole tænkte at det var godt det ikke var hende, der skulle sidde og flytte alle de små fnug over på glassene juleaften. Men hun var overbevist om, at det nok skulle blive et flot resultat. Bagefter fik de lavet en nisse, til hvert af glassene. De blev mange til juleaften, for de havde inviteret, Onkel Børge og hans mand, faster Dorthe, mormor og så var der dem selv, i alt 8 der skulle laves julenisser til. Men det var sjovt, og rimelig nemt at lave nisserne, så det gjorde ikke noget.

De var blevet inviteret ned til mormor og holde julehygge sammen med dem fra familien, som de ikke skulle holde juleaften sammen med. Moster Gitte skulle holde jul sammen med fætter Jimmy på Lolland, så de kom ikke juleaften, og Onkel Jan og Jeanette rejste altid ned til varmen i julen. Nede hos mormor fik de igen æbleskiver og julegodter og de byttet julegaver. Der var ikke så mange, for det var kun børn der fik julegaver af Gitte, Jimmy, Jan og Jeanette. Mormor havde haft sine gaver med ud til dem, da hun var ude til familiejulehygge dagen. Det var rigtig hyggeligt hos mormor, og de var godt mætte da de kom hjem, så de blev enige om at, hvis man blev sulten, kunne man tage sig en rugbrøds mad.

Far tændt det sidste lys i adventskransen, og pludselig gik det op for Nicole, hvor tæt på jul de var. Kun 3 dage tilbage, så det var vist på tide at hun fik lavet Viggos gave færdig, den havde hun helt glemt, og nu var den vist tør, og kunne males. Så efter aftensmaden, gik hun hemmelighedsfuldt op i det kreative værelse, for at blive færdig. Mor kom op og hjalp hende med at finde den rigtige maling, og imens Nicole sad og malede Viggos gave, gik mor i gang med at male et maleri. De kreative ting, var noget mor og Nicole havde sammen, og de brugte mange timer i det kreative værelse, som var så proppet med hobbymaterialerne, at man ikke kunne gå derind, uden at få lyst til at lave noget kreativt. Selvfølgelig lige med undtagelse af Jan og far, som kun kom i det kreative værelse, når de skulle bruge computeren.

Nicole nåede lige at blive færdig inden at det var sengetid.

Mig og mine venner  

Endelig var det blevet weekend, og i dag ville Nicole i gang med at lave Viggos julegave, for det var jo snart jul. Viggos julegaveønske var et nyt hus, sikkert fordi det gamle var gået lidt i stykker flere steder. Hun ville igen lave et nyt hus til ham af ler, og hun vidste at de havde en stor pakke ler tilbage fra juledekorationerne, som hun sikkert godt måtte bruge. Denne gang ville hun male det udvendigt, så det faldt bedre ind i julelandskabet, måske kunne hun finde på noget, så det kom til at ligne at der lå sne på det.

Hun skyndte sig ud af sengen og ned i stuen, for at høre hvad de skulle lave i dag. Jan var heldigvis stået op, så de kunne gå i gang med det samme. Dagens gåde var følgende ”I dag i skal på jagt, men I skal ikke skyde eller jagte dyr. Måske det bliver for svært alene, så hjælp hos venner i må søge”. ”Skattejagt” gættede Jan med det samme, og Nicole gættede på at det var børnejulehyggedag. Og de havde faktisk begge ret. I posen lå der et brev, som først måtte åbnes, når alle deres venner var kommet kl. 14.00, så de måtte pænt vente spændt, på at se hvad det gik ud på.

Nicole fik lov til at gå op i det kreative værelse og lave noget hemmeligt, inden gæsterne skulle komme. Hun prøvede først selv, om hun kunne lave et hus af ler, men det gik ikke så godt, så hun gik ned og spurgte mor om hun ville hjælpe hende med hendes hemmelighed. Det ville mor gerne, og selvom det ikke var nemt, så lykkedes det til sidst af få lavet et nyt flot hus af ler til Viggo. Nu skulle det bare tørre, så Nicole lavede et skilt og til døren ind til det kreative værelse, om at det var forbudt at gå derind. Nu var klokken også snart to, så det passede nu meget godt med tiden.

Der kom i alt 6 af Jans og Nicoles venner til skattejagten: Jans gæster var Daniel, Mathias og Emil. Nicoles gæster var Louise, Karoline og Laura J. Da de alle var kommet, åbnede far kuverten og begyndte at læse. ”Hej jeg er Nicoles julenisse Viggo, og det er mig der har arrangeret denne børnejulehyggedag. Jeg syntes at i år, skal lave vi lave nogle flotte kræmmerhuse, og fylde dem med julegodter. Men for at kunne lave nogle flotte kræmmerhuse, er man nød til at være i julehumør, og det er lige det æbleskiver kan gøre. Derfor var jeg inde i en butik for nisser for at købe æbleskiver til jer. Men tænk, det var de sidste de havde. Der var en dame der også gerne ville have haft dem, og da hun ikke måtte få mine, blev hun så sur at hun sagde, at hun ville komme og tage dem når vi ikke så det. Derfor var jeg nød til at gemme æbleskiverne, og gøre dem så svært at finde, at hun ville opgive. Så nu håber jeg at jeg ikke har gjort det så svært at I ikke kan finde dem. Den første ledetråd er dette kort jeg har tegnet til jer her, det skal I bruge for at finde vej. Der er også en billede rebus, der vil fortælle jer, hvor den næste ledetråd er”.

De satte sig hen til bordet og lagde kortet i midten, så alle kunne se billede rebussen. Så valgte de en der skulle skriv, det ned som de fandt frem til. Det var en lang sætning, men de klarede den, så de kunne læse den gåde op, som de skulle klare. Efter en masse gode gæt, og lidt hjælp fra Far og mor, fandt de frem til at den næste ledetråd lå nede i kælderen. De løb derned og fandt hurtigt den næste ledetråd. Nu skulle de så samle et puslespil, som indeholdte en ny gåde. Den 3. ledetråd de skulle finde var udenfor, så de tog alle tøj på og sammen med far gik de udenfor, for at finde den næste ledetråd. Efter 4 mere eller mindre svære ledetråde, fandt de endelig frem til æbleskiverne og julegodterne. Mens mor varmede æbleskiverne i ovnen, fik de alle lavet nogle flotte kræmmerhuse, og fyldt dem med julegodterne. Bagefter spiste de æbleskiver, og så var det tid til at gæsterne skulle hjem. Nicole og mor fulgte gæsterne hjem, så de kunne nå hjem og spise aftensmad.

En personlig gave

Kun 5 dage til jul, og sneen lå stadig og lyste op alle steder. Skulle det mon endelig blive hvid jul, det kunne godt se sådan ud. Nicole skyndte sig ned i stuen for at finde ud af hvad de skulle lave i dag. Hun håbede at det var noget rigtig spændende, så hun kunne glemme, at hun næsten ikke kunne vente på juleaften.

Hun kunne se at der var kommet flere gaver under træet i stuen, og mens Far og Nicole ventede på at de andre kom ned, gik de i gang med at gætte på hvilken gaver der var til hende og hvilken der var til ham. Far var stadig sikker på at de alle sammen var til ham, men Nicole var stadig sikker på at dem der var pakket ind i børnegavepapir bestemt var til hende eller Jan.

Det var mor der læste dagens gåde den morgen. ”Man behøver ikke at have penge for at kunne give en gave, som folk vil blive glade for”. Nicole gættede det med det samme. Vi skal selv lave julegaver i dag, men hvilken slags gave skulle de mon lave i år. Hun kikkede ned i posen og der lå 2 bøger med blanke sider, nogle billeder og forskellige klistermærker og papir. ”Se, i skal lave en scrapbog” sagde mor, ”så først må i lige finde ud af hvem den skal være til” tilføjede hun. Jan ville lave en til mormor, så Nicole bestemte sig for at lave en til faster Dorthe.

I skolen kunne man godt mærke at det var ved at være jul, de fik læst julehistorie, talte om juleafslutningen i går og så billeder. I fritidshjemmet blev der også julet en masse og de så en julefilm. Så tiden gik hurtigt den dag.

Der er altid plads til lidt mere
Nicole vågnede med sommerfugle i maven, det var jo i dag de skulle optræde for deres forældre, og hun var lidt nervøs. Hun skulle spille nisse og havde en sætning hun skulle sige, bare hun nu huskede at sige den på det rigtige tidspunkt, og bare hun ikke blev så nervøs at hun mistede stemmen.

Hun gik ned i stuen til de andre, som sad klar til at høre dagens gåde. ”Lad os flette det sammen, det er nemlig lige sjovt om man er pige eller dreng”. Den var svær syntes både Nicole og Jan og de måtte kikke ned i juleposen før de gættede hvad det var. Ah julepynt, der var vist også noget af det gamle der var så slidt og krøllet, at det godt kunne klare at blive udskiftet. I juleposen fandt de noget flot specielt papir og skabeloner til forskellige julehjerter, en saks, og noget lim.

Men nu var det tid til at komme i skole, og i dag skulle de lige øve en sidste gang, inden juleafslutningen i aften. Alle kunne heldigvis huske det de skulle sige i stykket, så det gik rigtig godt. Læren sagde at hvis de kom til at glemme en sætning, så gjorde det ikke noget, så kunne de bare sige det på deres egen måde. Dagen gik rigtig hurtigt, og før de fik set sig om så var skolen slut. Nede på fritidshjemmet, øvede Nicole og Karoline sig lidt mere, på det de skulle sige og gøre, det ville være helt sikre på at de ikke gjorde noget forkert i aften.

Da Nicole kom hjem fra skole var mor allerede hjemme, og var lige blevet færdig med at lave noget mad, de kunne tage med hen i skolen. Far og Jan ville mødes med tøserne henne i skolen, for de kunne ikke nå at komme hjem først. Der var kommet rigtig mange, det så faktisk ud som om at alle var kommet, så nu begyndte Nicole igen at blive nervøs, og havde ikke rigtig lyst til noget at spise. Da alle havde spist, var det tid til at gøre sig klar til teaterstykket, og mens de voksne ryddet maden af bordet, gik Nicole og hendes klasse ud og tog kostumer på. Stykket blev en kæmpe succes, det handlede om en lille nisse der var blevet væk på en udflugt med sin klasse. Da han prøvede at finde vej hjem mødte han en isbjørn der hjalp ham med at finde tilbage.

Der blev taget mange billeder af de små skuespillere, og mor havde især mange af Nicole. Hun var vist meget stolt over hvor dygtig Nicole var. Så var der julelotteri, og Jan vandt en brandbil, som han straks gik i gang med at lege med. Nicole legede med Karoline, Louise og Laura indtil de skulle hjem.

Det var blevet alt for sent til at gå i gang med at lave julepynt da de kom hjem, så i stedet for bestemte de sig for at de, i stedet, ville finde et hurtigt spil, de lige kunne nå at spille inden det var sengetid. Jan fik lov til at bestemme hvilket spil det skulle være, og han valgte et huske spil, for det var han og Nicole rigtig gode til, mens far og mor ikke var så gode til at huske hvor de rigtige brikker lå. Jan syntes at de skulle spille i hold, børnene mod de voksne, og det gik de med til. Selvfølgelig vandt Jan og Nicole, især fordi mor og far ofte ikke kunne blive enige om hvor de rigtige brikker lå, ikke fordi det ville have gjort den store forskel, for ingen af dem var særlig gode til at huske rigtigt.

Inden sengetid, kunne Nicole lige nå at skrive en besked til Viggo i hans gæstebog, og far hjalp lidt med at få lagt de nye billeder ind på computeren, så Nicole kunne vise Viggo hvor flot hun var som nisse. Men så var det også blevet sengetid, og inden hun faldt i søvn, tænkte hun på at hun nu var glad for at hun havde overvundet sin nervøsitet, og havde været med i stykket.

Historie timen

Jubii tænkte Nicole da hun vågnede onsdag morgen, nu er der kun 1 uge til juleaften. December gik altid så langsomt, og det føles hele tiden som om at der var meget lang tid til juleaften. Men nu var der kun en uge til, og det var ikke lang tid. Hvad mon jeg får i julegave tænkte hun. Hun havde gættet på, at mindst 2 af gaverne under juletræet, var til hende, for de var pakket ind i ”High School musical” papir, så hvem skulle det ellers være til?

Hun var den første nede i stuen i dag, så hun gik hen, for at se om at var pænt i Viggos hus. Men hov hvad var det, der lå julepapir ud over det hele, mon Viggo også havde spillet gave leg i nat. Hun skyndte sig at rydde op for ham. Hvis ikke det var fordi han var en travl julenisse, havde hun bedt ham om selv at gøre det, men han var jo i grønland hele dagen, for at hjælpe Julemanden med at sprede julestemning og lave gaver til alle børn.

Nu var de andre også kommet ned i stuen. Nicole kunne godt tænke sig at få lov til at læse dagens gåde og det fik hun selvfølgelig lov til. Hun læste ”historie høre sig julen til, og om Peter vi gerne høre vil”. Det var vel nok en nem gåde den morgen, de skulle høre Peters Jul, det var også en af de mange juletraditioner, som Nicole holdte meget af: Rigtig nok, i juleposen lå bogen ”Peters Jul”. Men først var det tid til skole. Der var kun 3 dage inden weekend, og det glædede Nicole sig rigtig meget til. Hun var lidt spændt på hvad de skulle lave den sidste weekend før jul.

Henne i skolen øvede de rigtig meget på teaterstykket, for det var i morgen, at de skulle have juleafslutning og lave teater for deres forældre. De var blevet rigtig dygtige alle sammen, og alle kunne huske hvad de skulle sige, uden at de behøvede at stå med et stykke papir, så det skulle nok blive et rigtig godt stykke.

Da Nicole kom hjem, var der endnu ikke nogen hjemme. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle lave, så hun gik ind for at kikke lidt på nisselandsbyen, og sætte tingene pænt igen, efter at Jan havde leget med den igen. Lige pludselig fik hun øje på et lille stykke papir der lå henne ved søen, hvad var det mon. Der stod noget på det, men det var skrevet meget småt, så hun kunne næsten ikke læse det. Stod der ønskeseddel på papiret – jo det gjorde der vist. Hun gik hen i lyset for bedre at kunne se hvad der stod. Jo det var en ønskeliste og det var Viggos, for der stod Viggo i toppen. Han måtte have tabt den, tænkt at den havde ligget der hele tiden, lige under hendes næse, uden at hun havde opdaget noget. Hvad mon han ønskede sig, tænkte hun, og begyndte at læse. Der stod faktisk kun et ønske på listen, og hun var sikker på at det var noget hun kunne opfylde for ham, men det skulle være en hemmelighed, for de andre måtte ikke vide noget. Tænk hvis de sladrede til Viggo, eller hvis han nu hørte dem tale om det. Så Nicole skyndte sig at gemme sedlen væk. Hun bestemte sig for, at hun i weekenden, ville gå i gang med Viggos julegave.

Nu kom de andre endelig hjem, de var blevet forsinket af alt sneen, så mor skyndte sig i gang med maden, mens far dækkede bord. Da de havde spist, tændte de stearinlysene og satte sig godt tilrette i sofaen, med lidt julegodter, nu var det historie tid. Peters jul var en gammel julehistorie, der var skrevet på en lidt anderledes måde, med ord og ting som Nicole og især Jan ikke vidste, hvad var. Men mor var rigtig god til at forklare alt det, de ikke forstod, så det var alligevel en rigtig god historie.

Det var blevet meget sent, da de var færdig med at høre historie, så Nicole fik ikke skrevet til Viggo den dag, men det gjorde jo heller ikke noget, det var jo ikke noget hun skulle gøre.

Næsten som juleaften

Endnu engang kunne Nicole vågne op til masser af sne. Det var nok den bedste december hun nogen sinde havde haft, med alt det sne. Nede i stuen sad mor klar til at læse dagens gåde. ” Under papir i julens farver, en overraskelse sig gemmer til dens ejer, men hvem får det sidste lag – det er nemlig den der overraskelsen skal ha” læste mor op. Overraskelse, plejede at have noget med gaver at gøre tænkte Nicole højt, og det var vist ikke helt ved siden af. Nede i juleposen lå der en gave, en terning og nogle regler. Det var gave leg de skulle lave i dag, det plejede at være sjovt. Man slår på skift, med terningen, og fik man en 6’er, måtte man tage et lag gavepapiret af. Den som fjernede det sidste lag gavepapir, var så den der havde vundet gaven. Gaven plejede at være noget alle kunne dele, og det var det bedste af det hele. Nicole glædede sig allerede, for det var en stor pakke i år, mon der lå en stor pose juleslik i den eller måske var det en snyde pakke.

Men før hun kunne finde ud af hvad der var i pakken, skulle hun først have overstået en lang skoledag, og fritidshjemmet. Nå hun kom hjem, skulle de først spise, før de kunne gå i gang med at spille. Mens far ryddet af bordet efter aftensmaden, sørgede mor for julestemningen, stearinlysene skulle tændes og julemusikken blev sat på. Jan fik lov til at starte for han var yngst, men han kunne slet ikke slå nogen sekser, så var det Nicoles tur, hun fik kun en 4’er. Far var den første til at få en sekser. Far, som altid skulle altid drille, ville ikke ligge gaven tilbage på bordet efter at han havde fjernet det første lag papir. Nicole og Jan måtte så tvinge ham til at ligge den tilbage, så de kunne spille videre. Den næste der fik en sekser var Nicole, hun tog forsigtigt papiret med julemænd af, og indenunder var endnu et lag papir, men det vidste hun jo, for der plejede at være omkring 4-5 lag papir, men man vidste det aldrig på forhånd, for det var jo en del af spillet. Efter det 5 lag julepapir, var det igen Nicole der fik en sekser. Jubii tænkte hun, og var helt sikker på at, nu var det hende der fik lov til at fjerne det sidste lag papir og afsløre gavens indhold. Men nej det var ikke, det sidste lag, og selvfølgelig var det igen deres heldige far, der fik en sekser næste gang. ”Hvordan var det nu reglerne var” spurgte far, mens han begyndte at fjerne det sidste stykke gavepapir. ”Den der fjerner det sidste af gavepapiret, er den der må beholde gaven uden af dele” forsatte far drillene. Både Jan og Nicole protesterede, at sådan plejede reglerne ikke at være, men far var sikker på at reglerne var lavet om i år. Nu havde han endelig fået fjernet så meget papir at han selv kunne se hvad der var i gaven. ”Nej en fed gave” sagde han hemmelighedsfuld, og fortsatte ”det er min gave og jeg vil ikke dele med jer. Men i må måske godt, få lov til at se MIN gave, og måske kan i få lov til at røre ved den, hvis i er heldige”. Far var vist i rigtig drillehumør i dag konstaterede mor. Nicole og Jan kunne næsten ikke vente mere, og overfaldende deres far for at få lov til at se hvad det var i gaven. Men selvom far ikke var særlig stor, så var han faktisk meget stærk og de kunne ikke klare sig. Nu prøvede mor at hjælpe dem, ved at skælde far ud. Det hjalp heldigvis, og med en mut mine fjernede far det sidste af gavepapiret og viste dem gaven. Det var en cd med julemusik der lå i gaven, og Nicole ville godt vide, hvordan han ville undgå at dele sådanne en gave. Far som stadig ikke ville dele, mente at de andre skulle holde sig for ørene, mens han hørte sin jule cd, eller også ville han kun høre den når de andre sov. Men det skulle Nicole, Jan og mor nok lave om på, for nu overfaldt de alle fa,r som til sidst måtte overgive sig, og sætte cd’en på med det samme. Det var svært at skjule at far var en stor drillepind, men det var for det meste nu meget sjovt

Da de havde siddet og snakket lidt, gik Nicole ind og skrev en besked i Viggos gæstebog, og fortalte om hvor stor en drillepind far havde været i dag under gave legen.

Så var det blevet sengetid, og Nicole listede op i sengen, hvor hun faldt i søvn med det samme.

Juletræ skal stråle

Så blev det mandag igen, og Nicole syntes at weekenden var gået alt for hurtigt, men samtidig syntes hun også at der stadig var utrolig lang tid til jul. Gid hun kunne vende sig om og sove videre, og når hun så vågnede igen, så var det jul. Men på den anden side, så var der jo stadig en masse ting de ikke havde fået gjort klart endnu, så det var måske meget godt at det ikke var juleaften nu.

”Skal jeg læse gåden i dag” spurgte far, og begyndte allerede inden de nåede at svare. ”En julesang siger at jeg skal spises, men jeg smager ikke godt. Spis hellere det der hænger på mig, men ikke før juleaften, hvor du også gaverne må tage. Jeg kommer fra naturen, men du må godt pynt mig med farver og lys”. Den var for nem syntes Nicole, alle kunne jo gætte at det var juletræet der skulle pyntes. I posen lå der ikke noget, men mor fandt hurtigt kassen med juletræs pynten frem, alt det ville ikke kunne ha været i posen, så det var derfor posen var tom.

I skolen sneglede timerne sig af sted, men det var nok mest fordi Nicole kun ventede på frikvarter så hun kunne komme ud og lege i den nyfaldne sne. Pludselig kom hun i tanke om at det var over 10 dage siden hun sendte sit kort til Julemanden, så hun måtte lige huske at tjekke posten, når hun kom hjem. Det kunne jo være at julemanden havde svaret hende.

Det første hun gjorde da hun endelig kom hjem var at tjekke posten, men øv der var ingen breve fra julemanden. Da hun kom hjem var far og Jan allerede kommet hjem, og far var i gang med maden, imens sad  Jan og så en tegnefilm. Far havde allerede taget juletræet ind tidligere den dag, så efter maden, fandt mor juletræs pynten frem, mens far flyttede juletræet midt ud på gulvet, så de kunne komme til på alle sider. Der blev sat julemusik på anlægget, og der blev sunget godt med på julesangene. Nicoles ynglings julesang var ”jeg så julemanden kysse mor”, hun syntes at den var sød. De blev enige om først at sætte alle julekuglerne på træet, Nicole prøvede at sætte farverne så de passede sammen. Jan var ligeglad, så der var steder hvor farverne ikke passede helt sammen, eller hvor der hang 2 af samme farve, lige ved siden af hinanden. Men det der var sværest var nok at holde katten Plet væk fra juletræskuglerne. Den troede at det var noget nyt katte legetøj. Hver gang de vendte ryggen til julepynten bare 2 sek. så var Plet henne i kassen og begyndt at lege med en kugle. Til sidst måtte de lukke ham uden, så de kunne pynte træet i fred, og så kunne han komme ind igen, når de var færdige.

Nu skulle pebermynte stokkene på og krammer husene. Alle krammer husene blev fyldt med julegodter inden de kommet på træet, et juletræ skal jo have noget spiseligt. Jan og Nicole fik lov til at vælge hvilken jule godter der skulle i kræmmerhusene. Nu var det tid til at Nicole kunne sætte julepynten fra oldemor på juletræet, det var nemlig Nicoles opgave, fordi hun var den store. Imens satte far juleengelen i toppen af træet. Ja de var lidt anderledes i Nicoles familie, de var nemlig rigtig glade for engle, og da, der er andre steder i verden, hvor man sætter en engel i toppen af juletræet, så syntes mor også at de kunne gøre det samme.

Så manglede der lige nogle dannebrogs flag og det var Jan verdensmester i at sætte på træet. Han havde fundet sin helt egen måde at gøre dette på. Han satte den ene ende af guirlanden fast og så gik han rundt om træet, lige som juleaften. Han kunne ikke rigtig nå op i toppen, så der måtte far bære ham rundt om juletræet, og det så sjovt ud. Til sidst manglede de kun lysene, men det var mor og far der stod for dette. Det var vigtigt at lysene sad på de tykke grene, men også at de ikke sad så der kunne gå ild i noget. Nej hvor var det blevet flot i år, det var der ingen tvivl om. Nicole skyndte sig at tage et billede af det færdige juletræ og sætte den ind i Viggos gæstebog, så han kunne se hvor flot træet var blevet. De nåede lige at sidde og hygge lidt, med æbleskiver, inden det var sengetid. Endnu engang havde det været en rigtig god dag.

Nisser, frosne næser og varme æbleskiver

Det lykkedes Nicole at holde sig vågen til mor og far var gået i seng. Da hun var sikker på at de sov listede hun sig ned i stuen. Viggo var ikke kommet hjem endnu, så hun listede ud i køkkenet og tog et lille stykke af en småkage, som hun lagde klar til, når han engang kom hjem. Så satte hun sig i sofaen lige ved siden af nisselandsbyen, og ventede. Men der skete ikke noget, og hun begyndte at blive meget træt. Det blev svære og svære at holde øjne åbne, så hun bestemte sig for at lukke dem, bare et kort øjeblik. Hun behøvede jo ikke at sove, hun skulle bare hvile øjnene. Så hørte hun en lyd og åbnede straks øjnene, men der var ingen Viggo og småkagen lå der endnu, så igen lukkede hun øjnene. Næste gang hun hørte en lyd, var da hendes lillebror Jan stod ved siden af hende og spurgte hvorfor hun lå i sofaen og sov. Hun vågnede med et sæt, og kikkede over på Viggos hus, jo småkagen var væk, men hun havde ikke hørt ham. Nu var mor og far også kommet ind i stuen. ”Hvorfor ligger du her og sover” spurgte mor underne. ”Jeg ville se om Viggo også skulle have sin familie på besøg i nat, for så ville jeg have spurgt dem, om de vidste hvad han ønskede sig” svarede Nicole og kikkede op på sin mor der stod med et lille smil på læberne. ”Nisser vil ikke ses af mennesker” sagde Jan og fortsatte ”så hvorfor tror du han vil komme hjem, når du sidder der?”. Der var måske noget om det Jan sagde, tænkte Nicole, men højt sagde hun ikke noget.

Nicole gik hen og tog juleposen som hun gav til mor, så de hurtigt kunne tale om noget andet. Mor begyndte at læse ”I dag skal I se nisser, og sne. Det er et meget særligt sted, hvor man også kan købe juleting. Bliver vintervejret for koldt er der altid et bål at varme sig ved”. Den gåde var for svær for både Jan og Nicole, så de måtte kikke i jule sækken, hvor de fandt et foto fra sidst de var i tivoli og se juleudsmykning. ”Jubii” skreg Jan og ville vide hvornår de skulle af sted. ”Vi tager først af sted i eftermiddag, så vi kan nå at se alle de flotte lys, inden vi tager hjem” svarede mor til stor skuffelse for en meget utålmodig Jan.

Nicole havde kun lige spist sin morgenmad færdig da det ringede på døren. Det var hendes veninde Louise der kom på besøg. De valgte selvfølgelig at lege ud i sneen, for de elskede begge at være udenfor. Da de blev sultende gik de ind til Nicole og fik noget frokost, og bagefter blev de enige om at lege indenfor, for Nicole skulle snart af sted.

Der var mange mennesker i Tivoli, men det var der jo hvert år. Det første både Jan og Nicole ville se var nisserne, så de gik ind til nisselandsbyen. Selvom de havde set den samme udstilling flere år i træk, så syntes de nu alligevel at det var godt lavet, og der blev også taget en masse billeder. Bagefter gik de ud og kikkede på boderne, hvilket Jan og Far syntes var utrolig kedeligt. Det endte selvfølgelig også med at drengene gik gå over på legepladsen, mens mor og Nicole blev færdig med at kikke på boder. Der var rigtig mange flotte juleting, men det var også dyrt syntes Nicole, som dog fik lov til at vælge en ny nisse til nisselandsbyen, i en af butikkerne. Da de havde fået nok af at se på boder gik de hen til legepladsen, for at finde drengene. De var ikke svære at finde, for de legede rundt på balance banen, en ting far vist ikke var så god til. ”Nå, drenge hvad siger i til at gå hen og få noget varmt at drikke” spurgte mor, og den var de helt frisk på, for så kunne de også lige få varmen. De fandt et hyggeligt sted hvor de kunne sidde og nyde udsigten. Nu var det endelig blevet mørkt, så de ville gå en lille runde og se på de flotte lys inden de skulle hjem. Undervejs varmede Nicole og Jan sig ved næsten alle bål stederne, mest af alt fordi det var sjovt. Lysene var nu flottes nede ved søerne syntes de alle sammen, og det var også der de stod i længst tid og beundrede dem.

Klokken var blevet mange, da de omsider kom hjem, så der var ikke tid til at lave varmt mad. Derfor stegte Mor hurtigt lidt bacon, lunede noget leverpostej og et par frikadeller, som hun havde taget ud af fryseren, inden de tog af sted. De huskede også at tænde adventskransen, mens de spiste. Da de var færdige med at rydde op efter maden, gik Nicole på nettet og skrev en julehilsen til Viggo. Så var det sengetid, og Nicole kunne godt mærke at hun havde været sent oppe dagen før, og sovet på sofaen, så der gik ikke mange minutter før hun sov.

Familien på besøg.

Det var lyden af høj Julemusikken der vækkede hele familien den morgen, hvis man ellers kunne kalde det morgen. Nicole fløj ud af sengen og styrtede ned mod stuen, far var lige foran hende, og skyndte sig at skrue ned. Hvem var det der havde tændt julemusikken? Nicole havde set at Far var kommet inde fra soveværelset, og mor og Jan var kun lige på vej ned af trapperne. ”Se hvad klokken er” sagde far og pegede på uret som viste 9. ”Det må være Viggo der mente at det var på tide at vi stod op alle sammen” forslog Nicole, og de andre gav hende ret. Hun gik hen og tjekkede Viggos hus, for måske var han der stadigvæk. Men nej, han var der ikke, men hun kunne se, at han havde spist sin småkage, og der lå krummer ud over det hele, det måtte hun lige gøre rent senere tænkte hun. Men nu hvor de alle sammen var oppe, kunne de jo lige så godt se hvad der var i dagens julehygge kalender.

Det var far der læste op i dag ”Der er blevet hygget med vennerne, men er der ikke nogen i glemmer? I dag i gæster får, de står jer nær, og de kommer lige her”. Jan gættede på at det var familiejulehygge dag i dag, og det var helt rigtig gættet, men hvad mon vi skal lave i dag tænkte Nicole, for de plejede jo altid at kunne lave nogen kreative ting sammen med familien, et år havde de lavet konfekt, et andet år havde de lavet julekort, og et helt tredje år havde de lavet juledekorationer, men i år havde de jo lavet alle de ting, så hvad mon de skulle lave i dag. Jan kikkede ned i posen, og der lå der noget vindues maling og nogle skabeloner. Der lå også en liste over hvem der kom i dag, og hvad tid de ville komme. Nicole kunne se at mormor kom, og det var jo meget godt, for så kunne hun få nogle af de småkager som de bagte, til hende i går. Faster Dorthe kom også, og Tante Kirsten, det skulle nok blive rigtig hyggeligt.

Indtil gæsterne kom, løb Jan og Nicole ud for at lege i sneen, men det var ikke længe Nicole kunne nå at lege før gæsterne kom, men lidt kunne hun da nå. Mormor og tante Kirsten var de første der kom, og Nicole fik øje på dem henne fra kælkebakken. ”Mormor” skreg hun alt hvad hun kunne, men alligevel kunne ingen af dem høre hende. Hun skyndte sig så at sige farvel til sine venner, og løb alt hvad hun kunne for at indhente dem. Hun nåede dem lige, og det var godt, for så kunne hun lige fortælle mormor, om de småkager de havde lavet specielt til hende. Kort tid efter at de var kommet hjem, kom Faster Dorthe, som var den bedste faster man kunne ønske sig. Hun var altid sjov at være sammen med, og hun var god til at hygge. Mor havde lavet lidt æbleskiver, og gløgg klar som de kunne hygge med før de, kunne gå i gang med at lave juleting til vinduerne. Nicole og Jan skulle også lige vise dem alle sammen, alle de ting de havde lavet i løbet af december.

Mormor, tante Kirsten og far havde ikke lyst til at lave vindues dekorationer, så de sad bare og snakkede. Nicole fandt et flot billede af en nisse, som hun ville lave. Faster Dorthe ville lave et stort flot julelandskab, og Jan en snemand. Mor havde også fundet en julemand hun ville lave. Det var lidt svært at lave vindues maling, men også meget sjovt. Mens de sad der kom de alle sammen til at tale om hvad nisser mon kunne ønske sig i julegave, og hvem der mon vidste sådanne noget. Mormor var sikker på at det kun kunne være risengrød der stod på en nisses ønskeliste, men faster Dorthe mente at de bestemt også måtte ønske sig en ny nissehue. Far mente ikke at de ønskede sig noget som helst, mens Jan var sikker på at de ønskede sig julegodter. Men tættere kom de ikke på hvad en nisse ønskede sig i julegaven. Da de var færdige med julemotiverne, satte de dem op på vinduerne så de rigtig kunne nyde dem. Det flotte julelandskab som faster Dorthe havde lavet, gav hun til Nicole og Jan, og som tak lavede Nicole en lille pose småkager til faster Dorthe som hun kunne hygge lidt med når hun kom hjem.

Hm her dufter så godt af jul

Det havde sneet igen i nat, og det var Nicole rigtig glad for, for sneen var næsten helt væk allerede. Nicole skyndte sig ned i stuen og Jan kom lige i hælene på hende. Hun skyndte sig at tage juleposen, og gav mor sedlen med gåden på. ”Vi kan se at det er jul, vi har smagt og duftet lidt af julen, og dog mangler der stadig noget. Inden jul uden denne ting, som dufter så dejligt, og smager som jul. Du kan også bringe juleglæden ind til de fleste, med en lille pakke af disse”. Den kunne Nicole nemt gætte, for det var altid hende, der gik rundt og delte småkager ud til venner og naboer op til jul, og ønskede folk en glædelig jul. Men hun sagde ikke noget, for Jan skulle også have lov til at gætte. Men jan kunne ikke gætte det, så han kikkede ned i posen, og fandt en masse opskrifter på småkager. De var der alle sammen, vaniljekranse, jødekager, verdens bedste vanilje/chokolade småkager og selvfølgelig også mormors rom kugler. Nicole kom til at tænke på mormor, som jo helst ikke måtte få sukker, og spurgte sin mor om ikke man kunne lave småkager, uden sukker til mormor, og det ville mor prøve at finde ud af i løbet af dagen.

I skolen i dag ville de få besked om hvem der havde skrevet den bedste julehistorie. Nicole håbede sådan på at det var hendes og Lauras historie der blev valgt, for så var det den de skulle lave til juleafslutningen for forældrene. Det blev desværre ikke Nicole og Lauras julehistorie der skulle laves til teaterstykke, men 2 af drengenes, det var nu også en rigtig god historie, som var meget spændende. Men lærerne fortalte at de havde haft meget svært ved at skulle vælge en historie, for de var alle sammen gode. Til sidst havde de så valgt at trække lod for at finde vinderen.

 Da Nicole kom hjem fra fritidshjem, var hendes mor allerede i gang i køkkenet, med aftensmaden. ”Har du fundet en opskrift på småkager, som mormor må få” spurgte Nicole spændt, og selvfølgelig havde hendes mor det. Hun havde fundet en opskrift på vaniljekranse, der var lavet speciel til dem med sukkersyge, og lige netop vaniljekranse var de småkager mormor elskede allermest, så nu måtte de jo bare håbe at de smagte lige så godt som almindelige vaniljekranse.

Mor havde allerede lavet dejen til nogle af kagerne, for de skulle ligge i køleskabet og blive helt kolde inden man kunne forme dem, så de gik i gang med at lave dejen til de sidste småkager. Det passede fint, for da de var blevet færdig med at lave de sidste deje, så var dejen i køleskabet helt perfekte og klar til brug. Mor satte 1 bageplade frem, til Jan og Nicole, og så gik de ellers i gang med at forme kager og lægge dem på pladen. Når de havde fyldt pladen helt op, blev den sat i ovnen, og så fik de en ny plade. Når de så var færdig med at fylde den nye plade op, den passede det med at de småkager der var i ovnen var færdige, og sådan blev de ved indtil de havde fået lavet en hel masse dejlige julesmåkager. Vaniljekransene var de småkager, der havde været allersværest at lave, men det var det hvert år, og hvert år endte det med at de lavede deres helt egen form på vaniljekransene, og hvert år sagde mo, at det var sidste år hun gad lave vaniljekranse, for de blev aldrig særlig flotte. Men når så, hun havde smagt på dem, så var der langt mere smag i de hjemmelavet og deforme vaniljekranse end de flotte man kunne købe i butikkerne. Og det var vel derfor mor, år efter år lavede vaniljekranse. I år havde de så valgt at lave 2 x vaniljekranse, for de havde jo lavet nogle specielle til mormor. Nicole bestemte sig for at hun ville køre ned og aflevere nogle af kagerne til mormor næste dag, så hun havde noget at hygge med op til jul, men kun nogen af dem, for resten skulle gemmes til juleaften, hvor mormor også kom og holdte jul sammen med dem.

Da de var færdig med at bage, og havde ryddet op i køkkenet, tog de nogle nybagte småkager med ind i stuen, hvor de tændte alle stearinlysene og satte julemusikken på. Der sad de og jul hyggede, mens de ventede på at småkagerne var kolde nok til at de kunne ligge dem i dåser. Det var ikke meget Nicole og Jan fik hjulpet deres mor, efter at de havde siddet ned, for det havde været en rigtig lang dag, og de var meget trætte, især Jan, som næsten ikke kunne holde sine øjne åbne længere. Men Nicole skulle selvfølgelig lige nå at skrive til Viggo, og han skulle da også have en lille bid af en af de småkage de havde bagt, men kun en lille bid, for der var næsten ikke plads til en hel småkage i hans hus. Nu var Nicole også blevet så træt, at det eneste hun tænkte på var at komme op i sin seng og sove.

Hvem er bedst til at jule      
                             

Det første Nicole lagde mærke til, da hun kom ned i stuen den morgen, var at der var kommet gaver til under juletræet. Det var mor og far der havde lagt nogen af de gaver de havde købt, klar til juleaften… Det var altid så sjovt at se hvordan der kom flere og flere gaver, som de nærmede sig juleaften. Men ikke noget med at mærke på dem, eller kikke på hvem de var til, det skulle være en overraskelse indtil juleaften, desuden var det altid sjovt at gå og gætte på hvem hvilken gave var til. Far mente altid at de fleste var til ham, og især de største gaver var hans, men juleaften var det altid Nicole og Jan der fik flest gaver og de store gaver var sjældent til far.

I dag var det Far der fik lov til at læse dagens gåde op. ”Vi har lavet konfekt, vi har hygget med venner, vi har lavet juledekorationer og vi har drillet. Ja meget har vi nået, mon ikke det er tid til at hygge på en anden måde, sammen, men alligevel imod hinanden, hvem mon vinder”. ”Er det er julespil” spurgte Nicole forventningsfuldt. Og ja det var det, for nede i juleposen lå der et nyt julespil, det var et Viggo havde lavet sagde mor, så det skulle nok blive sjovt. Hvert år havde Viggo lavet et nyt julespil til dem, så de havde efterhånden en del sjove julespil. Men hvad mon pebernødderne skulle bruges til, nå det var vel bare til at hygge med mens de spillede.

Der skete ikke rigtig noget spændende i skolen den dag, og Nicole var lige ved at glemme at hun havde en aftale med mormor efter skole. Men heldigvis kom hun i tanke om det, da hun skulle til at cykle ned til fritidshjemmet. Mormor havde glædet sig til at Nicole kom forbi, og hun havde både købt æbleskriver og chokolade-julemænds slikpinde. De satte sig ind i stuen, og Nicole fandt sin liste frem. ”Mormor, ved du hvad julenisser ønsker sig i julegave” startede Nicole. Mormor havde mange gode ideer om hvad julenisser kunne have af ønsker, men hun vidste det ikke helt præcist, for hun havde aldrig mødt en julenisse. De havde godt nok en nisse på den bondegård, som mormor boede på sammen med sin mor, far og søster, dengang hun var barn. De havde aldrig set ham, men de vidste at han var der, for han spiste altid den risengrød de satte frem til ham i julen. Den nisse, mormor havde som barn, var lidt af en drillenisse, engang havde han tryllet mælken fra køerne om til kakaomælk, så de måtte drikke kakaomælk til deres morgenmad den morgen. Han havde også engang lagt et æg fra deres høns i fars træsko, så far måtte op og skifte strømper og vaske fødder inden han kunne gå ud og arbejde på gården. Det var rigtig sjove historier, som mormor kunne fra sin barndom, og tiden gik igen alt for hurtigt. ”Nå, nu må du også se at komme hjem, så du ikke kommer for sent til aftensmaden” sagde mormor og begyndte at rydde af bordet og samle resten af chokoladen sammen.  Mormor havde sukkersyge, så hun ville helst ikke have slik liggende og friste, så Nicole fik næsten altid resterne med hjem, især når det var chokolade, for det elskede mormor. Hun sagde pænt farvel og skyndte sig hjem, hvor mor lige var blevet færdig med aftensmaden.

Efter aftensmaden fandt de spillet frem og tændte stearinlysene. Nicole fandt chokoladen fra mormor frem og delte med sin lillebror, og så var de klar til at spille. Sikke en flot spilleplade Viggo havde lavet, felterne på brættet var pebernødder, og så lå der noget glanspapir, piberenser, nogle lange papirstrimler i forskellige farver, der var alm. papir og blyanter, og så var der også nogle kort med spørgsmål på. Nicole var meget spændt på hvad spillet gik ud på, og tog hurtigt de spilleregler som Viggo havde lavet. ”Julehygge” havde han kaldt spilet, man skulle først finde ud af, om man ville dele sig op i hold eller om man ville spille enkeltvis. Så skulle man slå om, hvem der skulle starte, den der fik højst var den/dem der skulle starte. De blev hurtig enige om at spille drengene mod pigerne, og det var desværre drengene der skulle starte. Inden man kunne få lov til at slå med terningen, skulle man vinde en julekonkurrence. Der var 8 forskellige at vælge imellem, og vinderen af konkurrencen var den der fik lov til at slå med terningen. Jan og far, som skulle starte med at vælge kategori, valgte den konkurrence hvor det gjaldt om at være først til at lave et kræmmerhus. Det tog hvert et stykke færdig klippet papir og en limstift. Det var så det hold der først fik lavet begge kræmmerhuse færdig som var vinderen, og fik lov til at slå med terningen. Det var selvfølgelig drengene der vandt den omgang. Nu var det Nicole og mors tur til at vælge kategori, da det altid var taberne der skulle vælge kategori. Mor og Nicole valgte at stable pebernødder, og selvfølgelig vandt de den konkurrence, og så stod det lige. Da det var far og Jan der tabte konkurrencen, så var det deres tur til at vælge nu. Det var et rigtig sjovt spil, og der var ting pigerne altid vandt, og der var ting drenge altid vandt. Konkurrencerne som at lave julehjerter eller tegne et juletræ hurtigst muligt, var mor og Nicole favoritter og det var også det de var bedst til. Jan og far var bedst til konkurrencerne om at lave musetrapper og guirlander. Gætte julesange og lave nisser af piberenserne var de alle lige gode til, så det var lige så tit pigerne der vandt, som det var drengene. Men da de kom i mål, var det pigerne der havde vundet de flest af konkurrencerne, og derved vundet.

Efter spillet skulle Nicole selvfølgelig lige ind og ligge en besked til Viggo og sige tak for hans spil. Hun kom pludselig i tanke om at hun havde glemt, at se om Viggo havde fået flyttet tingene tilbage efter i går, hvor hun havde drillet ham. Og selvfølgelig havde han da fået flyttet tingene tilbage igen. Så var det igen blevet sengetid, og Nicole gjorde sig hurtig klar for hun var faktisk lidt træt efter alle de ting hun havde lavet den dag.

Det var nissen

Næste morgen lå der et lille brev fra Viggo til Nicole på gulvet ved siden af hendes seng. Hun skyndte sig at åbne det. Han sagde tak for konfekten, som han syntes smagte godt. Nicole elskede når Viggo lagde små breve til hende, og kunne næsten ikke vente på at vise de andre brevet.

Hun skyndte sig ind til Jan, ”Se hvad jeg har fået” sagde hun og viftede med brevet fra Viggo. ”Det er et brev fra Viggo, han syntes at den konfekten vi lavede i går, smagte godt” sagde Nicole stolt. Så gik de sammen ned for at se hvad de skulle lave i dag.

Nicole tog juleposen, men inden hun gav mor dagens gåde, viste hun brevet fra Viggo.  Både Mor og far syntes at det var hyggeligt at Viggo havde lagt et brev. ”Nå, men dagens gåde lyder således” startede mor og fortsatte ”Der sker underlige ting op til jul, mon det er nisserne fra deres skjul”. ”Vi skal lege drille nisser” gættede Jan, som jo havde prøvet det før, og det var nok en af de sjoveste dag i december, det var den dag hvor, man kunne lege drille nisse. Det var selvfølgelig meget vigtigt at huske på, at det skulle være sjovt, også for den eller dem, der blev drillet. Nicole vidste også, at der altid kom en drillenissedag, så hun havde gået og tænkt på, hvad hun kunne lave i år. Sidste år havde hun hældt frugtfarve i fars kildevand, så det var blevet helt blåt. Det havde de alle sammen, syntes var rigtig sjovt. Nicole havde allerede fundet ud af, hvordan hun ville drille far i år. Far elskede nemlig sin kaffe, så hun ville tage stikket ud af stikkontakten, så han troede at den var i stykker. Nu gjald det bare om at gøre det, på et tidspunkt hvor far ikke så det. I juleposen lå der selvfølgelig ikke noget, for drillerier kan man jo ikke putte i en pose.

Da de efter morgenmaden skulle børste tænder, havde der vist allerede været en drillenisse på spil. I stedet for tandpastaen stod der en shampoo ved siden af vasken. I brusekabinen stod toiletrullen, og på toiletrulleholderen hang et håndklæde, og på håndklædes plads hang en af fars strømper – heldigvis var den ren. Det var vist et større mysterium at finde frem til tandpastaen den morgen, men heldigvis lå den i fars skuffe blandt alle strømperne. Det var nu en meget sjov måde at starte morgnen på, gid det kunne være så sjovt hver morgen tænkte Nicole.

I skolen fortalte Nicole sine klassekammerater om, at hendes nisse Viggo, i dag var en rigtig drillenisse. Og hun fortalte dem også hvordan han havde gemt tandpastaen og bytte rundt på alting. De andre syntes at det lød sjovt, og de blev hurtig enige om, at de også ville lege drillenisser den dag. Den ene gang, da de kom op efter frikvarteret, var der nogen der havde byttet rundt på alle penalhusene. Senere var der en sød drillenisse der havde lagt lidt pebernødder, på alles pladserne i klasseværelset, men den drillenisse var de sikre på var deres klasselære, som jo havde hørt om drillenissernes drilledag.

Nede i fritidshjemmet fik de overtalt en af de voksne til at hjælpe dem med at lave lidt drillerier. Så da de skulle have frugt lå der pludselig en plastik legetøjs frugt i skålen, og det rigtige frugt lå så på forskellige hylder inde i det store fældes rum.

Efter en lang dag med drillerier i skolen og på fritidshjemmet, var det nu tid til at komme hjem. Det første Nicole gjorde da hun kom hjem, var at tjekke nisselandsbyen. Hun ville gerne drille Viggo lidt, så hun tog hans møbler fra stuen og flyttede dem ind i soveværelset og sengen blev sat ind i stuen. Bagefter var det tid til igen at prøve at finde ud af hvad Viggo kunne ønske sig i julegave, så hun ringede til sin faster Dorthe for at høre, om hun vidste noget om hvad julenisser ønskede sig i julegave. Desværre vidste faster Dorthe heller ikke hvad nisser ønsker sig, men kom da med nogle forslag, som ikke stod på hendes liste. Hun syntes, at hun var ved at løbe tør for folk at spørge, da hun pludselig kom i tanke om hendes mormor, hun måtte vide sådanne noget. Så igen tog Nicole telefonen, men denne gang ringede hun til sin mormor, for at høre om hun måtte komme ned og besøge hende efter skole den næste dag. Hun havde selvfølgelig spurgt sin mor og far først, som havde givet hende lov til selv at tage ned til mormor. Efter hun havde aftalt det hele med mormor, hjalp hun mor med aftensmaden. Da de havde spist, var det tid til fars kaffe, men hvad var det, kaffemaskinen var vist i stykker, far vente og drejede den, og kunne slet ikke forstå hvorfor den ikke virkede. Der gik lidt før han fandt ud af hvad der var galt, og han var blevet lidt desperat for at få sin kaffe. Det var svært at holde masken, mens far stod der og ikke kunne finde ud af hvad der var galt. Far gættede selvfølgelig med det samme at det var Nicole der havde været drillenissen, så hun fik en stor kilde tur af sin far, for at have drillet. Det var nu rart at de ikke skulle jule så meget i dag, så de satte sig alle i sofaen, og så julefilm og hyggede med nogle af de julegodter de lavede dagen før.

Inden senge tid gik Nicole ind på nettet og skrev en besked til Viggo og fortalte, om hvordan hun havde drillet far i dag.

Træt af pebernødder og brunkager 
 

Så blev det endelig morgen igen… en dag mindre til juleaften, Nicole var begyndt at glæde sig rigtig meget. Hun kom også i tanke om at det måske snart var tid til at gå i gang med at lave mor og fars julegaver. I år ville hun lave et flot maleri til far, og til mor ville hun lave en ny fletning til hendes nøglering, for den hun havde givet hende sidste år var godt slidt og beskidt.

”Kom, nu Nicole, du skal op” det var mor der råbte nede fra stuen. Hun skyndte sig ud af sengen og ned i stuen, hvor de alle sad klar. Jan sad med juleposen, det var godt nok hendes tur, men det gjorde ikke noget, så hun lod som ingen ting. Far begyndte at læse op ”Pebernødder og brunkager høre sig julen til, men der er sødere ting at ”jule” med. Du kan farve og forme det som du vil, en lille gris kan det tit blive til”. ”Skal vi bage julekager” forslog Nicole, men det var ikke det rigtige, så hendes næste gæt var julekonfekt, og det var lige netop det de skulle lave. I juleposen lå der både marcipan, nougat, frugtfarve, chokoladeknapper, hvid og alm. smelte chokolade, ja der manglede vist ikke noget. Nicole glædede sig til at komme i gang med julekonfekten, for det gode ved at lave konfekt, var at man var nød til at smage lidt, på tingene en gang imellem, bare for at sikre sig, at det var godt det man lavede. ”Mor, kan vi ikke starte nu” plagede Jan utålmodigt, men mor sagde bestemt nej, det var jo arbejdsdag, så det kunne de selvfølgelig ikke nå, inden de skulle af sted.

Henne i skolen gik tiden hurtigt, der var nemlig masser af julehygge. De læste på skift op fra en julehistorie i danske, og i matematik havde de en julekonkurrence, hvor læren lavede nogle opgaver på tavlen, og dem som svarede rigtigt fik en pebernød. I billedkunst lærte de, om hvilken farver man kunne vælge, hvis man ville give julestemning til et billede. De lærte også, en nem måde man med pensel kunne male juletræer, og de nåede at starte på at lave deres eget julemaleri, inden timen var slut. Så det havde været en rigtig juledag i skolen den dag.

Nicole havde helt glemt tiden i fritidshjemmet, og kom så senere hjem, at alle var hjem, og maden var næsten færdig. De skulle have frikadeller kunne Nicole dufte, og glædede sig allerede, for det var en af hendes ynglings retter. Efter maden blev julevoksdugen lagt på spisebordet og alt marcipanen, nougaten, chokoladen, frugtfarven, chokoladesmelteren, kageruller, husholdningsfilm og diverse skåle blev sat frem. De havde engang lavet en lille bog med udklip af ting, man kunne lave af marcipan plus vejledning, så den blev selvfølgelig også fundet frem. Det var tradition at der til juleaften skulle være en ”træstamme”, til kaffen, og det var altid mor og Nicole der lavede den. En træstamme, var ikke så svær at lave, man rullede et tyndt stykke nougat ud mellem to stykker husholdningsfilm i den brede man ønskede træstammen, okay det kunne godt være lidt svært at få nougaten rullet ud. Men så lagde man lige nougaten i køleskabet lidt, for ofte bliv den lidt for blød når man havde siddet og arbejdet med den. Imens nougaten var i køleskabet, rullede man så marcipanen ud imellem to stykker husholdningsfilm. Når nougaten var blevet fast igen, så tog man de øverste lag husholdningsfilm af både nougaten og marcipanen, og lagde dem sammen. Nu kunne man forsigtigt rulle det hele sammen lige som en roulade. Når træstammen var rullet pyntede de den med smeltet chokolade, og marcipan svampe som Nicole lavede. Den endte altid med at blive så flot, at man næsten ikke nænnede at ødelægge den, for at spise den. Men har du først en gang smagt en træstamme, så glemmer man ikke den gode smag, så spist blev den nu altid. Far og Jan plejede altid at lave små konfektstykker i forskellige farver og figurer. Jan var faktisk rigtig god til at lave farvede marcipankugler, med en chokoladeknap i toppen, det så rigtig festlig ud og smagte rigtig godt. De huskede selvfølgelig at smage på nogen af de ting de lavede undervejs, så de var sikre på at det nu også smagte godt og ikke var dårligt. Igen gik tiden alt for hurtigt og Nicole skyndte sig at tage et lille stykke konfekt til Viggo. Så lagde hun en lille hilsen i hans gæstebog, på nettet, og så var det sengetid.

Da hun lå der i sengen tænkte hun på, om hun ikke bare skulle skrive og spørge Viggo, hvad det er han ønsker sig allermest. Men det ville hun alligevel ikke, for det skulle være en overraskelse for ham, at hun ville give ham en gave juleaften. Men der var jo også lidt tid tilbage inden det var juleaften, så hun måtte jo bare blive ved med at prøve at spørge folk, lige pludselig var der måske en der vidste hvad nisser ønsker sigt.

Man skal kunne se at det er jul

Det havde ikke sneet den nat, kunne Nicole hurtig konstatere da hun stod op. Men det gjorde heller ikke noget, for der lå stadig en del sne. Hun skyndte sig ned i stuen, men Jan var ikke kommet ned endnu. Så hun tog posen og sedlen med dagens gåde, for at være klar. Men hov der var også et brev, mon hun måtte åbne det og hvem var det mon til? Hun bestemte sig for at vente, til de andre kom. Endelig kom Jan ned, han så lidt træt ud, det havde også været en lang dag for ham i går. ”Mor, der ligger et brev, må jeg læse det” spurgte Nicole spændt, og det fik hun lov til. Det var et brev fra Viggo, der sagde tak for alle beskederne i hans gæstebog, risengrøden, som var den bedste han havde smagt i år og han fortalte også at han havde været med dem i skoven og fælde juletræ, og at han syntes at de havde valgt det helt rigtige juletræ. Han havde også set andre ting de havde lavet, og han syntes at de var rigtig gode til at jule.

I dag var det far der ville læse gåden op. ”Vi kribler og kravler på alle ting. Mens andre sidder på ruder og viser julen ind. Der findes også andre ting, der kan bringe julen lidt mere ind”. Kribler og kravler, ja det kunne kun være kravlenisser der var tale om og andre ting, måtte være alt det andet julepynt de plejede at dekorere vinduer og stuen med. Og helt rigtigt i juleposen lå der kravlenisser, julesne, porcelæns engle og nisser. Det var faktisk lige det der manglede før det kunne blive rigtig jul tænkt Nicole. Nu så Jan heldigvis meget mere frisk ud og da de havde spist morgenmad, var han blevet helt frisk igen.

I skolen lavede de igen julehygge, spiste pebernødder, og det var faktisk rigtig hyggeligt at gå i skolen i december. I frit kvarterene legede de i sneen og på fritidshjemmet, var Nicole med til at lave en stor snemand.

Mor var allerede i gang med aftensmaden da hun kom hjem. De skulle have boller i karry i dag, og Nicole fik lov til at hjælpe med at forme de små boller. Da de havde spist, blev resten af julepynten fundet frem. Nicole kunne bedst lide at dekorer vinduerne, for der kunne man bruge masser af julesne. Mor havde lavet nogle skabeloner med forskellige julemotiver, som de kunne bruge når de dekorerede vinduerne. Der var også masser af rødt silkebånd, og vindues klistermærker. Det plejede at tage rigtig lang tid at dekorere bare et vindue, når man både brugte julesne og silke bånd, så de bestemte sig for at det kun var nogen af vinduerne der fik den helt store tur. De have mange vinduer i Nicoles hus, 16 vinduer havde Nicole talt sig frem til, hvis man altså talte terrassedøren og hoveddøren med. Da de skulle til at i gang, kom Nicole pludselig til at se over på nisselandsbyen, hov hvad var det… Der var kommet et lille juletræ i nisselandsbyen, så var det altså Viggo hun havde set i går.

Imens Nicole tog sig af vinduerne, tog Jan og far sig af at sætte kravlenisser op. Fars opgave var at løfte Jan op, så han kunne sætte kravlenisserne hvor han ville. Imens sørgede mor for julestemningen, med lidt godter og julemusik. Men hun hjalp selvfølgelig også Nicole lidt, med nogen af vinduerne. Nu kunne man efterhånden se at det var ved at være jul, og Nicole var meget stolt af et af de vinduer hun fik lavet inde i stuen. I hjørnerne af vinduet, havde hun sprayet julesne så det så ud som om at, det lige havde sneet. Midt på vinduet havde hun brugt en skabelon af et meget stort snefnug, og så havde hun lavet en masse små stjerner rundt omkring. De andre syntes også at dét vindue var det flotteste. Jan var mest stolt af den kravlenisser han havde sat på det store abstrakte maleri inde i stuen. Det så nemlig ud som om at kravlenissen holdt fast i en af stregerne på maleriet. Nicole tog et billede af sit flotte vindue og en af Jans kravlenisser. Så skrev hun 2 beskeder til Viggo, en fra hende selv, hvor hun satte billede af hendes vindue. Så hjalp hun Jan med at skrive en hilsen fra ham, og han vidste bestemt godt hvad der skulle stå i hans beskeden til Viggo. Så var det igen blevet sent, det var utrolig så hurtig dagene gik i december, Nicole var sikker på at det var fordi de hyggede så meget. Tænk nu hvis man lavede en jule-nedtællings-kalender der startede den 1. januar. Så kunne man hygge og lave en masse sjove ting hele året. Mor og far var dog hel sikre på, at man ville nå at blive træt af sådanne en kalender. Inden Nicole gik i seng, tjekkede hun lige nisselandsbyen. Jan havde husket at pynte lidt op med et par kravlenisser i landsbyen, så Viggo også kunne komme i julestemning. Der gik ikke lang tid fra hun havde lagt sig på puden, til hun sov.

Ingen rigtig jul uden...

Nicoles værelse var lyst op på den der helt specielle måde, som kun hvid julesne kan gøre det. Hun vidste bare at det måtte ha sneet hele natten. Og rigtig nok udenfor lå der sne alle steder. Jubii tænkte hun, for i dag var det jo søndag, så der ville helt sikker blive tid til at lege i sneen i dag. Hun skyndte sig ned i stuen, hvor Jan sad utålmodigt og ventede på hende. ”Skal du sove hele dage, bare fordi det er søndag” spurgte han bebrejdende sin storesøster, som så op på uret, som viste 8.00. ”Jamen, klokken er kun 8” forsvarede hun sig selv, men kunne godt se på Jan at han syntes at det var sent. Hun skyndte sig hen og tage juleposen og rakte mor sedlen med dagen gåde. Mor begyndte at læse ”Ikke en rigtig jul uden mig, det kan jeg lige så godt sige dig. Du pynter mig og beundre mig. Du synger og danser for mig”. ”Vi skal have juletræ i dag” sagde Nicole glædestrålende, ”skal vi ikke også mor”. ”Jo vi skal ud og købe juletræ i dag, og jeg kender lige det helt rigtige sted vi skal hen. Så se at få noget morgenmad og kom i tøjet, så vi kan komme af sted”. Men først måtte de jo lige se hvad der var i posen den morgen. Der lå juletræstæppet som var et tæppe deres oldemor havde broderet engang for mange år siden, langs kanten havde mor så broderet hvor de havde holdt jul i hvilket årstal. De sidste mange år havde de holdt julen hjemme hos dem selv, og det var Nicole glad for. Det var lidt nemmere at få den lange ventetid til at gå lidt hurtigere juleaften, når man havde sine egne ting, selvom tiden dog altid føltes lang en juleaften. Efter morgenmaden skyndte de sig alle op og kom i tøjet.

Der gik ikke lang tid før både Jan og Nicole stod ved hoveddøren, klar til at tage af sted. Mor og far, som ikke var helt klar, fik pludselig meget travlt, med at blive færdig, så de kunne komme af sted. Mor havde taget julemusik med til bilturen, og selvom de hyggede sig med at synge med, syntes Nicole at turen var lang, eller var det bare fordi hun glædede sig så meget. ”Vi skal selv fælde vores juletræ” sagde far pludselig, ”ved i så hvor det er at vi skal hen”. Nicole og Jan råbte i kor ”Vi skal ud til moster Ulla og onkel Steen – jubii”. Moster Ulla og onkel Steen havde sådanne et sted, hvor man selv kunne gå rundt og finde det juletræ man helst ville have, når man så havde fundet det træ man syntes bedst om, så skulle man selv fælde det. Selvfølgelig havde de også en lille butik med alle mulige andre julesmåting som de solgte, og der kunne man også få noget varmt at drikke, når man var færdig med at fælde juletræ. De syntes altid at det var så hyggeligt at komme der og fælde juletræer.

Der var heldigvis ikke så mange mennesker hos moster Ulla og onkel Steen endnu, så der var god tid til at hilse på dem, inden de gik på juletræs jagt. Det var ikke nemt at finde det helt rigtige træ, for mor og far syntes hele tiden at dem som Jan og Nicole fandt, var alt for store, og dem som mor og far fandt, var bestemt alt for små. Men det lykkedes til sidst Jan og Nicole at overbevise mor og far om at et juletræ mindst skulle være lige så høj som far. De fandt det helt rigtige juletræ nede i bunden af juletræsskoven, lige der stod det og bare ventede på dem. Det var lige så højt som far, og meget bredt så der kunne ligge rigtig mange gaver neden under det. ”Det skal være det juletræ” sagde Nicole med det samme hun fik øje på det. Mor, far og Jan kunne kun give hende ret, og så var det tid til at fælde det. Jan ville gerne have lov til at være med til at fælde juletræet, men det var ikke lige noget for Nicole og mor, så de nøjes med at se på, mens mændene havde sin kamp med at få fældet træet. Okay mor og Nicole nøjes ikke med at stå og kikke, for det tog lidt lang tid for mændene, og det blev lidt for fristende for mor og Nicole, at stå der i alt sneen, som bare ventede på at blive lavet til snebolde. Det var mor der kom med ideen, om at kaste en snebold på far, som selvfølgelig stoppede det han og Jan var i gang med, for at kaste sne tilbage på ”tøserne”. Det viste sig at være en rigtig dårlig ide, at starte en snebold kamp mod far og Jan, for far var rigtig god til at ramme hver gang, i modsætning til Nicole og mor, som ramte forbi hele tiden. Så til sidst måtte de overgive sig og indrømme at drengene var bedre end pigerne.

Drengene syntes at det havde været hårdt at fælde juletræet, men det lykkedes til sidst, og så gik de tilbage til Steen og Ulla. Det første de gjorde var at viste dem, det juletræ de havde valgt, og de syntes også at de havde fundet det flotteste juletræ. Mens far betalte Steen for træet gik mor og de andre ind og kikkede på de juleting som Ulla stod med, der var nogle flotte figurer og Nicole fandt en hun virkelig godt kunne tænke sig, til deres nisselandsby. Mor syntes at de havde nok nisser derhjemme, så hvis Nicole ville have flere, måtte hun selv betale for den, med sine egne penge, så det gjorde hun. Nu var der begyndt, at komme flere mennesker så Steen og Ulla havde pludselig travlt, og mens far, Jan og mor fik pakket juletræet ”ind” i bilen, fik Nicole lov til at hjælpe Ulla i butikken. Det var faktisk rigtigt sjovt, og alle var så glade og i rigtig godt julehumør. Gid det var jul hele året tænkte Nicole, for så ville jeg gerne arbejde hos moster Ulla. Det blev alt for hurtigt tid til at tage hjem igen, og de sagde pænt farvel til Ulla og Steen. På vejen hjem var de i rigtig godt humør, og sang med på alle julesangene.

Lige så snart far havde slukket motoren på bilen løb Nicole og Jan ud. ”Hov, hov, hvor skal i hen” spurgte mor. ”Vi skal ud og kælke” svarede Nicole, som havde fået øje på alle deres venner henne på kælkebakken. Det fik de så lov til, så det endte med at mor og far måtte selv klare resten af arbejdet med juletræet. Henne på kælkebakken var der en stor snebold kamp i gang, og de fik lov til at være med. De 2 hold havde bygget hver deres ”mur” de kunne gemme sig bag, og så var det bare med at kaste langt og højt nok til at komme over ”muren”, men ikke så langt at sneboldene fløj forbi dem der lå lige bag ”muren”. Tiden gik rigtig hurtigt, så far måtte ud og hente dem da det blev spisetid.

Da de kom ind til aftensmaden stod juletræet pænt ude i haven, og far havde sat en lyskæde på det. ”Far skulle juletræet ikke indenfor” spurgte Nicole. Men, fik af vide, at juletræet havde bedst af at stå ude, indtil de kom tættere på juleaften. Størrelsen på juletræet passede helt perfekt, ikke for stort og ikke for lille, nej det var lige tilpas. Da de havde spis var de meget trætte, så de fandt igen en julefilm i fjernsynet, som hele familien kunne sidde og hygge sig med. Det havde været en lang og god dag, og Nicole faldt i søvn foran fjernsynet, og fik desværre ikke skrevet til Viggo den dag. Men hun var nu også sikker på, at han havde været med ude i skoven samtidig med dem, for på et tidspunkt, så hun noget rødt imellem juletræerne så det var sikkert Viggo.

Med mor på julegaveindkøb
 

De vågnede alle sammen tidligt den lørdag. Far havde dog været til bageren inden de andre var stået op, så der stod frisk brød klart i køkkenet da de kom ned. Men først skulle de jo åbne jul-hygge-kalender. Det er min tur sagde Jan og skyndte sig at tage posen som var pænt fyldt den morgen. ”Nå, er i klar til dagens gåde” spurgte mor frisk, og fortsatte inden de overhoved nåede at svare hende. ”Husk din fyldte pung og dine gode sko – fantasi og tålmodighed, den skal være god”. Den var godt nok også svær i dag, syntes både Nicole og Jan. Laura og Oliver kunne heller ikke gætte hvad det var. ”jamen så må i jo kikke i juleposen og se om I så kan gætte hvad vi skal lave i dag” sagde mor til dem. Nicole kikkede ned i juleposen, og der lå der en pung med penge, og et par ønskelister… det var mor og fars ønskelister. ”Nicole og jeg tager ud og køber en julegave til far, mens Jan og far tager ud og køber en til mig” sagde mor ”men husk at tage ønskelisterne med jer i dag” afsluttede hun og gik ud i køkkenet igen. Det var dejligt med frisk morgenbrød, især fordi far også havde købt chokoladeboller og tebirkes. Nicole havde spist alt for meget, så hun måtte lige ind i sofaen og slappe lidt af inden de skulle ud og købe julegaver. Far og Jan kørte Laura og Oliver hjem, inden de tog på julegaveindkøb.

Imens Nicole sad og slog mave, kikkede hun på fars ønskeliste. Hun fandt hurtigt ud af hvad hun gerne ville give sin far i julegave, hvis altså mor også syntes at det var en god ide. Så kom mor ind i stuen, ”så min skat, skal vi se at komme af sted” sagde hun og kyssede Nicole blidt på panden. Far og Jan var allerede taget af sted, så nu havde Nicole og mor ro til at finde ud af hvad de skulle købe til far. ”Jeg syntes at vi skulle købe en bog” sagde Nicole, og det syntes mor var en god ide. Far kunne rigtig godt lide at sidde og læse, nogen gange sad far og Nicole sammen inde i stuen, med hver sin bog og hyggede sig, det var noget Nicole virkelig nød.

Da de havde fundet ud af hvad far skulle have, blev enige om at tage i Fields og købe hans gave. Hvis nu ikke de kunne finde en bog til far, så var der mange forskellige butikker de så kunne prøve at finde en gave i. Det første der mødte dem da de kom indenfor i Fields, var duften fra den gode bager. Selvom Nicole lige havde spist morgenmad, og var meget mæt, fik hun straks lyst til en croissant. Hun var ikke den eneste der var blevet fristet af duften, for i det samme forslog mor, at de skulle købe et par croissanter med hjem fra bageren når de var færdige med juleindkøbene. Det tog ikke lang tid inde hos boghandleren, for bogen til far lå lige inde for døren, og der var næsten ingen kø, da de skulle til at betale. Bagefter gik de en tur over i legetøjsbutikken og kikkede lidt, så Nicole kunne vise sin mor alt det hun ønskede sig. Det blev hurtigt tid til at de skulle finde noget frokost. Nicole fik lokket hendes mor op på ”Burger King”, selvom det ikke lige var det, hendes mor syntes bedst om. På vej hjem huskede de at gå ind og købe chokolade croissanter til dem alle sammen. Far og Jan var selvfølgelig allerede kommet hjem. ”Nå, har I købt en masse store gaver til mig” spurgte far drillene og kikkede langt efter deres poser. ”Nej der var ikke noget” svarede Nicole, og viste ham at de poser de havde i hånden kun indeholdte madvare. Far så meget skuffet ud, og prøvede at lyde overbevisende da han sagde ”Nå, men det gør ikke noget”. Sandheden var dog, at de havde gemt fars gave i skabet i gangen, inden de gik ind i stuen.

Nu havde Jan fået øje på croissanterne i posen, og gik i gang med at pakke dem ud, imens gik mor fandt tallerknerne frem. Mens de sad og spiste croissanter, prøvede mor at udspørge Jan, om hvad ham og far havde købt til hende, men det ville han ikke ud med, for Jan var rigtig god til at holde på en hemmelighed.

Så bankede det på døren, det var hendes veninde der ville høre om hun ville med ud og lege. ”Husk nu at vi spiser klokken seks” nåede hun lige at høre hendes mor råbe, inden hun for ud af døren. Det var begyndt at sne igen, men ikke meget, det dalede stille og roligt ned omkring dem, men det var nu alligevel hyggeligt at lege ude. Tiden gik rigtig hurtigt, så Nicole glemte selvfølgelig alt om at hun skulle hjem, det kom hun først i tanke om da hun pludselig så sin far.

Efter maden slappede de alle af i sofaen, med en god julefilm i fjernsynet. Inden sengetid, skrev Nicole en besked til Viggo, om hvad de havde lavet i dag. Hun huskede, IKKE at skrive noget om hvad de havde købt til far, for tænk nu hvis han læste i Viggos gæstebog. Så var det senge tid, men det gjorde ikke noget, for Nicole var faktisk meget træt, efter den lange dag, og glædede sig meget til dagen efter hvor de igen havde lovet at det ville sne meget.

Julehygge med venner
Det var en frisk Nicole der vågnede den 5. december. Hun havde sovet rigtig godt, hele natten, og var nu klar til en ny dag med julerier. Men først skulle hun lige tjekke om det havde sneet i nat. Øv der var ikke kommet mere sne, og der var ikke meget tilbage af den der faldt i går. Hvis ikke snart det sneede igen, så ville sneen være væk i morgen, og det syntes Nicole ville være trist.

Så kunne hun høre sin brors skridt ude på gangen. Hun skyndte sig ud fra sit værelse ”Hvem kommer først ned i stuen” råbte hun til sin bror og styrtede af sted. De løb begge hen til trappen, men standsede brat op, da deres mor råbte til dem, at de ikke måtte løbe eller lege på trappen. Nå, men de var da heller ikke mere end lige nået ned ad trapperne, da de begge satte i løb igen. ”Jeg kom først” sagde de begge i kor, så far, som allerede sad inde i stuen, måtte lege dommer. ”hmm, kan jeg få et målfoto” spurgte han mor, som straks tegnede et målfoto til ham. ”Ja, nu er det tydeligt… det blev uafgjort” sagde han.

Nicole fandt juleposen, og gav far, som læste ”Hvad er julen uden nogen at dele den med? Og hvem kan bringe julehygge?”. Puh ha den var svær i dag syntes både Jan og Nicole. Nicole syntes at det lød som om at det var julemanden der skulle komme, men det var jo lidt for tidligt, så hun sagde ikke noget. ”Prøv at kikke i posen og se om I så kan gætte det” sagde far, da han kunne se at de var gået helt i stå. I posen lå der nogle gaver… ”er de til os” spurgte Jan spændt. Men det var de ikke. Nicole og Jan måtte til sidst give op, for de kunne simpelthen ikke gætte hvad der skulle ske den dag.  ”Det er Laura og Oliver der kommer over til julehygge i dag, og de skal også sove her til i morgen” afslørede far endeligt. Jubii, det skal nok blive rigtig hyggeligt, de skulle sikkert spille om gaver der lå i posen. ”Det bliver kun jer børn og mig i dag”, sagde far og tilføjede ”mor skal til julefrokost, og det skal Oliver og Lauras forældre også, så vi skal rigtig hygge”.

Det var en god dag henne i skolen den dag, hvor de hørte julehistorie. Og senere fik de til opgave at skulle lave en julehistorie. Den bedste historie skulle så laves til et teaterstykke, som skulle vises for forældrene inden juleferien. Det glædede Nicole sig til, for hun kunne rigtig godt lide at skrive historier, og spille teater. Det var godt nok ikke så sjovt, når man lige skulle til at ud på scenen, men først når man stod derude, midt på scenen, så var det nu meget sjovt. Hun fik også spurgt nogen af sine venner og lærerne om hvad en nisse mon ønskede sig i julegave. Der var faktisk mange der ikke troede på nisser og sagde at det var ens mor og far der legede nisse. Nicole troede ikke på dem, for hvad ville jule være uden julenisser og julemanden? Hun ville have lov til at have hendes tro, lige som hun troede på gud, det var der jo også mange der ikke gjorde, men man kunne jo sagtens være bedste venner selvom man ikke troede på det samme. Men der var også nogle der stadig troede på nisser, og de havde faktisk aldrig tænkt på, hvad nisser ønskede sig i julegave. Nogle mente at de ønskede sig risengrød eller en ny skål til risengrøden, og selv de af de voksne som troede på julenisser vidste ikke hvad sådanne små størrelser ønskede sig. Men Nicole måtte finde ud af det inden jul for Viggo skulle da også have en julegave.

Hun nåede kun lige hjem, og ud af overtøjet da gæsterne kom. Jan, for ud for at åbnede døren. ”Vi skal have pizza i dag” fortalte Jan, inden de overhoved var kommet ind. Det vidste Oliver faktisk godt, for Nicoles far havde fortalt ham det, for et par dage siden.

Der duftede dejligt af jul i hele stuen, kalenderlyset var tændt og julemusikken lød ud af højtalerne. Det var rigtig julestemning. Da de havde sagt farvel til deres forældre, var det tid til bestemme sig for hvilken pizza de ville have, Nicole ville helst have fiskefilet, mens alle de andre ville have pizza. De kunne lige nå at lege lidt inden maden kom. Da de havde slået mave, efter maden, var det tid til at spille om gaver. Nicole havde udset sig den gave hun ville have, det var en stor aflang gave med noget rigtig pænt rødt julepapir på, men så skulle hun jo kunne slå en sekser. For reglerne var at man på skift slog med terningen, fik man en sekser så måtte man tage en gave fra midten af bordet, og hvis ikke så fik man ikke noget i den omgang. Når alle gaverne på midten af bordet var taget, så gik far ud og satte æggeuret, men måtte ikke fortælle nogen om hvor længe de havde til at ”stjæle” i. Så fortsatte man, på skift med at prøve at slå sekser, så man kunne tage en gave fra en af de andre. Nicole var desværre ikke særlig god til at slå sekser, så det var godt at børn havde 3 forsøg. Det var først ved 5 tur Nicole fik en sekser, så hun var den der tog den sidste gave fra midten af bordet, men det var ikke den hun helst ville have der var tilbage. Det var selvfølgelig far der sad med hendes gave, så nu måtte Nicole bare have en sekser, så hun kunne stjæle gaven fra sin far. De havde ikke spillet mange runder før far sad med halvdelen af gaverne, Nicole kunne ikke forstå hvordan han gjorde det, det var snyd, at han skulle være så heldig, når hun og Jan ikke var det. Endelig fik hun en sekser igen, men hvilken gave skulle hun tage… alle var åbenbart ude efter gaven i det røde julepapir, så det kunne ikke betale sig at stjæle den før til sidst. Så hun valgte at stjæle en anden fra far, som de andre ikke virkede så interesseret i. På den måde var der en chance for  at der ikke var nogen der stjal den fra hende igen. Rigtig nok, der var ingen der prøvede at sjæle nogen af de 2 gaver Nicole havde, de var alle sammen optaget af at stjæle fra far hver gang de fik en sekser. Næste gang Nicole var så heldig at få en sekser stjal hun den røde pakke, det var Jan der havde den, og hun havde da lidt ondt af ham, for han ville også gerne have lige netop den gave. Så ringede uret, og de tog en sidste runde, hvor far selvfølgelig fik en sekser og stjal ”gaven” fra Nicole. Øv, øv, hvor var han tarvelig, syntes Nicole, men sagde ikke noget, for sådan var spillet jo. Så var det tid til at åbne gaverne. Nicole og Laura havde begge 2 gaver, Oliver havde 1 gaver og Jan havde ingen gave, så far delte ud af sine så børnene havde lige mange. Men den røde gave beholdte han selv. I Nicoles første gave var der en lille nisse, den var rigtig sød, så den blev hun meget glad for. I den anden gave var der 2 pebernødder, en rigtig snyde gave, men det måtte man godt. Nu var far i gang med at åbne den røde gave, han gjorde sig rigtig langsom, bare for at drille dem alle sammen. ”Nå er i spændte” spurgte han drillende, og afslørede endelig hvad gaven indeholdte. Det var 4 slikposer, som far først mente var hans, men selvfølgelig gav han dem til børnene.

Så gik Nicole, Laura, Oliver og Jan op på værelserne og legede, indtil det var sengetid. Det havde været en rigtig hyggelig dag, men selvom Nicole var meget træt, så kunne hende og Laura ikke lade være med at snakke, og far måtte ind og bede dem om at ligge sig ned og sove.

Hej Nicole (og I andre)
Jeg håber at I fik lavet nogle lange og flotte ønskelister, så folk har rigtig meget at vælge imellem, når de skal købe julegave til jer. 

Alle, store som små, er velkommen til at ligge en hilsen i min gæstebog, og i må også meget gerne vise mig billeder af det I går rundt og laver, også selvom det ikke er det samme som i historien. Her har du dagens afsnit af julehistorien om Nicole og hendes familie.
Juleknus Viggo 

Nissehuer og julestemning med posten,
men glem ej julemanden.

Nicole kunne huske det med det samme hun vågnede den morgen. De havde lovet sne i dag… hun væltede ud af sengen, sådan helt bogstaveligt. Faktisk gjorde det lidt ondt, men hun havde haft så travlt med at komme ud af sengen, at hun ikke havde fået dynen helt af, og så faldet hun selvfølgelig i den. Hun var hurtig på benene igen, og da mor stod i døren for at se hvad det var der skete, havde hun allerede trukket gardinerne til siden. ”Hvad sker der” spurgte mor hende, og Nicole svarede ”Der er ingen sne, og de lovede i går at det skulle sne i dag”. Mor så helt uforstående ud, og spurgte Nicole en gang til om hvad der var sket, og denne gang fik hun af vide hvad der var sket. Jan og Far var også kommet hen til Nicoles værelse, lige tids nok til at høre hvad det var der skete, og de brød alle ud i latter. Det skal nok nå at sne inden jul, lovede far Nicole, men hun troede ikke helt på ham. Så gik de alle sammen ned i stuen, for at åbne dagens julepose.

Mor læste ”Julen er noget helt specielt. Det er mørkt ud, men inde brænder lysene og spreder julestemning. Man sender små hilsner til familie og venner for at ønske dem en glædelig jul”. ”Vi skal lave julekort” gættede Jan rigtigt nok. Jan skyndte sig at åbne juleposen, og der lå mors digitale kamera og nogle nissehuer. ”Hvad skal vi med kameraet og nissehuerne” spurgte Jan undrende. ”Jo jeg tænkte, at I kunne lave nogen personlige julekort i år” svarede mor. ”Skal vi så tage billeder af hinanden med nissehuerne på” spurgte Jan glædestrålende. Det var lige netop det der var meningen med kameraet og nissehuerne, men der var jo ingen der havde sagt at alle julekort skulle være ens, eller at de selv skulle have nissehuerne på, så Nicoles fantasi var allerede i gang med at finde ud af hvad hun ville fotografere til sine julekort. Man kunne jo også give sin ynglings bamse, en nissehue på og tage et billede af den, øv hvis bare det havde sneet tænkte hun, for så kunne man have taget nogen billeder af sneen, for der fandtes ikke noget mere julet end sne, hvis man spurgte Nicole.

Efter morgenmaden gik Nicole lige ind og tjekket Viggos hus i nisselandsbyen, og det var vist meget godt, for der var lidt rodet. Han havde væltet både sin stol, og så lå der nogle små stykker papir på gulvet. Mon han også havde lavet en ønskeliste, og hvad mon en nisse ønsker sig i julegave? Nicole ville ønske at hun kunne spørge ham, og bestemte sig for at inden juleaften skulle hun ha fundet ud af hvad en nisse ønskede sig i julegave. 

Tiden slæbte sig af sted henne i skolen, lige indtil kort før spise frit kvarteret… Det var Nicole der opdagede det, lige uden foran vinduet, dalede sneen ned, og der kom meget. Resten af time sneglede sig af sted, men da timen endelig var slut, lå der til gengæld et lille lag sne. Spise frit kvarteret føltes utroligt kort den dag, og resten af timerne føltes så lange. Det blev lidt bedre på fritidshjemmet, hvor næsten alle var ude og lege i sneen. Nu var der også faldet så meget sne, at de kunne lave en lille snemand. Nicole kunne næsten ikke vente på at komme hjem og komme i gang med at tage billeder til julekort.

Da Nicole kom hjem var mor allerede hjemme. ”Mor, må jeg godt gå i gang med at tage billeder nu” spurgte Nicole utålmodigt. Først syntes mor at hun skulle vente på at de andre også kom hjem, men efter at have tænkt lidt over det, og efter at Nicole havde fortalt at hun gerne ville tage billeder udenfor, gav hun Nicole lov til at tage de udendørs billeder inden aftensmaden, men resten skulle hun vente med til de andre var kommet hjem. Inden Nicole fik lov til at gå ud og tage billeder alene, fik hun klar instruktioner om hvordan hun skulle passe på kameraet, så der ikke skete noget med det. Men det var der jo ikke noget nyt i, for Nicole havde jo prøvet at bruge kameraet mange gange før, og vidste godt at man ikke måtte røre foran på det mor kaldte linsen, og at man skulle sætte beskyttelses låg på hver gang man var færdig, og at remmen altid skulle være omkring halsen… Ja der var mange regler når man skulle låne mors kamera.

Nicole fandt hurtigt sit første motiv, det var et træ fyldt med sne på grenene. Det vil være et flot motiv til julekort tænkte hun. Og kort efter fandt hun en flot snemand, nogen havde lavet, den måtte hun selvfølgelig også fotografere. På en busk med sne på toppen, sad en lille fugl og kikkede nysgerrig. Den må jeg også have et billede af sagde hun til sig selv, men den blev desværre bange da hun gik tættere på for at tage billedet. Det gjorde så ikke så meget, for der var mange andre ting hun fik taget billeder af, f.eks. var der nogen der havde lavet en engle i sneen, og den måtte hun bare have et billede af, for hendes mormor elskede engle, så det skulle være motivet til mormors julekort fra hende. Nu kunne hun høre at mor kaldte og det var tid til at få noget at spise. Under hele middagen underholdte Nicole sin familie, med alle de ting hun havde taget billeder af, og hvad hun ellers godt kunne tænke sig at tage billeder af efter maden. Jan havde også en masse ideer f.eks. ville han gerne have et billede af ham med nissehue på foran nisselandsbyen og et billede af hans juledekoration.

Endelig blev de færdige med at spise, og det var tid til at tage billeder til julekortene. Nicole placerede Mor og far på trappen, og gav dem en nissehue på, og i hånden fik de nogle julekataloger så det så ud som om at de var ved at finde julegaver. Far havde lidt svært ved at lade være med at drille mor, eller lave sjove ansigter. Bagefter var det Jans tur til at sidde på trappen med nissehue på, men han skulle sidde med en stor skål pebernødder i skødet, og se ud som om at han var ved at spise dem.

De blev mere og mere kreative jo flere billeder de fik taget og der blev grint rigtig meget den aften. Da de var færdige med at tage billeder, lagde mor dem ind på computeren, og satte dem pænt op på et stykke papir. Nede under de billeder som Nicole selv havde taget skrev hun selv en hilsen, men på Jans billeder måtte mor hjælpe med at skrive. Da de var færdige, sendte mor de fleste på e-mail, men der var også nogen af dem der blev printet ud på tykt papir og lagt i kuverter klar til at blive sendt med det rigtige postbud. ”Skal julemanden slet ikke have en julehilsen fra jer i år” spurgte far da de var færdige med julekortene. ”Jo, julemanden, skal også have en julehilsen, så vi kan fortælle ham hvad vi ønsker os i julegave. Ellers kan han jo ikke lave en rigtig god gave til os” sagde Jan, og så gik de i gang med at lave et kort til julemanden. Det kan da også være at Julemanden ved hvad julenisser ønsker sig, i julegave, tænkte Nicole, og besluttede sig for at spørge julemanden, men uden at sige noget til de andre. Da de var færdige med at lave kortet og skulle til at sætte adresse på, blev Jan helt urolig, for hvem kendte julemandens adresse. Men mor kunne hurtigt berolige ham, når man skal sende julekort til julemanden, så skal man bare skrive ”Julemanden, Grønland”. Postbuddet sørger så for at dit brev kommer til Grønland, hvor der står en stor postkasse til alt julemandens post. Og så fortalte mor om dengang hvor hun var barn, der skrev hun altid til julemanden, og han skrev altid tilbage. Hun viste dem også et af de breve hun engang havde fået af julemanden. Når nu mor kendte så meget til julemanden, så kunne det jo være at hun også kendte noget til hvad nisser ønsker sig i julegave. Nicole spurgte sin mor, men det vidste hun ikke med sikkerhed, men hun kunne da prøve at gætte, og så kom hun med en masse gæt. Nicole skrev mors forslag ned på en liste, for hvis nu hun ikke fandt ud af hvad julenisser ønsker sig allermest, så kunne hun måske bruge nogen af forslagene. Nicole nåede ikke at skrive til Viggo den dag, så hun bad sin mor om at skrive en lille besked i Viggo’s gæstebog, og sætte et af hendes flotte julekorts foto ind, inden det blev sengetid.

Hej Nicole (og I andre)
Jubii endelig en besked i min gæstebog med billed af dagens julehyggeting. Den er rigtig flot den nisselandsby som Nicole har lavet. Husk at alle er velkommen til at ligge en hilsen, og vise mig billeder af det I har lavet, også selvom det ikke er det samme som i historien. Iøvrigt vil jeg også lige sige tak for risengrøden, den smagte godt. Her har du dagens afsnit af julehistorien om Nicole og hendes familie.
Juleknus Viggo

Kan man ønske sig alt?

Nicole var lidt træt denne morgen. Hun havde prøvet at holde sig vågen aftenen før, i håb om at komme til at se Viggo og måske være med til nissernes indflytningsfest. Det havde også lykkedes hende at holde sig vågen indtil mor og far gik i seng, men mens hun ventede på at de skulle falde i søvn, fald hun vist selv i søvn. Hun vågnede så midt om natten, men for sent, for Viggo var der ikke og risengrøden var spist. Hun vidste ikke hvad tid det var, for hun havde ikke turde tænde lys, og så kunne hun ikke se uret.

”Stå så op, Nicole” råbte hendes lillebror lige ind i hoved på hende og hev dynen af. ”Ja, ja, jeg kommer nu” svarede Nicole søvnig og satte sig langsomt op i sengen. ”Hvis ikke du er nede i stuen om 5 minutter, så åbner jeg uden dig” sagde Jan på vej ud af hendes værelse.

Nicole skyndte sig ud af sengen, for der var jo en ting hun lige måtte tjekke inden hun gik nedenunder… Hun måtte jo lige se, om det ikke havde sneet i nat. Men da hun trak gardinerne til siden så hun med det samme, at det heller ikke havde sneet i nat. Hun skyndte sig ned i stuen, hvor alle de andre allerede sad og ventede. ” Viggo har været her i nat og holdt fest”, sagde Jan glædestrålende ”Og se de har spist alt risengrøden” tilføjede han hurtigt. Nicole vidste jo godt at Viggo havde været der, men hun sagde ikke noget. ”Nå, skal vi få set hvad der er i kalenderen i dag” afbrød far.

Juleposen så ikke særlig fyldt ud, men til gengæld var den rimelig tung. Jeg tror godt jeg ved hvad det er, tænkte Nicole, vi skal sikkert lave julepynt, men hun sagde ikke noget højt. I dag var det far der læste op ”Hvad du ønsker måske du får… hvis det på listen står”. ”Det er for nemt” sagde Jan. ”Hvem har lavet den gåde? Er det dig far” tilføjede Nicole. Far måtte indrømme at det var ham der havde skrevet dagens gåde, men han syntes selv, at det var rigtig godt. ”Nå, men hvad er det så” spurgte far. ”Det er da ønskeseddel vi skal lave” svarede Jan, og kikkede ned i juleposen. Rigtig nok, der lå legetøjskataloger, papir, blyanter, limstift og sakse i posen. Jan hev straks et af de farvestrålende legetøjskataloger frem og begyndte at bladre i det, men selvfølgelig blev han stoppet, næsten med det samme, for de skulle jo spise morgenmad og gøre sig klar til at skulle ud af døren.

Det var en hård dag at komme igennem for Nicole, for hun var stadig meget træt, og hun havde ikke rigtig lyst til at løbe rundt og lege i frit kvarterene. I stedet sad hun og tænkte på hvad hun ville ønske sig i år. Hun havde mange ønsker, nu måtte hun bare håbe, at hun kunne huske dem alle når hun kom hjem. Endelig ringede det ud fra sidste time. Det havde været en af de lange skoledage, så efter skole gik hun direkte hjem. Hun skyndte sig ind til juleposen og hev et par kataloger ud, som hun begyndte at bladre lidt i. Der var DEN… hendes største ønske i år. Hun håbede sådan at hun fik den, om så det var det eneste hun fik i gave i år. Men hun vidste også, at det var en dyr gave, og måske en for dyr gave, så den fik hun nok ikke. Nå, men der var også andre ting hun ønskede sig rigtig meget, så hun var sikker på at få nogle gode julegaver, igen i år. Jeg må jo bare spare op til den anden ting, tænkte hun, lige som hun selv havde sparet op til sin Nintendo Wii. ”Det ser sjovt ud” sagde mor, som pludselig stod og så Nicole over skulderne. ”Hej mor, jeg havde slet ikke hørt dig” sagde Nicole og fortsatte ”ja, det er sådanne en jeg ønsker mig allermest, men den er nok for dyr”. ”Det ved man jo aldrig” svarede mor, og kikkede på prisen.

Nu kom far og Jan også hjem, og mens pigerne lavede mad, dækkede far og Jan bord. Da de havde spist og ryddet af bordet, fandt de straks alle katalogerne frem og satte lidt julemusik på. Der var 2 af hver katalog, for hvis nu der var noget på begge sider, man ønskede sig, så skulle man jo kunne klippe begge ting ud og sætte på sin ønskeliste. Mens mor hjalp Jan ved at klippe hans ønsker ud, så hjalp far Jan med at finde alle de seje ting. Far blev næsten som et barn igen, når han sad der og kikkede i legetøjskataloger med Jan. Han blev i hvert fald lige så begejstret, over den nyeste fjernstyret bil eller racerbane.

”Hvad med dig Nicole, syntes du ikke at det er en fed laser gevær… den kan skyde 75 meter med usynlig infrarød stråle, og så kan man se på skærmen, hvor mange man har ramt. Der er også fjendealarm og radar i” sagde Jan. ”øh, jo den lyder sej” svarede Nicole, men syntes ikke lige, at det var særlig imponerende… hvad sjovt er der måske i at gå rundt og skyde folk? ”Hvad ønsker du dig, Nicole” spurgte far. ”Jeg ønsker mig de nye ”Bindeez” perler som kan lyse i mørke”. ”Hvor kedelig” svarede Jan. ”Jamen, var der ikke noget andet du ønskede dig rigtig meget, skal du ikke vise far det?” sagde mor. Nicole skyndte sig at bladre hen til siden med ”GAVEN”, den hun ønskede sig allermest. ”Se far – er det ikke et super cool karaoke anlæg? Der følger mikrofon med, og kamera, så kan man se sig selv på tv’et, imens man synger. Er det ikke bare smart?” sagde Nicole med et drømmende blik i øjnene. ”Jo det kunne være sjovt” svarede far ”jeg kan næsten se mor stå og skråle i kor med dig” tilføjede han. De begyndte alle sammen at grine ved tanken. ”Jamen, det er nok for dyrt, så jeg sætter det ikke på min ønske liste” svarede Nicole. Ved den bemærkning fik far pludselig det alvorlige ansigt på. ”Man kan ønske sig alt hvad man vil, og man må godt sætte dyre gaver på ønskelisten, ellers er det jo ikke sjovt at lave ønskeliste. Man skal bare huske, at man ikke må blive skuffet, hvis man ikke lige får alt det der står på listen”, sagde far med et glimt i øjet. Og det havde han jo ret i, det sjove ved at lave ønskeliste, var jo at finde ALLE de ting man godt kunne tænke sig, uden at skulle tænke på hvad det kostede. Og når det blev juleaften, så var de fleste af ens gaver jo alligevel fra den ønskeliste man havde lavet, over alle de ting man godt kunne tænke sig. Men kun næsten alle gaverne, for der var altid en eller anden der syntes, at det var utrolig vigtigt at give en nogle nye undertrøjer, i julegave. Men man skal jo være glad, for alle gaver, og det var Nicole da også, men der var da ting hun hellere ville have, undertøj var noget mor og far alligevel købte til hende, når hun manglede noget.

Nicole skyndte sig at klippe hendes Karaoke anlæg ud, og lagde det i bunken sammen med alle hendes andre ønsker. Nu var hun endelig færdig med at klippe hendes ønsker ud af katalogerne, og det var en pæn stor bunke hun havde fået lavet sig igen i år. Jans bunke var selvfølgelig dobbelt så stor som hendes, og det var lige før det havde været nemmere at klippe pige tingene ud af katalogerne, og sende katalogerne ud i stedet for.

Nu gik hun i gang med at sortere sine ønsker, for det hun ønskede sig allermest skulle være øverst på listen. Men det var nu ikke så nemt at sortere i sine ønsker, for der var meget af det hun ønskede sig lige meget. Men endelig havde hun besluttet sig for en rækkefølge, og gik i gang med at klister det pænt op på et stykke rødt papir. Hun gjorde sig meget umage for at det skulle se pænt ud. Bagefter tegnede hun små juletræer og grangrene rundt omkring på siderne. Nu var hendes ønskeliste færdig, og det var ved at være sengetid, men inden fik hun lov til hurtigt at gå ind og skrive en julehilsen til Viggo, og fortælle ham hvad hun ønskede sig allermest i år. Da hun var færdig med at skrive julehilsen, var Jan også blevet færdig med sine lister. Han havde fået en del hjælp af mor og far til at klister alle hans ønsker op. ”Nå, men nu er det sengetid for jer to” sagde mor og fortsatte ”Jeg skal nok sørger for at scanne jeres flotte lister ind, og sende dem ud til alle i familien”.

Da Nicole lidt efter lå i sengen, tænkte på hvor sjovt det ville være hvis hun havde et karaoke anlæg, og hun håbede at Viggo ville sige hendes ønske videre til Julemanden. Der gik ikke længe før hun faldt i søvn, med et stort smil på hendes læber.

Hej Nicole (og I andre)
Øv ingen beskeder eller billeder af jeres juledekorationer... jeg havde glædet mig lidt, men det kan jo være at, der kommer en besked eller et billed idag. 
Her har I så dagens julehistorie... se om du kan gætte hvad det er der skal laves idag.
Juleknus Viggo
 

Hvor skal nisserne bo?
Allerede inden Nicole slog øjnene op, kunne hun høre at det regnede. Øv heller ikke sne i dag tænkte hun, og gik trist hen til vinduet og trak gardinerne til siden. Det regnede ikke bare lidt, det styrtede ned. ”Hvor bliver den sne mon af”, sagde Nicole højt til sig selv.

”Det er lige meget nu, vi skal åbne kalender – kom så”, det var Jan der stod i døren og ventede utålmodigt på sin storesøster. Det var godt nok sjovt, som han sagtens kunne komme ud af sengen, når det var december. Nicole gik hurtig ned af trapperne, hun var jo også lidt spændt på, hvad der var i kalenderen i dag.

I dag var det hendes tur til at åbne juleposen, og den var helt fyldt den morgen kunne Nicole se. Hvad mon det kan være tænkte hun, men måtte opgive at gætte, da hun ikke rigtig kunne komme på noget, der fyldte så meget. ”Nå, er i klar til dagens gåde” spurgte mor spændt.

”Ja, vi er” svarede Jan utålmodigt og rakte mor juleposen, så hun kunne læse den seddel der sad på. ”Vi ligner meget små mennesker, med rødt og gråt tøj og hue på. Vi bor på loftet og i stalde, ja der er der plads til os alle. Helst vi dog bor, i alle de små stuer, for os vil i ikke gøre sure. I huse og byer os bygger, og med sne så fint det hygger. Hvor er det vi bor?” læste mor. ”Jubii skal vi lave nisselandsby” fór det ud af Nicole. ”Øv, nu fik jeg jo slet ikke lov til at prøve at gætte” sagde Jan trist. Nicole elskede at lave Nisselandsby, det var så sjovt, at indrette en hel lille landsby med masser af vat og julesne. Hun kikkede hurtigt ned i posen for at se om mor og far nu også havde husket julesneen, og det havde de heldigvis.

Da de havde spist morgenmad, kørte far, Nicole i skole, så hun ikke skulle blive alt for våd. Timerne sneglede sig af sted og meget bedre blev det ikke i fritidsklubben. Da det blev tid til at gå hjem, var regnen næsten holdt helt op igen, så hun blev heldigvis ikke for våd.

Da Nicole kom hjem, den dag, var mor allerede hjemme, og i gang med aftensmaden. Det var tradition, at når de skulle sætte Nisselandsbyen op, så skulle de have risengrød til aftensmad. For den aftenen, inden de gik i seng, stillede de altid lidt risengrød i nisselandsbyen. Så kom nisserne om natten, og holde indflytter fest. Nicole vidste at der fandtes nisser, for næste morgen havde de altid spist alt risengrød, og hvem skulle det ellers være, der spiste risengrøden mens de sov?

Far og Jan kom ind af døren, lige som maden var færdig, så nu var der ikke lang tid til at de kunne gå i gang med at lave nisselandsby. Da de havde spist, og taget af bordet, løb Nicole ind i stuen og begyndte at rydde den ene reol. Det var her de plejede at lave nisselandsbyen, og her plejede nisserne godt at kunne lide at bo i december.

Jan havde allerede taget posen hen til Nicole, og sammen fandt de først vattet frem. ”Kun et tyndt lag ad gangen” vejlede Nicole sin lillebror. ”Jamen, så kan man jo se reolen igennem” svarede Jan, men gjorde som sin søster sagde. ”Hvis man kan se reolen igennem, så ligger du bare flere tynde lag. Det ser bare mere ægte ud, når man ligger en masse tynde lag i stedet for et tykt, kan du ikke se det” svarede Nicole og prøvede at vise Jan hvad hun mente ved at ligge 3 tynde lag vat oven på hinanden i den ene side og så et tykt lag ved siden af. ”Nej det kan jeg ikke se” svarede Jan, som sikkert også var total ligeglad.

Da de havde lagt vat ud over hele reolen, fandt de træstubbene, fra sidste år, frem. Nicole placerede omhyggeligt den lille i den ene ende af reolen, sådan lidt på skrå. Det så flot ud, når man satte nisser på den lille træstub, og så syntes hun også at det så sejt ud at den stod i den ene ende.

Den store, placerede hun midt på reolen, i baggrunden som et slags bjerg til nisserne. Jan, som ikke gik så meget op i at lave nisselandsby, var en god hjælper, som rakte sin søster alle de ting hun bad om. Han glædede sig faktisk mest til at nisselandsbyen var færdig, så han kunne lege med nisserne. Nicole nød at få lov til selv at indrette nisselandsbyen efter det bedste hun havde lært, så det passede jo rigtig godt.

Nu blev der lavet en sø af stanniol, og grankogler blev sat op så det lignede en lille skov. Viggos hus skulle hun jo heller ikke glemme, det var et hus lavet af ler, og det var her Viggo boede hele december måned. Han havde en lille stol, et bord, og i køkkenet var der køkkenbord og vask. I soveværelset lagde Nicole lidt englehår, som han kunne sove på. Han havde også en lille skål og et krus, som hun pænt satte klar til ham, på hans bord i stuen. Nu så det fint ud indvendigt, så manglede der bare lidt mos på taget, så det lignede en grotte.

Den hvide kirke blev også placeret i nisselandsbyen og der blev lavet et par små bakker, som nisserne kunne kælke på. Til sidst bliv nisser og fugle sat ind i landskabet. Nu manglede der kun det vigtigste, nemlig julesneen… og den fik ikke for lidt, det var lige før at mosen på Viggos tag var helt hvidt, men Nicole syntes at det var blevet rigtig hyggeligt og julet med alt den sne.

Så hun skyndte sig at tage et billede af hendes mesterværk, og imens Jan legede med den færdige nisselandsby, gik Nicole på nettet. Her skrev hun en julehilsen til Viggo, og fik satte et billede af hans hus ind i gæstebog. Hun huskede selvfølgelig også at fortælle ham, at de havde lavet risengrød til ham, så nu kunne han godt flytte ind. Hun fandt en lille skål til Viggos risengrød. Først risengrød, så en smørklat i midten og til sidst lidt kanel hen over, så nu var grøden klar. Skålen placerede hun lige udenfor Viggos hus, og hun var kun lige blevet færdig, da det var sengetid. Det havde været en rigtig god dag i dag, tænkte hun lige inden hun faldt i søvn.

1. Dec.                 

Så blev det endelig december. Ih hvor har jeg glædet mig til rigtig at skulle jule. Jeg plejer, hvert år, at fortælle om hvad jeg laver sammen med julemanden i Grønland, men i år vil jeg prøve noget nyt. Jeg har nemlig digtet en julehistorie, som handler om en pige ved navn Nicole. Nicole er 9 år og bor sammen med sin mor, far og lillebror Jan. I Nicoles familie har de en aktivitets kalender, som hendes mor og far har lavet til dem. I hele december følger vi Nicole, og høre om hvordan hun fik den lange ventetid til at gå. Lav det samme jule aktivitet, som Nicole og hendes familie, og få juledagene til at gå lidt hurtigere.

Lys i en mørk tid.

Det var første december, en dag der var ventet med længsel, starten på den bedste måned på hele året. Udenfor var det mørkt og kold, men det var jo lige netop det, der var med til at gøre det så hyggeligt, at sidde inden for, med tændte stearinlys, i en varme stue, og se ud på sneen - når der altså var sne.

Det havde endnu ikke sneet, og det var Nicole lidt sur over. Hun ville gerne ud og lave snemænd, kælke og lege snebolde kamp, for hun elskede sne. Men her den første december havde det altså heller ikke sneet, konstatere hun hurtigt da hun, som det første om morgen, slog gardinerne til siden og kikket ud. Hun skyndte sig ned i stuen – for nu var det tid til at åbne julekalender. Hendes mor og far havde selv lavet hendes og Jans julekalender og hun var meget spændt på hvad de havde fundet på. Men øv Jan var ikke kommet ned i nu. ”Jan skynd dig nu ned, det er 1. december i dag”, råbte hun så højt hun kunne, til sin lillebror. Jan var normal ikke nem at få ud af sengen, men nu var det jo 1. december, så der gik ikke mange sekunder før hun kunne høre hans trin på trappen. ”Jeg vil åbne i dag, må jeg ikke nok”, plagede Jan sin storesøster på vej ned af trapperne. Jo, men så vil jeg åbne i morgen, svarede Nicole og kunne ikke lade være med at smile af sin bror som kom med et højt glædes hyl.

Nu var mor og far også kommet ind i stuen, ”Hov vent lidt, vi skal jo lige se om i kan gætte hvad der er i juleposen, inden i åbner den” sagde de begge i kor, og så begyndte mor at læse gåden op, som sad udenpå juleposen. ”Det er koldt og mørkt ude, og det kan jeg gøre noget ved. Jeg kan bringe lys & varme og samtidig holde styr på dagene op til jul. Du kan pynte mig med gran og mos, så bliver jeg rigtig fin. Hvad er jeg?”. Nicole havde selvfølgelig gættet det, men hun lod som ingen ting ”hmm hvad tror du at det kan være Jan?” spurgte hun og fortsatte ”tror du det kan være en lampe?”. ”Nej, Nicole… kan du slet ikke gætte det – det er da et kalenderlys” svarede Jan rigtig stolt. Nicole syntes at det var sjovt at drille sin lillebror på den måde, han troede altid på det, når hun lod som om hun ikke vidste svaret. ”Nå Jan, nu må du gerne åbne gaven, og se om det var det rigtige svar” sagde mor og rakte ham juleposen. Rigtig nok, lå der i posen, et kalenderlys, noget ler, gran og andre ting, man kunne bruge til juledekorationer. Der lå også et ekstra lys, så de begge kunne lave hver deres juledekoration, men først, når de kom hjem fra skole. ”Se så at kom og få noget morgenmad” råbte mor ude fra køkkenet. De skyndte sig alle ud i køkkenet, så de kunne få spist, komme i tøjet og nå ud af døren til tiden.

Der skete ikke meget henne i skolen den dag, Jo lidt skete der, Pernille, som altid fik pakkekalender, havde sin nye blyant med ”High School Musical” på, med i skole den dag. Peter som også fik pakkekalender, havde fået et viskelæder med en bil på, og henne i klassen havde de åbnet julekalender, og læst en julehistorie, men det var også det eneste. Nicole glædede sig bare til at komme hjem og lave juledekoration.

Nicole var hjemme før alle de andre, men hun var jo også næsten 10 år, så hun måtte godt være alene hjemme. Da hun kom hjem, satte hun sig og kikkede på tingene til juledekorationen. Hun prøve at forstille sig, hvordan hendes juledekoration skulle se ud, og hvad farve bånd hun ville bruge til sløjfe. Der gik ikke så lang tid før mor også kom hjem. Hun satte sig ned ved siden af Nicole, som staks gik i gang med at fortælle sin mor, hvordan hun ville lave sin juledekoration. ”Det lyder som om at det bliver en rigtig flot juledekoration, den glæder jeg mig til at se” sagde mor og kyssede blidt Nicole på panden, inden hun gik ud for at lave aftensmad. Da far og Jan kom hjem gik de alle i gang med at dække bord og før de havde set sig om, havde de spist, ryddet af bordet og sad klar til at ”jule”, for første gang i år.

Julemusikken blev sat på anlægget og der blev fundet lidt pebernødder frem, som de kunne sidde og hygge med, mens de lavede juledekorationer. ”Jeg vil have kalenderlyset” skyndte Jan sig at sige. Øv det ville Nicole også gerne have. Hun vidste, at hun kunne lave en dekoration der var meget pænere end Jans. I øvrigt så gad han jo aldrig, at være med særlig længe. Det endte tit med halvfærdige ting, hvis altså ikke mor eller Nicole selv, lavede tingene færdig for ham. Nå men reglerne var, at den der åbnede gaven, også var den der fik lov til at vælge først, så der var ikke noget at gøre. Desuden mente mor også at, alt hvad de begge lavede var lige flot, bare på hver deres måde. På den ene side kunne hun måske godt forstå hvad mor mente, og så alligevel ikke. Hun kunne jo godt se at det hun selv lavede ikke blev lige så flot som det man kunne købe, eller som det mor lavede, men hun syntes selv at hendes ting var flotte, så måske havde mor alligevel ret.

Jan havde allerede taget alle tingene ud på hele bordet, og med mindst 10 pebernødder i munden, var han gået i gang med at åbne leret. Nicole ville lave sin juledekoration på et lille guld fad hun havde set i posen, så det tog hun. Hun startede med at puttede en klat ler lidt ude i den ene siden, det var her lyset skulle stå. Hun satte lyset ned i leret og var meget grundig, leret skulle nemlig være helt glat. Så satte hun 2 grangrene i, så de stak lige ud til den ene side.

”Jan husk nu, at der ikke må være gran op ad lyset” sagde mor til hendes lillebror, og fortsatte belærende ”Du vil jo ikke have at hele juledekorationen brænder ned, og sætte ild til huset”. ”Jo det ville være sjovt, for så kommer brandvæsnet” sagde Jan med stor glæde i stemmen. Nicole og mor kunne ikke lade være med at grine af Jan, men grangrenene blev nu alligevel flyttet, så der ikke kunne gå ild i dem, når lyset var tændt. Nicole tog nu fat i mosset og lagde det som bund på resten af fadet, så man kun kunne se sølvkanten. Ovenpå mosset, lagde hun 2 grankogler, og så gik hun ellers i gang med nellikerne, som skulle dække resten af leret. Det tog lang tid, for hun var meget omhyggelig med at de sad helt tæt, og resultatet blev rigtig flot.

Jan havde allerede mistet interessen og var gået hen for at hygge med far i sofaen. ”Mor” sagde Nicole og fortsatte ”Jeg syntes at der mangler noget på min juledekoration, må jeg ikke låne et par af de nisser, vi plejer at bruge i nisselandsbyen?”. Det måtte hun godt, så hun valgte 2, den ene sad med en skål risengrød, og den anden lå på en kælk. Hun satte den med risengrøden, lige bag lyset, og den anden i mosset så det så ud som om han lige var rutsjet ned fra lyset. Nu var hendes juledekoration færdig, og den var faktisk blevet rigtig flot syntes hun selv, og det syntes de andre også. Nu var mor også blevet færdig med Jans juledekoration. Så skyndte de sig at rydde op, så de kunne få tændt juledekorationerne og taget et par billede af dem. Billederne skulle Nicole bruge til sin julehilsen til julenisse Viggo, så hun kunne vise ham de flotte ting de havde lavet. Da hun havde været på nettet og skrevet sin besked til Viggo, sad Nicole og Mor lidt ved spisebordet og hygget mens de beundrede de 2 juledekorationer, som faktisk begge var blevet rigtig flotte. Far og Jan sloges lidt for sjovt i sofaen, og lige pludselig var det blevet sengetid. Øv hvor går tiden hurtig når det er december, og man jule hygger om aften. Når men det gode er jo at, der så er en dag mindre til juleaften, tænkte Nicole inden hun faldt i søvn.  

Jubii nu er det snart jul.
Der er måske nogen der ikke kender mig, så lad mig starte med fortælle hvem jeg er…

Mit navn er Viggo, og jeg har været Nicoles julenisse i mange år. Jeg er en sød Nisse, der godt kan finde på at lave lidt ballade, en gang imellem, men kun med ting jeg ved Nicole vil syntes er sjove. Hvert år kommer jeg den første december og juler sammen med Nicole frem til Juleaften. Min julekalender til Nicole er ikke en gavekalender, men en kalender hvor der hver dag, laves en ny jule-hygge-ting sammen.

Julemanden har igen i år givet mig lov til at lave jule-hygge-kalender sammen med Nicole. Hendes mor har igen givet mig lov til at ligge jule-kalenderen ud på hjemmesiden her, så andre børn og barnlige sjæle også kan følge med, så kik endelig forbi hver dag til lidt julehygge.

For et par år siden byggede jeg et hus I Nicoles nisselandsby, og det er her jeg så bor hele december så jeg kan holder øje med Nicole og hendes julerier. Hvis du ikke siger det til nogen, så skal jeg fortælle dig en lille hemmelighed, jeg er lidt af et rodehoved, og der kan godt ligge kagekrummer i hele mit hus, min skål flyder på gulvet og min stol vælter tit når jeg skal skynde mig af sted til Grønland, hvor jeg er om dagen. Men Nicole rydder tit op for mig, så der er pænt til jeg kommer hjem fra “arbejde”, og så jeg ikke får skæld ud af julemanden, som bestemt ikke kan lide rod.

Ja du læste rigtigt julenisser de arbejder også! Vi får selvfølgelig ikke penge for det, men hver dag op til jul, hjælper vi Julemanden med at lave gaver og gøre klar til juleaften. Om natten, når vi er færdige på Grønland, tager vi ud til børnene og laver vi julekalenderne klar til næste morgen. Faktisk så sover vi ikke særlig meget i december måned, men det gør vi så resten af året, lidt lige som bjørnen der sover hele vinteren.

Julenisser bliver aldrig helt voksne, det er derfor vi godt kan lide skæg og ballade. Det kan være at gemme ting for de voksne eller for børnene, eller det kan være at bytte rundt på ting som f.eks. den gang jeg byttede tandbørsterne ud med et par gafler fra køkkenskuffen. Nogle gange har jeg også lavet en skattejagt, hvor man skulle følge en snor jeg havde trukket igennem hele huset. For enden lå der selvfølgelig en lille gave. Det sker også at børnene driller de voksne og så siger at det var mig der havde gjort det, men det gør ikke spor, det syntes jeg bare er rigtig sjovt.

Som jeg har sagt, så er jeg ikke en gave nisse, jeg godt finde på en gang imellem, at ligge en lille gave til Nicole, men jeg syntes dog, at det er sjovere at lave kreative juleting sammen, julehygge med julelys og godter, alt imens man får gjort hele huset total julet til den 24nd. Børn får jo så mange gaver evigt og altid og især i julen. De voksne har ofte så travlt på arbejdet og hjemme, at de kan komme til at glemme at hygge sig og nyde julen. Men når jeg kommer forbi og ligger de ting frem der skal bruges til mine små daglige jule-opgaver, så husker alle at julen også handler om at julehygge - og ikke kun om gaver.

Som jeg fortalte før, så har vi nisser meget travlt her i december. Derfor får vi børnenes forældre til at hjælpe os lidt med at købe de ting der skal bruges til de forskellige dage. De skal bare købe dem, så skal vi nisser nok stille det frem hver morgen, som skal bruges den dag. Nicole har en fin fletkurv, som jeg bruger til at ligge tingene i. Hvis du også vil være med kan det være en god ide at få din mor eller far til at skrive til mig ( julenissenviggo@gmail.com ), for så sender jeg dem en rigtig god indkøbsliste, som viser nøjagtig hvad de skal have købt til hvilken dag.

Nicole og jeg har haft rigtig mange gode timer “sammen”, nej ikke sådan rigtig sammen. Jeg er jo hos julemanden det meste af dagen. Vi Nisser kan jo heller ikke lide at blive ses af voksne. Vi er lidt bange for at de voksne fanger os og putte os i bur, eller holde os fanget lige som de gør med nogle dyr. Men det er jo også nemmere og sjover at lave ballade og overraskelser hvis folk ikke ser en… Men bare rolig jeg holder altid øje med Nicole alligevel, og jeg tror også at hun har set mig en enkel gang, men det gør ikke noget.

Lige som alle de andre år, så behøver Nicole kun at hjælpe med dagens juleopgave, så længe hun syntes at det er sjovt (Hendes mor lave resten færdig, hvis det er noget der skal laves). Det skal jo være sjovt at jule.

Så nu ved du hvem jeg er og jeg håber virkelig at du vil julehygge sammen med os i år.

Under punktet “julenissen gæstebog”, kan du gå ind og skrive en besked/hilsen til mig eller se dem fra sidste år. I gæstebogen kan du også indsætte et billede af de ting du har lavet hvis jeg må se det. Og du må selvfølgelig ligge lige så mange hilsner du vil, og vise alle dine ting frem du har lyst til, de er sikkert rigtig flotte alle sammen.

Dagens julehistorie og jule-hyggge-opgave,kan du finde lige her på siden, hver dag i december.

Håber at vi ses den 1. december.

NEDTÆLLING: 1 dage til december/jule-hygge-kalender