Julekalender 2009

Lise lå i sin seng, det var sidste dag i november. Hun havde næsten talt minutter hele dagen, for snart var det december . Det gjaldt bare om at falde i søvn hurtigst muligt, men det var bare utrolig svært når man glædede sig så meget. I morgen startede december, og så skulle hele familien “jule-hygge” sammen og det var noget Lise glædede sig til hele året.

Jeg glæder mig til at mor kommer hjem hver aften, og vi kan være sammen, hvad mon hun har fundet på, af sjove ting, til pakkekalenderen i år, tænkte Lise som hun lå der i sengen og stirrede op i loftet og prøvede at falde i søvn.

Imens sad mor og far nede i stuen og snakkede. ÅHH nej, udbrød mor pludselig og fløj op af sofaen. Det er første december i morgen, og jeg har slet ikke haft tid til at lave julekalender til Lise i år. Hvad gør vi, spurgte hun fortvivlet far, som roligt sagde at det vidste han da virkelig ikke. Mor løb lidt forvirret rund og begyndte at lede i alle skabe og skuffer, som om hun forventede at der pludselig lå en færdig julekalender.

Desperat prøvede hun at komme på en løsning, så hun ikke skulle skuffe Lise, men det bedste hun kunne komme på, var en ubrugelig ide, om at pakke en åbnet plade chokolade ind. Det dur jo ikke sagde hun desperat. Far rejste sig køligt, gik hen og hentede sin pung, hvor han hev nogle penge op fra. Så lagde han pengene i hånden på mor og sagde roligt, “så kan du jo pakke disse ind, Lise bliver nok glad for selv at kunne købe noget sjovt for dem eller måske vil hun hellere spare dem sammen og købe en stor gave“. Selvom mor syntes at det var en dårlig ide, med en penge kalender, så var det trods alt bedre end ingen kalender, så hun gik i gang med at lave 24 små penge pakker, til Lises julekalender.

Lise vågnede med det samme, da mor og fars vækkeur gik i gang. Det er første december skreg stemmen inde i hoved på hende… det er nu mor kommer tidligt hjem hver dag, så vi alle kan hygger os. Og så er det i dag jeg skal åbne den første pakke i min kalender. Hun skyndte sig ud af sengen og ned i stuen. Jo det er første december, for der på væggen midt i stuen hang julekalenderen, som hendes mor engang havde syet til hende. Der var 24 små pakker, i det fineste julepapir.

“Mor, mor” råbte hun, “kommer du ikke ned, så jeg kan åbne min kalender“. Der gik et par minutter, før hun kunne høre hendes mors skridt på trappen. “Jo min skat, jeg er på vej“, svarede hendes mor. Der gik ikke lang tid før hendes mor stod lige ved siden af hende. Har du fundet den første pakke, spurgte hun så. Og selvfølgelig havde Lise fundet den første pakke, og saksen var da også klar til at klippe snoren over. Det var en underlig hård og lille gave. Hun skyndte sig at åbne den og blev god skuffet, da hun så at den indeholdte en kedelig tyver. “Hvad skal jeg med den mor… hvor er den rigtige pakke?” Spurgte hun.

Hun kunne godt mærke at hendes mor blev lidt underlig, da hun svarede “Jamen, det er den rigtige pakke, nu kan du selv købe et eller andet spændende eller du kan spare sammen til en større ting“. Lise var meget skuffet men gjorde alt for ikke at vise det. Det vigtigste var jo at, i aften ville mor komme tidligt hjem, og så skulle de alle tre lave juledekoration til kalenderlyset, det var noget de altid gjorde den første december.

Lise havde fået lov til at tage tidlig hjem fra “klubben” den dag, også selvom hendes far ikke ville være hjemme. Jeg tror jeg går igennem skoven i dag, tænkte Lise, da hun skulle til at gå hjem. Det opdager far alligevel aldrig, tænkte hun for sig selv. Hun elskede at gå i skoven, som lå lige ved siden af, hvor de boede. Inde i skoven havde hun for ganske kort tid opdaget en hemmelig hule, og det så ikke ud som om at der var andre der kendte til den.

Hulen lå midt inde i skoven. Udefra så det ud til at der bare stod en masse kæmpe træer tæt sammen, men faktisk, så var det nærmest som en anden verden man kom til, når man kravlede ind under de store grene, som nåede helt ned til jorden. De snoede træstammer var mere glatte end træbordet derhjemme, og de snoede de sig i alle retninger - helt op mod himlen - og ud mod siderne. Siderne bestod af en mur af snoede grene og få steder kunne man skimte de grønne blade der skjulte hele herligheden udefra. Træerne gik næsten helt op til himlen, og kun i toppen, kom der et par solstråler igennem, lige nok til at man kunne nyde hele hulen uden lygter, når det vel og mærket var lyst. Det var det flotteste Lise havde oplevet, det var næsten unaturlig, og man forventede næsten, at møde skovtrolde og feer hvert øjeblik det skulle være. Men nu havde Lise kendt til hulen i et stykke tid, og der var kun hende.

Inden hun gik ind i sin hemmelige hule, tjekke hun en ekstra gang, at ingen så hende Her kunne hun være helt alene, indtil det begyndte at blive mørkt. Hun satte sig på en gren og tog tyveren, fra hendes julekalender, op af lommen. Hun kikkede på den og sagde højt “hvad skal jeg med den” og fortsatte vredt “hvad er en december uden en ordentlig julekalender“. Nu begyndte tårne at komme frem i øjnene på hende, og der gik ikke længe før de stille og roligt trillede ned ad kinden… Hun tørrede tårne væk og prøvede at tænke på, at i december var de jo altid sammen som en familie, så december var måske ikke helt så dårlig.

Hun blev enig med sig selv om at hun ville gemme tyveren i sin hule, hvor hun havde et hemmeligt gemmested, bare indtil hun havde fundet ud af hvad hun ville bruge pengene til. Hendes hemmelige gemmested, var på en stor gren der var lidt højt oppe. Den havde en lille fordybning, hvor man kunne gemme små ting, og da den var så højt oppe, kunne man ikke se det nedefra. Hun begyndte at klatre op til grenen, og kom hurtigt til den hemmelige sted. Men hov, hvad var det der lå i den, det lignede lidt mos, men hvordan var det kommet helt derop? Nå men det gør jo ikke noget tænkte hun, og lagde sin mønt oven på mosset, og kravlede ned igen. Hun var ikke mere end lige kommet ned, da mønten pludselig kom flyvende ned lige foran hende. Hun blev lidt forskrækket, for hvorfor faldt den pludselig ud?. Hun kravlede op på ny og placerede denne gang mønten under mosset. Da hun var kommet ned, blev hun stående lidt og prøvede at se om hun kunne se hvad det var der havde smidt den ud. Det måtte ha været et egern eller et andet dyr, der havde skubbet den ud før, men hun havde aldrig set nogen dyr i hendes hule så det var lidt mærkeligt. Det så ud som om at den blev liggende denne gang, så hun gik hjem, stadig lidt undrende over hvorfor den var røget ud. Hun nåede heldigvis lige hjem inden hendes far, for han var godt nok blevet sur, hvis han fandt ud af at hun ikke var gået lige hjem.

Far sad med sin avis i hans stol, mens Lise sad ved spisebordet og lavede lektier, da telefonen ringede, “jeg tager den” råbte Lise og stod i næste sekund med røret i hånden. “Hej, det er Lise” sagde hun forventningsfuldt. “Hej skat” lød hendes mors stemme i den anden ende. “Har du far hjemme” spurgte hun kort. Lise ignorerede sin mors spørgsmål, og spurgte spændt, “hvornår kommer du hjem så vi kan lave juledekoration". Hendes mor blev meget stille, Lise kunne høre at hun tog en dyb indånding, inden hun svarede “jeg er ked af det skat, men …” mere hørte Lise ikke, hun smed den trådløse telefon over i skødet på sin far og løb grædende op på sit værelse, for hun vidste god hvad det betød.

Der gik ikke længe inden hun kunne høre sin fars trin på trappen. “Prøv at høre her skat“, sagde han roligt mens han satte sig på senge kanten og strøg hende blidt over håret. “Mor er meget ked af at hun ikke kan være med til at lave juledekoration i dag, men hun bliver nød til at arbejde over“. “Jamen ikke når vi skal julehygge” stammede Lise med gråd i stemmen, og fortsatte “hun skal være hjemme, så vi kan lave juledekoration“. “Jamen, vi to kan jo lave en rigtig flot en” sagde far for at prøve at gøre Lise glad igen. “Du kan jo ikke lave juledekoration” svarede Lise, for hun kunne ikke huske nogensinde at ha set far lave noget selv,. Han plejede altid at få hjælp fra mor, indtil han til sidst opgav dekorationen, og i stedet begyndte at lave sjove kommentar om de andres ting,.

“Jeg går ned og finder tingene frem, mens du lige får tørt øjnene” sagde far og gik neden under. Da hun havde tørt øjne og var på vej ned ad trappen, kunne hun høre far tale med mor i telefonen. “Har du glemt at købe kalenderlys” sagde far vredt, hun skyndte sig helt ned til sin far, for at berolige ham. “Far det er lige meget, vi kan bare bruge et alm. Lys” sagde hun roligt for hun kunne ikke lide når mor og far blev uvenner. Far afsluttede hurtigt samtalen, så de kunne komme i gang.

Far kom på den ide, at de kunne lave deres egne kalenderlys,. De kunne bruge en kødnål, til at ridse tal ind i lyset, på og vupti, så havde de deres eget kalenderlys. Desværre kunne de ikke finde et højt lys, så de fandt 3 mellemstore lys frem i grønne nuancer. “De her tror jeg bliver flotte, i en dekoration” sagde Lise til sin far, som kun kunne give hende ret. De satte musik på anlægget og gik så i gang med at lave en juledekoration, og deres hjemmelavede julelys. Man kan heldigvis dele 24 dag i 3 lige store dele, så det første lys fik tallene 1-8, det andet 9-16 og det sidste fik så tallene 17-24 . “Det må være den flotteste juledekoration, vi nogen sinde har lavet” sagde far stolt da de var færdige, og Lise kunne kun give ham ret.

Da de var færdige, skyndte Far sig at smøre et par rugbrødsmader til dem, og mens deres kalenderlys langsom brændte det første tal væk, spiste de deres aftensmad. Bagefter hørte de lidt julemusik og spillede en gang kort. Mor nåede desværre ikke at komme hjem inden Lise skulle i seng den aften, men hun ringede og sagde godnat. Så det endte faktisk med at blive en okay, dag på trods af mors overarbejde, og en penge julekalender.

Lise vågnede ved at hendes mor stod hen over hendes seng. “Godmorgen, min skat” sagde hendes mors stemme blidt. “Godmorgen” svarede Lise og med et var hun lysvågen og sprang sin mor om halsen. De sad og krammede lidt, inden de sammen gik ned for at åben julekalender. Igen i dag, lå der en mønt i kalenderen, og selv om Lise jo godt vidste, at det var en penge kalender, kunne hun ikke lade være med at blive lidt skuffet igen. “Nå“, tænkte hun, “så må jeg jo forbi min hule, og gemmer dagens mønt, sammen med den fra i går“.

“Skal vi julehygge idag” spurgte Lise, sin mor, og fortsatte inden hun nåede at svare “for du skal vel ikke arbejde over i aften, vel mor?”. Man kunne se at mor lige skulle tænke over spørgsmålet, inden hun kunne svare. “Jeg vil gøre alt hvad jeg kan” startede hun “men jeg kan ikke love andet end at jeg gør alt, for at nå hjem og hygge med dig”. Det så ud som om at mor virkelig mente det. “Når bare hun ville gøre alt“ tænkte Lise, “ja så skulle hun nok ikke arbejde over i aften“.

“Jeg har fundet vores små nisser frem fra gemmerne” afbrød mor hendes tanker, “så de skal vel have et pænt sted at bo her i december”. Lise glædede sig allerede til at skulle lave nisselandsby, og det selvom hun ikke længere troede på Nisser eller Julemanden. Hun holdte op med at tro på sådanne noget, sidste år, da nogle af de andre i klassen havde drillede hende med det. Men, når hun var helt alene, kunne hun godt finde på at tro på Nisser, for hun mente bestemt at hun engang, som lille, havde set en. Og hun var overbevist om at, det kun var dem der troede på Nisser, der var heldig at se dem, men hun sagde aldrig noget om det, ikke engang til hendes mor.

På vej hjem fra fritidsklubben, gik hun igen forbi sin hule. Hun skyndte sig at klatre op til sit gemmested, men hov hendes mønt var væk… Hun kikkede ned på jorden, og der lå den.

Hvordan var den kommet derned, hun lagde den jo under mosset i går, og det lå stadig pænt i fordybningen. Mon der var nogen der havde fundet hendes gemmested, nej, for så havde de vel taget pengene og ikke bare smidt dem på jorden.

Hun samlede mønten op, og fandt den anden frem fra lommen. Hun lagde begge mønter godt ned under mosset, på sit hemmelig gemmested. Så kravlede hun atter ned, og satte sig på sin ynglings grenen, som befandt sig lige nede under gemmestedet. Her sad hun så og tænkte på hvad hun skulle bruge pengene til. Mon hun skulle købe slik eller legetøj for sine penge… hvis hun ikke brugt nogen af dem, så kunne det jo faktisk blive til pænt mange penge.

Hun blev afbrudt fra sine dagdrømme, af en underlig lyd. Den kom oppe fra hendes gemmested. Det lød som en stemme, men der var jo ikke nogen. Hun kikkede op, lige i tide til at se den ene af mønterne komme susende ned mod hende. Hun nået lige præcis at undgå den. Hvad sker der tænkte hun, og kravlede forsigtigt og lydløst op til sit gennemsted. “Dumme mennesker, hvorfor skal de smide deres ting i min hygge-seng” kunne hun høre en spinkel stemme sige, allerede inden hun var nået helt op. Hun blev godt nok noget overrasket, da hun nåede helt op og så hvor stemmen kom fra.

Der fandt hun en lille bitte skabning. Det lignede mest af alt en trold, men hun vidste jo, at der ikke fandtes trolde. Trolden havde stadig ikke opdaget hende, for han var fuldt optaget af sin kamp med at smide den sidste mønt ud af sin “hygge-seng”, som han kaldte den. “Tror de måske at det er sjovt at ligge på sådanne nogle hårde mønter” beklagede han sig, stadig højlydt. Lise kunne ikke lade være med at svare ham smågrinende “jamen, så kunne du jo bare have sagt at det var din seng”.

Med et stivnede Trolden. Han vendte sig om mod Lise og så forskrækket ind i øjnene på hende. I næste sekundet var han pist væk, “hov, hvor blev han mon af” tænkte Lise.

Hun kunne måske ikke se trolden mere, men høre ham, det kunne hun. Han blev ved med at sige, “hun kan ikke se mig nu, så hun har ikke set mig”. Lise begyndte igen at grine, hans spinkel stemme lød rigtig sjov, og bare fordi han var usynlig lige nu, betød jo ikke ,at hun ikke kunne se ham lige før.

“Du grine, men du kan da ikke høre mig vel?” lød det fra Trolden. “Jo”, svarede Lise ham, “så nu behøver du ikke at være usynlig mere”. Der blev helt stille et kort øjeblik, “du siger ikke noget til nogen” lød det så uroligt fra trolden. “Nej, jeg skal nok lade være med at sige noget” forsikrede Lise trolden. Han blev derpå atter synlig. “Hej” sagde han genert. “Hej” sagde Lise. “Du må meget undskylde det med mønterne” sagde Lise, “men jeg vidste jo ikke at du boede her”. “Det gør jeg heller ikke, jeg bor sammen med alle de andre i Nasatia” . “Jeg gemmer mig bare her, for at slippe væk fra alle juleforberedelserne i Nasatia” svarede han med et surt udtryk. “Jamen kan du ikke lide julen” spurgte Lise meget forundret, hun kunne ikke forestille sig, at der var nogen der ikke kunne lide julen og alle juleforberedelserne. “Jo, jeg kan godt lide julen, men jeg gider ikke at lave juleforberedelser hver dag” svarede han.

De sad længe og talte sammen, og trolden fortalte at han hed “Pjevs” og at han boede i Nasatia, som var der hvor alle troldene, feerne og julenisserne boede. Det var altid julenisserne der satte alle i gang med at lave juleforberedelser, fra morgen til aften, i hele december måned. Lise syntes at det lød som et rigtig hyggeligt sted, og ville ønske at hun en dag kunne få lov til at se Nasatia. Men pludselig var det begyndt at blive mørkt og Lise blev nød til at gå, men de nåede lige at aftalte at mødes igen dagen efter. Lise puttede sine penge i lommen, og gik glad hjemad.

Tænk at hun havde mødt en rigtig trold. Hun kunne næsten ikke vente til i morgen, med de millioner af spørgsmål hun havde til ham. Nu vidste hun jo også, hvorfor vi mennesker ikke kunne se trolde, feer og nisser, selvom de fandtes. Det var ikke som hun troede, fordi de altid gemte sig, NEJ. Pjevs havde fortalt at de kunne gøre sig usynlige, men det var ikke altid helt ufarligt, at være usynlige, for man skulle passe på at der ikke var nogen der kom til at træde på en, eller sætte noget oven på dig.

Det havde været så spændende at tale med Pjevs, at hun havde lyst til at fortælle sin mor om det, men hun havde jo lovet, at hun ikke ville sige noget, så det gik jo ikke.

Far var kommet hjem, da Lise kom ind ad døren. Heldigvis blev han ikke sur. “Nå, det var nok en lang tur hjem” sagde han lidt drillende. “Ja” svarede Lise. Far vidste selvfølgelig godt at hun havde en hemmelig hule, hun tit gik forbi på vej hjem, så han var ikke blevet urolig.

Lise gik direkte op på værelset for at finde en sparegris hvor hun kunne ligge sine penge i. Så var det tid til at lave lektier, inden de skulle spise. Far kaldte Lise ned til aftensmaden, men mor var endnu ikke kommet hjem. Lise kunne se at der kun stod 2 tallerkner på bordet. “Skal mor arbejde over igen” spurgte Lise skuffet, selvom hun godt kendte svaret. “Ja, men hun har lovet at komme hjem, så hun kan nå at være med til at lave nisselandsby” forsikrede Far hende.

Da de havde spist, begyndte de at finde tingene frem. De havde nogle flotte stykker bark, som de engang havde fundet i en skov. Det så rigtig sødt ud når man pyntede det med lidt løst julesne, og et par nisser. Den lille hvid kirke, med rødt tag, var også en af de ting, der skulle være i nisselandsbyen. Et gammelt rundt spejl blev brugt som en frosset sø, hvor nisserne kunne stå på skøjter. Men først havde de selvfølgelig et tyndt lag pladevat, og til sidste, lidt mere af det løst julesne, ud over figurerne og alle tingene. Lise kunne næsten ikke vente med at komme i gang, der manglede kun en ting - hendes mor. Far havde sat lidt julemusik på anlægget, for at få stemningen op, men Lise kunne ikke lade være med hele tiden at kikke mod døren hvert andet sekundet, men der var stadig ingen mor.

De var lige blevet færdige med at lave nisselandsbyen, da mor endelig kom hjem. Lise var selvfølgelig glad for at hendes mor kom hjem, men også lidt skuffet, over at hun ikke nåede at være med til at lave nisselandsby.

Lise viste stolt sin mor, hvad hende og far havde lavet, og selvfølgelig syntes mor at det var den flotteste nisselandsby de nogensinde havde lavet. Bagefter bagte mor æbleskiver, som undskyldning for ikke at havde været med til julehyggen, og før de fik set sig om, var det sengetid.

Lise lå i sengen og tænkte på alle de ting der var sket i løbet af dagen, og hvor dejligt det var at mor trods alt nåede hjem, så de kunne nå at hygge med æbleskiver. Hun kunne høre mor og fars stemmer nede fra stuen, det lød som om de skændtes, så hun fandt sin Ipod frem og satte noget højt musik på for at prøve at glemme stemmerne i stuen.

Næste morgen var der ikke noget at mærke på mor og far, de var nok blevet gode venner igen. Lise åbnede med ligegyldighed sin pakkekalender, “wow”, sagde hun ironisk “en mønt“. Mor kikkede underligt på hende, og så ud til at hun lige skulle til at blive sur, men hun sagde ikke noget, men sendte far et vredt blik. Måske var de ikke blevet helt gode venner endnu, det var nok den dårligste december Lise nogensinde havde haft, en kedelig pengejulekalender, en mor der arbejdede over, og så skænderierne. De skrev allerede 3 december, men det gik jo den forkerte vej. Julestemningen manglede stadig selvom både mor og far prøvede, men den manglede stadig.

Den dag gik langsomt og var svær at komme igennem, tårerne trængte sig hele tiden på. Hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvad det var mor og far havde skændtes om, og hvorfor skulle de ødelægge den gode stemning. Det var også bare mors skyld tænkte Lise vredt, men fortrød hurtigt, for hun elskede jo sin mor. Hun bestemte sig for at gå tidligt fra fritidsklubben, så hun kunne komme ned i hulen og tale med Pjevs. Der kunne hun da glemme alle de dumme ting for et kort øjeblik.

Hun var ikke mere end lige nået ind i hulen, da hun begyndte at kalde på Pjevs, men hun fik ikke noget svar. Det var mere end hun kunne klare. Hun satte sig på en gren og begyndte at græde. Hvad var det der skete med julen i år, hvorfor var arbejdet så vigtigt? Og hvorfor var Pjevs der ikke som lovet.

“Hvorfor græder du” lød en lille stemme fra hendes skulder. Det var Pjevs, som stod på hendes skuldre, “det er bare fordi” snøftede Lise og fortalte om hendes pakkekalender, om mor der ikke lavede andet end at arbejde og om hendes forældres skænderi. Ja hun fortalte det hele, og det hjalp faktisk lidt. “Det lyder ikke som en god start på julen” sagde Pjevs. “Nej det er den værste” sagde Lise og sendte Pjevs et skævt smil. “Kan du lide at skrive julekort” spurgte Pjevs hende pludseligt og hoppede ned på jorden. “Ja, det kan jeg godt, men hvorfor spørger du?”. “Kom her hen” kommanderede Pjevs hende og pegede ned i jorden ved siden af ham selv. Lise tørrede øjnene og hoppede ned til Pjevs, “hvad skal jeg” spurgte hun nysgerrig. “Bliv stående lige der, og luk øjnene indtil jeg siger til” var det svar hun fik.

Hun gjorde som havde fået besked på, og forventningsfuldt stod hun med øjnene lukket, hun kunne mærke en underlig kilden i hele kroppen, lidt lige som når man var i rutschebanen inde i tivoli. Hun havde mest af alt lyst til at åbne øjnene, men gjorde det ikke. “Så nu, må du åbne øjnene igen” sagde Pjevs. Hun åbnede forsigtig øjnene, og bliv meget forskrækket over at Pjevs var lige så stor som hende. Først troede hun at det var ham der var blevet større, men fandt hurtigt ud af at det var hende der var skrumpet. “Kan du også trylle” spurgte hun glædestrålende. “Måske lidt” svarede Pjevs genert, “men kom nu med, hvis vi skal nå det”.

Han tog hende i hånden, og sammen løb de hen til et stort træ. Igen blev hun bedt om at lukke øjnene og da hun igen åbnede dem, var de ikke længere i hulen, men i en stor skov. Alle træerne havde små døre og vinduer. Mariehøner, med nisser på ryggen og feer svævede rundt i luften. Rundt omkring på stierne gik trolde, alle så de ud til at være i gang med et eller andet. Det så ikke ud til at der var nogen der lagde mærke til at de var kommet. Og dog, var det ikke en fe der kom flyvende imod dem? “Hvem er det” spurgte feen, Pjevs og sendte Lise et mistroisk blik. “Det er Lise, og hun er ked af det fordi hendes jul er ødelagt” svarede Pjevs og begyndte at gå ud på den store sti.

“Din mor har spurgt efter dig” råbte feen og fløj efter dem.

“Ja, ja”, men nu skal Lise og jeg hen og lave julekort sagde Pjevs.

“Hvem var det” spurgte Lise meget nysgerrigt.

“Ikke nogen” svarede Pjevs hende tørt.

“Det må jo være en eller anden” prøvede Lise at presse Pjevs, men uden held. Nu var de kommet ud på den anden side af skoven, og det begyndte at blive køligere. Forude kunne hun se noget der lignede sne, hvilket virkede meget underligt.

Mere nåede hun ikke at se, før de drejede rundt om et hjørne. “I øvrigt velkommen til Nasatia” sagde Pjevs, “Nasatia består af fire byer. Vi har lige været igennem “Sommeren“, som er der hvor feerne bor, jeg selv og alle troldene bor i “Efteråret”, Nisserne bor i “Vinteren” og her i “Foråret” bor der ingen, for det er vores fælles by, her laver vi en masse ting sammen”. Pjevs slæbte hende hen til et træ med en stor grøn dør, “så er vi fremme” sagde han forpustet “jeg ved at de lavet julekort i “jule-huset” i dag“.

Han slog døren op og de gik ind. Det var et stort lokale de trådte ind i, overalt hang der julepynt, og midt i lokalet stod der 3 lange bord, ved 2 af dem sad der nisser, feer og trolde. Ved det sidste bord lå en masse ting. Lokalet summede af liv, og alle så glade ud, nogle sang med på de julesange der strømmede ud af højtalerne. “Ih hvor er her hyggeligt” sagde Lise glædestrålende.

En nisse kom dem i møde. “Nå, hvem har vi så her” spurgte han henvendt til Pjevs. “Det er Lise” svarede Pjevs “hun er rigtig ked af det, fordi hendes familie har glemt julestemningen”. “Det kan vi jo ikke have” svarede nissen, og rakte hånden frem mod Lise. “Velkommen til Nasatia, jeg hedder Viggo” præsenterede nissen sig pænt, og viste dem hen til 2 ledige pladser “her er vist lige plads til jer 2, det var dejligt at du kunne få lokket Pjevs med“ sagde han henvendt til Lise og fortsatte drillende, “det er jo ikke meget vi ser ham, her op til jul”. Viggo forklarede at i dag lavede og skrev de julekort. Viggo fortalte dem at på det lange bord op ad væggen, kunne de hente de ting de skulle bruge til at lave deres julekort. De skyndte sig op til bordet, hvor der var mange forskellige ting at vælge imellem.

“Jeg vil lave et julekort med glimmer” sagde Lise, “hvad med dig Pjevs, hvad vil du lave”.

Pjevs så helt underlig ud i hovedet “vil du have, at jeg også skal lave julekort”.

“Ja, kom nu Pjevs, du skal da også lave et, det er sjovere hvis vi begge to laver noget”.

Pjevs lod sig overtale og valgte at han ville finde nogle flotte julemotiver som han kunne klister på hans kort.

“Hvem skal have dit julekort” spurgte Pjevs, Lise.

“Hmm, det ved jeg ikke, for der er 6 i min familie, men så mange tror jeg ikke at jeg kan nå at lave” svarede hun.

“Jamen, så kan jeg jo hjælpe dig” forslog Pjevs.

“Okay, men så skal du gøre dig umage, for ellers er det lige meget” sagde Lise bestemt. Så det lovede Pjevs, og de gik straks i gang med at lave en masse flotte julekort.

Lises ynglings julekort, var det de havde lavet sammen. Lise havde valgt noget hvidt karton, som passede godt til det snevejrs billede af julemanden, som Pjevs havde fundet. Billede havde de så pyntet lidt op med noget glimmer lim, og med rød tusch havde de skrevet “glædelig jul“. Det var blevet et rigtig flot julekort, og Lise var helt ked af at hun ikke selv kunne beholde det.

Tiden gik desværre alt for hurtig, og før hun fik set sig om, skulle hjem. “Må jeg komme igen, en anden dag?” spurgte hun Pjevs, da han havde fulgt hende tilbage til hulen, og skulle til at gøre hende stor igen. Det kunne Pjevs godt love, og de aftalte at hvis hun kom tidligt ned i hulen lørdag, så kunne hun igen komme med til “Nasatia”.

På vej ind ad døren mødte hun sin far. “Nå, har du været forbi hulen igen i dag” spurgte han, og det kunne hun jo kun svare ja til. Da de kom ind satte far sig og læste avisen. Hun turde næsten ikke at spørge, men gjorde det alligevel “kommer mor hjem og spiser sammen med os i dag?”, “det regner jeg med mumlede far fra avisens skjul”. Hun gik op og lavede lektier, og glædede sig til at hendes mor kom hjem.

Mor nåede hjem til aftensmaden den aften, men stemningen var dårlig, og mor så meget træt ud. “Hvad skal vi lave i dag” spurgte Lise mens de sad og spiste.

“Jeg ved ikke hvad mor har planlagt” svarede far og kikkede over på mor.

“Jeg havde tænkt mig at vi skulle have en slappe af dag” svarede mor. Lise blev lidt skuffet, med tænkte, at det var godt at hun havde sine julekort, som hun kunne skrive, nu hvor de andre bare skulle slappe af. Så efter maden gik hun op på sit værelse, og begyndte at skrive julekort. Hun var ikke mere end lige blevet færdig med at skrive julekortet, som hendes forældre skulle have, da hendes mor bankede på døren.

“Hør min skat, skal vi ikke spille et spil?” forslog hun .

“Jo det vil jeg gerne, men jeg skal have skrevet julekort“, svarede Lise.

“Må jeg hjælpe dig” spurgte mor og satte sig på sengen ved siden af Lise.

Sammen fik de skrevet alle julekortene færdig, og mor lovede at sende dem næste dag.

Den aften var Lise i lidt bedre humør, da hun skulle sove. Det havde været dejligt at mor endelig havde været hjemme til julehyggen.

Morgnen var gået som den plejede, de var stået op og Lise havde fået en mønt, i sin julekalender. De havde alle spist morgenmad, inden de skulle ud ad døren. Så alt tydede på en ganske almindelig dag, måske lige bortset fra at Far skulle til julefrokost i dag. Det betød, at han ikke ville komme hjem efter arbejde, så mor og Lise skulle være alene. Det glædede Lise sig meget til, for hun var sikker på at mor havde fundet på et eller andet sjovt de skulle lave.

Klokken var blevet 3, og Lise bestemte sig for at gå tidligt hjem, så hun lige kunne nå forbi og sige hej til Pjevs, inden hun skulle hjem og hygge med sin Mor. Det var nu dejligt, at man var blevet så stor at man selv kunne gå, når man ville, tænkte hun mens hun traskede gennem skoven. Hun nåede frem til hulen, kikkede sig over skulderne for at være sikker på at ingen så hende, inden hun gik ind. Pjevs kaldte hun, og der gik ikke mange sekunder før en søvnig stemme svarede hende.

“Hej, der, hvad laver du” spurgte Lise.

“åh, jeg sov vist lidt” svaret Pjevs og strakte sig.

“Har du bare ligget her og sovet hele dagen” spurgte Lise forundret.

Pjevs blev lidt flov, men måtte indrømme at det havde han.

“Det er kedeligt at lave juleting hver dag, men det er også kedeligt at lave ingenting” sagde han så.

“Jamen, så må vi finde på noget du kan lave, når du er her” svarede Lise, og fortsatte “hvad kan du godt lide at lave?”.

Pjevs blev meget stille, man kunne se at han tænkte “hmm, det ved jeg ikke” svarede han så.

“Jamen hvad plejer du at lave når det ikke er december?” spurgte Lise og forstod ikke at man kunne have så svært ved at huske hvad man godt kunne lide at lave.

“Når det ikke er december” begyndte Pjevs at fortælle “ja, så plejer jeg at lege med alle de andre trolde og med nisserne”.

“Hvad med feerne” afbrød Lise ham.

“NEJ, ingen feer, de vil bare samle blomster, rydde op, danse, pynte op, og alle de der kedelige ting” svarede Pjevs.

“Men hvad laver i du så sammen med de andre trolde og nisserne?” spurgte Lise og så begyndte Pjevs ellers at remse op

“Vi leger tit gemme, eller fange, eller også driller vi feerne. Nu kan jeg huske hvad jeg elsker… det er når vi trolde holder store fester, så går troldepigerne i skoven og finder svampe og andre lækkerier, som de tilbereder til festen. Imens går vi trolde mænd i skoven og samler forskellige ting til at brygge vores trolde drik af, og mens vi laver trolde drikken, snakker vi om mande ting”.

Lise syntes at det lød meget sjov, men det hjalp hende jo ikke rigtig med at finde på noget Pjevs kunne lave i stedet for at ligge at sove hele dagen.

“Er der ikke nogen af de andre trolde der heller ikke gider at lave juleting hele december”, spurgte hun i et desperat forsøg på at finde på et eller andet.

“Nej, der er kun mig i hele Nasatia der ikke kan lide det” svaret Pjevs skuffet.

Lise kunne ikke helt forstå at han sagde, at han ikke kunne lide at lave juleting, for han havde da set ud til at hygge sig da de lavede julekort sammen, så hun spurgte ham om han ikke havde hygget sig i går.

“Jo, det var hyggeligt i går”, svarede Pjevs, “men det var også fordi vi var 2 om det, og fordi jeg kunne se at du blev så glad”.

“Men det betyder jo, at du godt kan lide at lave julekort” svarede Lise glad over at have fundet en juleting Pjevs kunne lide at lave. Måske var han slet ikke så håbløs igen. De snakkede lidt videre, omkring hvad Pjevs kunne lide at lave og hvad han ikke kunne lide, inden Lise skulle hjem. Hun sagde pænt farvel til Pjevs og lovede at hun kom ville komme tidligt ned i hulen den efterfølgende dag, så de kunne tage til Nasatia igen.

Lise kom hjem til et tomt hus, men det havde hun jo også regnet med. Hun skyndte sig op og lave lektier, så hun var færdig med det når hendes mor kom hjem. Hun var lige blevet færdig, og havde sat sig for at se lidt tv, da hendes mor endelig kom ind ad døren. “Mooooaar” råbte hun, som om hun ikke havde set hendes mor i flere dage. Mor smilede, over den varme velkomst, gave Lise et kys og gik så ud i køkkenet og stillede sine indkøbsposer.

“Hvad skal vi have at spise” spurgte Lise nysgerrig.

Mor havde købt ind til lasagne, Lises livret, så sammen gik de straks i gang med at lave mad. Lise kunne godt lide at lave mad, og var tit i køkkenet sammen med sin mor.

“Det er vist på tide du får lavet en ønskeliste” sagde Mor, til Lise, da de sad og spiste.

“jubii, skal vi lave ønskeliste” sagde Lise glad.

Hvert år tog Lise en masse kataloger, og klippede alle de ting ud hun ønskede sig, så klistrede hun dem op på et stykke papir, tegnede lidt et par tegninger rundt omkring ønskerne, inden mor scannede mesterværket ind på computeren og sendte til hele familien.

Da de havde taget af bordet, fandt mor en masse kataloger frem, imens Lise fandt saks, lim, tuscher og papir. De satte sig ved spisebordet og gik i gang. Mor hjalp med at klippe de ting ud Lise bad om, imens Lise klistrede tingene på papiret. Men der gik ikke lang tid før mor sagde at Lise selv måtte fortsætte, for hun blev nød til at lave lidt hjemmearbejde, så fandt hun computeren frem og slut var julehyggen.

Lise havde meget svært ved at forstå hvordan et arbejde kunne være så vigtigt, at man ville gå glip af alt julehyggen. Det må ikke være sjovt at være voksen, men det er heller ikke fair overfor mig tænkte Lise. Mon det er fordi mor har det lige som Pjevs, hun syntes måske heller ikke at det er sjovt at lave juleting. Det var kedeligt at sidde helt for sig selv og jule, der var ikke nogle at pjatte med, og heller ingen til at kommentere det hun ønskede sig. Pludselig gik det op for hende, at det måtte være sådan at Pjevs havde det. Han havde fortalt at han ikke var så god til at lave juleting, og det blev aldrig lige så flot som de andres, så derfor sad han altid for sig selv, når han en sjælden gang, var med til at lave juleting. Hvor var det godt at han godt kunne lide at lave juleting sammen med Lise, for så kunne de 2 jo bare julehygge sammen i december, når nu hendes familie ikke havde lyst.

Tankerne om at “jule-hygge” med Pjevs hele december bragte et smil frem på Lises læberne.

“Hygger du dig” afbrød mors blide stemme hendes tanker.

“Ja” svarede Lise, selvom det ikke var helt sandt.

“Nu er jeg færdig med min ønskeliste” sagde hun og rakte den til mor.

“Nej hvor er den flot” svarede mor og satte sig ned og kikkede på hendes mesterværk.

“Hmm, mangler der ikke et billede af de underbukser og strømper, som du ønsker dig” drillede mor.

“Nej, jeg ønsker mig IKKE underbukser og strømper” sagde Lise bestemt og mor begyndte at grine.

Sammen scannede de Lises ønskeliste ind på computeren og sendte dem med e-mail, til hele familien. Da de var færdig, satte mor sig igen til at arbejde, og Lise lagde sig ind i sin seng og læste. Hun må være faldet i søvn midt i læsningen, for hun vågnede da hendes mor fjernede bladet, lagde dynen op over hende og kyssede hende godnat.

Hun listede ned i køkkenet, og ristede noget brød og satte kaffe over. Så dækkede hun et pænt morgenbord og gik derpå op for at vække sine forældre. De lå begge og sov sød, okay far “trak hvis torsk i land“. Hun satte sig på sengen ved siden af sin mor, og strøg hende blidt over håret, lige som hendes mor plejede at gøre det, når hun skulle vække Lise.

“Godmorgen mor, det er tid til at stå op til en ny og dejlig dag”. Hendes mor slog øjnene op og et stort og varmt smil bredte sig på hendes læber.

“Godmorgen min skat” svarede hun Lise.

“Jeg har lavet morgenmad til dig og far, så nu er det tid til at så op” sagde Lise frisk.

Lises far kunne godt være lidt svær at vække, så mor lovede at vække ham, så de kunne komme ned og spise morgen mad med det samme. Imens skyndte Lise sig ned ad trapperne, så hun lig kunne nå at hælde den nu færdiglavet kaffe over på kanden. Hun havde ikke mere end lige sat kanden på bordet, da hendes forældre kom ned ad trapperne.

“Nej, hvor dufter her dejligt” sagde far med søvn i stemmen.

“Du ser ikke helt vågen ud” svarede Lise med et lille smil, og far måtte tilstå at det var han vist heller ikke.

De sad længe og hyggede ved morgenbordet, og talte om julen og alle de gaver de skulle købe.

“Mor, hvad skal vi lave i dag?” spurgte Lise forventningsfuldt.

“Jeg skal ud og købe ind, men du kan da gå med, det er så hyggeligt” svarede mor, og fortsatte “jeg har desværre stadig lidt arbejde jeg skal nå, så det må jeg gøre i aften“.

Skuffelsen var stor hos Lise, det var jo weekend, så skulle man da ikke arbejde. Desuden syntes hun det var kedeligt at købe ind, når det bare var mad der skulle købes, så hun svarede pænt nej tak.

“Men, far skal vi to så ikke lave noget julehygge” spurgte Lise bedende.

“Det var jeg nu ikke” svarede far “der kommer en vigtig kamp i fjernsynet i aften, som jeg gerne vil se, så kan vi ikke gøre det en anden dag?. Man behøver jo heller ikke at lave julehygge hver dag” afsluttede han.

“Okay” svarede Lise endnu mere skuffet end før.

Klokken var omkring 10, da hun nåede ned i hulen til Pjevs. Hun prøvede at kalde på ham, men der var ingen der svarede. Mon han havde glemt deres aftale?. Det kunne jo også bare være at han var på vej, så hun satte sig ned på sin ynglings gren for at vente på ham.

Pludselig hørte hun nogle stemmer udenfor, de kom helt nede fra den bagerste “væg“ i hulen. Hun rejste sig og listede derover, for bedre at kunne høre hvad de lavede. Nu håber jeg ikke at de opdager hulen, tænkte hun, men det var heldigvis bare nogen der legede gemme, og de var så optaget af deres leg, at de ikke havde lagt mærke til at der var en hemmelig hule lige bag dem.

Da drengene igen løb væk fra hulen, rejste hun sig for at gå tilbage til sin gren, men nu kunne hun høre fodtrin i indgangen til hulen. Havde drengene alligevel fundet hulen og dens indgang. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, så hun skyndte sig at gemme sig bag en af de brede træstammer bagerst i hulen, her kunne hun også kikke lidt frem uden at blive set.

Det lignede en dreng, der kom ind i hulen. Hvem er han og hvad skal han her, tænkte hun. Drengen gik ind i midten af hulen, og råbte et eller andet, men hun kunne ikke tyde hvad han sagde. Hun lænede sig lidt mere frem, og kunne nu se at det var en dreng, og vent kendte hun ham ikke? Jo det var vist Peter, Kathrines tvilling bror. Lise kendte ham ikke rigtig, for han gik i den anden klasse, men hun havde set ham et par gange i skolegården, når Kathrine legede med ham. Hvad lavede han her, og hvem kaldte han på, var der flere der kendte til hulen end hende. Øv tænkte hun.

Peter begyndte at stå og tale, men Lisa kunne ikke se andre personer,. Hun kikkede forundret rundt i hulen, og pludselig fik hun øje på hvem det var Peter talte med, det var en julenisse. Julenissen hoppede ned fra den gren han stod på, så Lise ikke længere kunne se ham. Så bad han Peter om at lukke øjnene, og pludselig begyndte Peter at blive mindre og mindre, for til sidst at forsvinde bag de dumme grene der skyggede for hendes udsyn. Jeg ville ellers godt ha set hvor “Nasatia” lå tænkte Lise. Selvom hun ikke længere kunne se dem, blev stående helt stille, for T være helt sikker på at de var væk, før hun igen begyndte at lede efter Pjevs. Men så langt nåede hun aldrig.

“FUNDET”, råbte en lille stemme højt ind i øret på hende.

Hun lettede mindst 10 meter fra jorden. Det var selvfølgelig Pjevs.

“Hvad laver du” spurgte hun Pjevs, og kunne ikke finde ud af om hun skulle begynde at grine eller blive sur.

“Jamen, leger vi ikke gemme?”, spurgte han forundret.

Nu kunne Lise ikke lade være med at grine. Pjevs havde jo fortalt at han godt kunne lide at lege gemme, og hun stod jo faktisk og gemte sig, selvom det ikke var for ham.

“Skal vi ikke til at tage af sted med det samme” sagde Pjuske, “for der er også andre ting, jeg vil vise dig, inden vi skal julehygge”. “Jo” svarede Lise fund af forventning.

Igen denne gang landede de lige midt i “Sommeren”, der var ikke så mange, som der havde været sidst. Hvor er alle hende spurgte hun Pjevs, som fortalte, at om morgnen var feerne ude og hente honning og blomster støv fra deres marker, mens nogle få blev tilbage for at lave frokosten klar til de kom tilbage.

“Hvor er den fe, vi mødte sidst?” spurgte Lise.

“Mener du Freja” spurgte Pjevs. “Det ved jeg ikke, men tro mig, hun skal nok finde os. Hun render nemlig altid efter mig.” svarede Pjevs, og begyndte at gå.

Rigtig nok, de nåede ikke langt ind i “Sommeren” før Freja fandt dem.

“Hej, Pjusk og hej Lise” sagde hun frisk “hvor skal i hen” spurgte hun nysgerrigt.

“Det ved jeg ikke” svarede Lise hende pænt og kikkede hen på Pjevs.

“Ingen steder bestemt” svarede Pjevs hende, “jeg vil bare vise Lise lidt rundt i min by”.

“Øv jeg har desværre ikke tid til at gå med” sagde Freja skuffet,

“skal du være med til julehyggen i dag?” spurgte hun Pjevs.

“Ja, vi skal være med til julehyggen i dag” svarede Pjevs hende og begyndte igen at gå.

“Så ses vi der” råbte hun efter dem.

“Jeg syntes at Freja, er rigtig sød, syntes du ikke” spurgte Lise.

Pjevs ville hver svare ja eller nej til det spørgsmål, og skyndte sig derfor at snakke om noget helt andet.

“Jeg vil vise dig hvor jeg bor” svarede han hende og sammen gik de rask igennem “Sommeren”.

De nåede omsider igennem skoven “Sommeren” hvor de drejede til venstre mod skoven “Efteråret”.

“Dette er min by” sagde Pjevs stolt, “jeg bor i det 5 træ i den 7nd række bag bageren”. Lise kikkede forvirrede på ham,

“Og? Havde du forventet at jeg blev klogere af den beskrivelse?” spurgte hun.

Pjevs behøvede kun at kaste et enkel blik på Lises udtryk, for at indse at det vist var en total uforståelig beskrivelse han havde givet.

“Ja, det havde jeg da regnet med. Forstår du da ikke dansk?” spurgte han drillende og begyndte at grine.

De var nået et lille stykke ind i skoven, da Pjevs pegede på et træ længere fremme. “Der bor bageren” sagde han belærende til Lise. De gik helt hen til “Bageren”, og Lise kikkede igennem vinduerne i træet. Nu kunne hun se at det var en bager. Så drejede de bagom bageren, og gik 7 rækker ned. Drejede igen og gik hen til hus nr. 5.

“Her bor jeg” sagde Pjevs “Er du klar til at møde min familie?”.

Lise rettede lidt usikkert på sit tøj og nikkede til Pjevs. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle forvente, eller hvad hun skulle sige.

Igen blev Lise overrasket over hvor meget plads, der var inden i deres træer her i “Nasatia“. De kom direkte ind i et store køkken, med et kæmpe spisebord. Ved komfuret, stod trolde mor og lavede mad, og ved bordet sad en masse små trolde og tegnede tegninger.

“Hej alle sammen, dette er Lise, som jeg har fortalt jer om” sagde Pjevs højt.

“Hej Lisa” råbte alle børnene i kor og løb hen til hende med deres tegninger i hånden.

“Se hvad jeg har tegnet”

“nej se min”

“og min” og og og,

ja hun skulle se alle deres tegner på en gang. Hun smilte til dem og roste dem alle. Nu var mor trold også kommet helt hen til hende, hun rakte hende hånden og sagde

“hej Lise, hvor er det dejligt at møde dig”.

De satte sig ned ved bordet sammen med Pjevs små søskende, og så på mens de tegnede og fortalte om alt muligt. Lidt efter kom Trolde far hjem, han havde været i skoven og samle nye blade og mos til deres senge. Han hilste pænt på Lise og så satte de sig alle sammen ned og spiste frokost.

Da de havde spist, sagde de pænt farvel til familien, og gik over til for at julehygge i byen “Efterår“. Selvfølgelig skulle de andre også over og lave julehygge, men Trolde mor syntes at Lisa og Pjevs skulle have lov til at være alene, så de fik lov til at gå, mens de andre ryddet op efter maden.

De kom hen til “Jule-huset”, træet med den store grønne dør, og gik ind. Julenissen Viggo så dem straks og kom dem i møde.

“Hej igen” sagde han glad.

Lise og Pjevs hilste pænt på Viggo, som fortalte at i dag skulle de lave julekonfekt. De skyndte sig at finde en plads. Der stod nogle små gryder med smeltet chokolade på bordene, og det store bord ved væggen, var fyldt med alt hvad man skulle bruge for at lave rigtig julekonfekt. Lise fandt nogle chokoladeforme som lignede små hjerter. Pjevs ville hellere lave noget med marcipan og nougat, så det tog han med ned til deres plads.

Lise havde bestemt sig at hun ville lave nogle anderledes chokolade hjerter. Så hun puttede først et tyndt lag mørk chokolade i formen. Derpå puttede hun lidt lyst og til sidst hvid chokolade. Afslutningsvis, tog hun en lille tandstik og kørte forsigtigt rundt i den flydende chokolade, så der kom mønster i. Det så rigtig godt ud, men det tog ikke så lang tid at lave, så hun endte ret hurtigt med at sidde og kikke på Pjevs, som var i gang med marcipanen. Han havde puttet grøn frugtfarve i marcipanen, så den så helt giftig ud.

“Hvad laver du” spurgte hun nysgerrigt.

Pjevs var i gang med at lave en træstamme, fortalte han. Lise havde aldrig lavet en grøn træstamme, og så nysgerrigt på. Han havde rullet marcipanen og noget nougat ud i et tyndt lag mellem 2 lag husholdningsfilm, så det ikke sad fast i hverken bordet eller kagerullen. Så fjernede han det øverste lag husholdningsfilm, og lagde de to ting ovenpå hinanden. Forsigtigt fjernede han det sidste stykke husholdningsfilm fra nougaten, og begyndte at rulle det sammen til en lang pølse.

“Så mangler vi bare at betrække den med chokolade og pynte den” sagde han stolt.

“Må jeg hjælpe med at lave pynt” spurgte Lise ivrigt. Og sammen lavede de små svampe, og blomster til den chokoladebetrukket træstamme.

Da de var næsten færdig kom Viggo over til dem. “Må jeg sidde lidt her hos jer?” spurgte han. Og det havde de selvfølgelig ikke noget imod. Han sad og kikkede på den flotte træstamme, de havde lavet.

“Nej, hvor er den flot” sagde han så, og fortsatte “skal den ikke være med i konkurrencen om det flotteste konfekt?”.

Først var Pjevs ikke helt til at overtale, men til sidst lykkedes det Lise og Viggo at få ham overtalt.

Det var godt at de fik ham overtalt, for det endte med, at han fik en flot 3. plads, og han var næsten ikke til at skyde igennem, så stolt var han.

Da de var færdig med alle julegodterne, var det på tide at Lise skulle hjem igen. Pjevs fulgte hen tilbage til hulen, og sagde pænt farvel. Inden de gik hvert til sidst aftalte at mødes igen den efterfølgende dag.

Da hun kom hjem, sad hendes mor fuldt optaget af sit arbejde, og hendes far optaget af avisen. Hun sagde hurtigt hej og gik op på sit værelse, hvor hun blev indtil de skulle spise. Efter maden, satte mor sig tilbage foran computeren, og far foran fjernsynet for at se fodbold. Nej hvor er de kedelige tænkte Lise og gik op på sit værelse. Her fandt hun en pæn æske, til de flotte chokolade hjerter hun havde lavet. Forsigtig lagde hun først lidt silkepapir i bunden, og derefter chokoladen. Hun vidste godt hvem der skulle have dem. Dem skulle Pjevs have i julegave fra hende, for hun vidste at han elskede chokolade.

Det havde været en lang og god dag på trods af at hendes mor og far igen havde glemt at i december skulle man julehygge. Nu glædede Lise sig bare til at dagen skulle slutte så hun igen kunne komme ned og være sammen med Pjevs.

Lise blev vækket af hendes mors blide stemme “så er det tid til at stå op min skat. Far har været til bageren, og der er dejlig frisk morgen brød”.

Lise elskede frisk morgenbrød, så det tog hende ikke mange sekunder, at komme i morgenkåben.

Det var som om at stemningen var anderledes i dag. Mor og far virkede lidt hemmelighedsfulde, hvad mon der skulle ske tænkte Lise.

Da hun havde spist morgenmad, skyndte hun sig i tøjet og skulle lige til at smutte ud ad døren da hendes mor stoppede hende.

“Hvor tror du, at du skal hen, unge dame” spurgte mor drillende.

“Jeg skal ud og lege” svarede Lise sin mor.

Mor ville ikke lade hende gå, så hun måtte pænt blive hjemme. Øv, hvad nu med Pjevs tænkte Lise, og håbede, at han ikke blev skuffet over at hun ikke komme, som aftalt.

Hun havde ikke behøvet at bekymre sig. Pjevs var allerede på vej hjem til Lise, for at se hvorfor hun ikke var kommet som lovet.

“Hvorfor kom du ikke” lød en velkendt stemme pludselig fra hendes skulder.

“Pjevs” udbrød Lise “hvad laver du her” spurgte hun og skyndte sig hen og lukke døren til værelset.

“Jeg kommer på besøg” svarede han og fortsatte “men hvorfor kom du ikke som lovet”.

Lise fortalte at det ville hun også gerne, men hendes mor ville ikke lade hende gå. Derfor havde hun ikke kunne, overholde sin aftale med Pjevs, og det var hun meget ked af.

“Men hvorfra ved du hvor jeg bor?” spurgte hun forundret.

Pjevs måtte tilstå at han var fulgt efter hende hjem den første dag i hulen. Den dag hvor hun havde lagt penge i hans seng. Han skulle lige se hvad det var for en, der var begyndt at komme i hans hule.

Klokken var vel omkring et, da ringklokken brat afbrød deres samtale.

“Hvem mon det kunne være” sagde Lise og kikkede forundret på Pjevs, som hurtig gjorde sig usynlig. Lise gik ned for at se hvem det var der kom på besøg. Det var nogen af hendes bedste veninder fra klassen.

“Lise, kom ned og hils på dine gæster” råbte mor, som ikke havde set at Lise allerede stod på trappen. Hendes mor havde inviteret hendes veninder til veninde-jule-hygge-dag, som hun kaldte det. “Sikke en dejlig overraskelse” tænkte Lise og var lige ved at glemme Pjevs.

“Jeg kommer lige om 2 sekunder” sagde hun til sin mor og gæsterne. Så skyndte hun sig ind på sit værelse og kaldte på Pjevs.

“Det er mine veninder fra klassen. De er kommet til veninde-jule-hygge-dag” sagde hun til Pjevs. “Jeg ville ønske at du kunne være med, men du vil jo ikke have at der er nogen der ser dig” fortsatte hun.

“Men, jeg kan da godt være med, jeg gør mig da bare usynlig. Hvis det altså er okay med dig” svarede Pjevs, og det var det selvfølgelig, så han satte sig på hendes skulder, og gjorde sig derefter usynlig.

Lise gik ned og hilste på alle sine veninder. Hun kunne se at mor havde dækket bord, og duften af dejlig varme æbleskiver bredte sig i køkkenet.

Lise og hendes venner, satte sig ind og hyggede med æbleskiver, mens de snakkede og grinte. Da de var færdige med at spise æbleskiver, fortalte mor at “nissen“ havde gemt deres ting, så inden de kunne holde “jule-fest“, så skulle de finde jule-cd’erne, julegodterne og sodavandene, som drillenissen havde gemt for mor. De løb rundt i hele huset op og ned ad trapperne. Pjevs var også med til at lede, og når han fandt noget, som de ikke selv havde opdaget endnu, skyndte han sig tilbage til Lise, og viske hende i øret, hvor tingene lå. Det tog dem noget tid, at finde alle tingene, for nissen havde gemt dem godt.

Nu sad de igen, ved spisebordet og de kikkede på tingene. Mor havde dæmpet det elektrisk lys og tændt en masse stearinlys, rundt omkring hvor de ikke kom til at vælte dem. Stuegulvet var ryddet, så der var masser af plads midt i stuen.

“Hvad skal vi nu” spurgte Lise sin mor.

“Nu sætter jeg lidt musik på, så kan i holde en lille julefest med julegodterne, sodavanden og julemusikken. Jeg har ryddet stuegulvet, så der er plads til at I kan danse, hvis I får lyst til det. Far og jeg er ovenpå, hvis I får brug for os” svarede hendes mor, og begyndte at gå op ad trapperne.

Der gik ikke længe før julemusikken, røg ud gennem højtalerne, og der blev danser og sunget med på sangene. Da de havde hørt de få julesange, de syntes var gode, fandt de Lises almindeligt musik frem og så var der igen gang på dansegulvet.

Klokken var 6, da festen sluttede, og veninderne skulle hjem, og mens mor lavede aftensmad, gik Lise op på sit værelse og hyggede med Pjevs. Han syntes at det havde været en rigtig hyggelig dag, og at det var nogle søde og sjove veninder Lise havde. Da Lise skulle spise tog Pjevs også hjem, men de aftalte selvfølgelig at mødes i hulen igen den efterfølgende dag.

Mens de spiste aftensmad, underholdte Lise med at fortælle, om hvor sjovt de havde haft det. Hendes øjne strålede af glæde. Senere satte de sig alle sammen hen og så en god julefilm, og før Lise fik set sig om var det sengetid. Det havde godt nok været en rigtig god dag i dag, med masser af julehygge og sjov. Hun glædede sig allerede til i morgen.

Så blev det mandag igen, og Lise havde svært ved at komme op, for hun var stadig lidt træt. Til sidst fik hendes mors vrede stemme hende endelig ud ad dynerne.

“Har du ikke glemt noget min skat” spurgte hendes mor, hende da hun endelig kom ned.

Lise kunne ikke komme i tanke om noget hun havde glemt, så mor fortsatte “Har du ikke glemt at åbne julekalenderen i et par dage”.

Gud jo, det havde hun helt glemt. Men det var også kun fordi den var utrolig kedelig. Hun gik over og åbnede de gaver hun manglede. Mønter og atter mønster, hvor hun savnede den gamle julekalender. De skyndte sig at spise noget morgenmad og så var det ud ad døren.

Lise glædede sig til at se Pjevs igen, og se hvad de ville finde på i dag, derfor gik hun tidligt fra fritidsklubben. Hun var ikke mere end lige kommet ind i hulen, da Pjevs kaldte på hende.

“Skynd dig nu, Lise” råbte han.

Hun skyndte sig hen til ham, så de kunne komme til “Nasatia”.

Pjevs virkede lidt stresset og sagde “Jeg har lovet min mor, at vi tager mine søskende med hen til “jule-huset” i dag, så vi skal skyndes os, for de står allerede og venter på os. Ganske rigtigt alle Pjevs søskende stod og ventede på dem. Heldigvis havde feen Freja set dem, og stod nu hun og prøvede på at holde styr på dem alle sammen.

“Lise” råbte de alle i kor, da de fik øje på hende, og styrtede hen og gav hende et kram. Den mindste af dem, troldepigen Mia, tog fat i Lises hånd og sagde “Vi skal hen og høre Peters Jul, I “jule-huset. Kender du Peters Jul?”.

Lise kendte godt Peters Jule, det var en julehistorie mor og hende læste hvert år.

De nåede hurtigt frem til “Jule-huset”, mest af alt fordi alle ungerne blev ved med at hive i dem. Da de trådte indenfor kunne Lise se, at de havde lavet helt om på indretningen i dag. Alle bordene var fyldt med småkager og mælk, og var flyttet ud til siderne. Midt på gulvet, op mod væggen, stod en stor rød stol, rundt om stole, lå der store puder og sækkestole i alle regnbuens farver. Der var allerede kommet mange, men Freja spottede hurtigt et sted med plads til dem alle.

“Jeg vil sidde ved siden af MIN Lise” sagde Mia og tog fat med begge hænder og knugede Lises hånd hårdt.

Der var ikke rigtig nogen af de andre søskende der reagerede, for de var alle sammen løbet hen for at få den bedste plads. Så Mia og Lise satte sig ved siden af hinanden. Pjevs og Freja satte sig på den anden side af dem, og alle de andre søskende sad foran dem. Lise sad forventningsfuldt og kikkede rundt i lokalet. Hvem mon skulle læse op? Og hvor var Viggo? Faktisk kunne hun slet ikke se nogen julenisser nogen steder. Pludselig faldt hendes øjne på en menneske dreng. Var det ikke Peter, han kikkede op i samme sekund, og deres øjne mødtes. Lisa smilede pænt til ham og Peter smilede tilbage til hende.

Så blev julemusikken, som havde lydt i højtalerne, slukket og lyset dæmpet. Den store grønne hoveddør blev åbnet helt op og i det fjerne kunne man høre bjældeklang. Lyden kom nærmere og nærmere, og nu kunne man så også se julemandens kane, som styrede lige mod døren. Lise kunne næsten ikke tro sine egne øjne, da kanen med rensdyr, julemand og julenisser kom susende ind ad døren og “parkerede” lige inden for døren.

“HO HO HO” lød det hult og rungende fra julemanden. “Hej alle sammen og rigtig glædelig jul”.

“Er der nogen i år der skal op og hilse på rensdyrene, så er det nu” var der en nisse der sagde.

Lise kunne næsten ikke tro sine egne øjne og øre.

“Lise, jeg vil sig hej til Rodulf” sagde en lille stemme ved siden af hende, det var Mia.

Sammen gik de op og stillede sig i kø. Det tog lidt tid før de kunne komme til, og mens de stod der i køen, var der pludselig en stemme der spurgte “går du ikke i klasse med min søster Kathrine?“.

Lise vendte sig om, det var Peter.

“Jo jeg gør” svarede Lise lidt genert. “Hvor længe har du kendt til Nasatia“ spurgte Lise nysgerrigt.

Lise nåede aldrig at få svar på sit spørgsmål, for nu var det blevet deres tur, og Mia havde meget svært ved at lade dem tale sammen, uden at afbryde. De gik hen til Rudolf, han havde virkelig en rød tud, som lyste meget op i det halvmørke lokale. De klappede Rudolf et par gange, og ønskede ham en glædelig jul, inden de satte sig ned igen.

Freja havde hentet småkager og mælk til dem, imens de havde været oppe og hilse på Rudolf. De havde været nogen af de sidste i køen, så der gik ikke lang tid før julemanden også var klar til Peters Jul. Julemanden, kaldte på Rudolf, og sammen gik de op til den store røde stol.. Ved siden af stolen stod et lille bord, med småkager og mælk til julemanden. Rudolf havde vist andre planer med tingene på border, og i bar iver, for at få fat i småkagerne, væltede mælken på gulvet.

“Rudolf, altså” udbrød julemanden i en høj latter.

Rudolf kikkede forskrækket op, og sænkede så hoved igen, og spiste den sidste af småkagerne.

“Så nu har du spist mine småkager, så kan vi vist godt går i gang med julehistorien” sagde julemanden, til Rudolf, og tog bogen frem. Der blev helt stille, og julemanden begyndte at læse op. Mia puttede sig ind til Lise, mens de lyttede til julemandens rolige stemme.

Da Julemanden var færdig med historien, delte han julegaver ud til alle. “Husk nu, at I ikke må åbne den før den 24 december” sagde han til alle de forventningsfulde børn. Mia havde meget svært ved at vente, og hun havde allerede “kommet til” at tage gavebåndet af gaven, så Pjevs tog gaven fra hende. “Dumme, storebror” sagde Mia surt, men gjorde ingen forsøg på at få den igen, for hun vidste jo godt at hun skulle vente. Inden de gik, kikkede Lise efter Peter, men hun kunne ikke se ham nogen steder, hun ville ellers godt lige have talt med ham.

De gik alle sammen, først hjem til Pjevs og afleverede hans søskende.

“Nå, det er her du bor” sagde Freja, da de var nået frem. “nu ved jeg hvor jeg skal finde dig”.

Pjevs så helt underlig ud i hovedet, men sagde ikke noget. Trolde mor åbnede døren og hilste pænt på dem alle sammen. Lille Mia ville ikke slippe Lises hånd. “Min Lise” blev hun ved med at sige, og først da Lise havde lovet at komme igen og besøge hende, gav hun endelig slip.

Tilbage i hulen, sagde Lise pænt farvel til Pjevs, og gik ud af hulen. Udenfor, stod Peter og ventede på hende.

“Hej” sagde han, forsigtigt.

“Hej” svarede Lise, som blev lidt forskrækket over at han pludselig stod der.

Så fortalte Peter, at han havde opdaget hulen engang hvor han og Kathrine var blevet uvenner. Han havde aldrig fortalt Kathrine om hulen, for han var tæt af altid at skulle dele, så hulen var hans helt alene. Det kunne Lise godt forstå, for det måtte da være irriterende altid at skulle dele alt med sin søster. Lise havde ikke nogen at dele med, hverken når hun ikke havde lyst til at dele, eller når hun gerne ville have en at dele med.

Peter og Kathrine boede lige i nærheden af Lise, så hun fulgte ham helt hjem.

“Hvor tit kommer du i hule” spurgte hun Peter inden han gik ind i opgangen.

“I december? der kommer jeg hver dag. Hvad med dig” spurgte han, Lise.

“Jeg kommer også hver dag, hvis jeg får lov af mine forældre” svarede hun.

“Så ses vi måske snart igen” hørte hun Peter sige, lige inden opgangs døren smækkede bag ham.

“Han var nu meget sød ham Peter” tænkte hun, og håbede på at hun ville møde ham ved hulen igen.

Da hun kom hjem var det blevet mørkt og klokken var vist også blevet lidt meget. Mor var selvfølgelig ikke kommet hjem endnu, men det var far, og han var lidt sur over at hun kom så sent hjem. Hun fik en skideballe og fik besked på at komme direkte hjem den efterfølgende dag. Lise blev ked af det og løb op på sit værelse og lukkede døren efter sig. Hun kunne næste ikke forstille sig, hvordan hun skulle komme igennem en hel dagen uden Pjevs. Det var jo det hun glædede sig jo hver dag, til at være sammen med ham. Hun satte sig for at prøve at lave lektier, men hun kunne ikke lade være med at tænke på at hun ikke skulle se Pjevs i morgen.

Aftensmaden blev spist uden at der blev sagt et ord. Mor var ikke kommet hjem, og far så nyhederne mens de spiste. Det virkede ikke som om at han overhoved kunne mærke, at Lise var sur på ham. Så da de var færdig med at spise, skyndte Lise sig op på værelset igen.

Da hun havde siddet der lidt, kom Far endelig op. “Mor, har lagt denne bog frem” sagde han og i hånden havde han “Peters Jul”,

“Skal vi ikke gå ned og læse den sammen” spurgte far og smilede til Lise.

Hun havde mest af alt lyst til at sige nej, men det kunne måske nok være meget hyggeligt at julehygge med far.

“Jeg kommer nu” svarede hun sin far og slukkede tv‘et, og gik med ned i stuen.

Far havde fundet lidt Julegodter frem, og sammen satte de sig i sofaen. Far lagde den ene arm rundt om Lise, og så begyndte han at læse. Det kunne godt være, at far ikke var julemanden, og at det ikke var Rudolf, men en ganske almindelig lampe der lyste bogen op for far. Men det var rigtig hyggeligt. Lise puttede sig ind til sin far, og lyttede til hans rolige stemme, mens han sad der og læste.

Imens de sad der, faldt Lise i søvn. Klokken var blevet mange, så far bar hende forsigtigt op i sengen, og puttede hende. “Godnat min skat” viskede han og kyssede hende på panden inden han gik ud af værelset.

“Godmorgen min skat” lød mors blide stemme, igen denne morgen.

“Godmorgen, mor”, svarede Lise og gav sin mor kys og kram.

Sammen gik de nedenunder. Det lignede alle de andre morgner, lige ind til Lise hældte sin mælk op i glasset. Lise så helt underlig ud i hovedet, da hun så at mælken var rød. “Hvem, har farvet mælken?” spurgte Lise og kikkede på sine forældre, som så lige så overrasket ud som hende.

“Ja, jeg ved ikke engang hvor frugtfarven er” skyndte far at sige. Lise og far kikkede anklagende over på Mor, som godt vidste at ligegyldigt hvad hun sagde, så var det ingen af dem der ville tro på hende, men det var altså ikke hende der havde farvet mælken rød.

Det var ikke kun ved morgenbordet der var drillerier. Da hun åbnede sin madpakke, var smørret på hendes ekstra mad farvet grønt. “Nå, det er nok en drillenisse, der elsker farver” tænkte Lise, og syntes nu at det var meget sjovt. De drillerier med frugtfarven, var hun sikker på var hendes mors drillerier, men der skete også andre underlige ting, så som da de kom op fra det store frikvarter og alle taskerne i klassen var byttet rundt. Det kunne jo ikke ha været hendes mor, og klasseværelset var altid aflåst under fritkvarterne, så hun vidste ikke helt hvem det kunne være. I klubben var der også sket underlige ting, så som sko der var gemt på wc’et og batterier der var taget ud af controllerene til Wii’en.

På vej hjem kom hun i tanke om at hun havde fået besked på at gå direkte hjem. Hun bestemte sig for at lige, at gå forbi hulen og spørge Pjevs om han ville med hende hjem, i stedet for.

“Pjevs” råbte Lise da hun trådte ind i hulen.

“Ja, her oppe” lød det fra hans hyggegren. Lise kravlede derop for at se hvad han lavede.

“Hej Viggo” sagde Pjevs, da han så Lise.

“Viggo” gentog Lise

“Ja” svarede Pjevs og fortsatte “Kan du ikke se at Viggo sidder på din skuldre?” spurgte han forundret.

“Nej” svarede Lise og kikkede fra skulder til skuldre.

Det så lidt sjovt ud ,som Lise stod der og drejede hovedet fra side til side, og Pjevs begyndte at grine. Viggo, som også var flad af grin, syntes alligevel, at det var lidt synd for Lise, så han gjorde sig synlig.

“Hej - hi hi - Lise” prøvede han at fremstamme midt i hans grineanfald.

Alt den latter smittede og Lise kunne heller ikke lade være med at grine, hun kunne nemt forestille sig hvor sjov hun lige havde set ud. Da de var ved at falde lidt ned fortalte Viggo, om alle de drillerier han havde lavet i løbet af dagen. Det var nemlig ham der havde været med Lise hele dagen, og leget drille nisse. De sad længe og grinte, især havde det været sjovt at se drengene i klubben da controllerne til Wii’en ikke virkede.

Lise var nød til at afbryde den gode stemning, for hun skulle jo gå direkte hjem. Hun spurgte om ikke de havde lyst til at komme med hende hjem, og selvfølgelig havde de da det.

De satte sig på hver hendes skuldre.

“Godt jeg kun har 2 venner af jeres slags” sagde Lise drillende.

De gjorde sig usynlige, men de gjorde så Lise stadig kunne høre hvad de sagde, lige som Pjevs havde gjort den første dag, og så fortsætte de snakken hele vej hjem.

Viggo fortalte, at hvert år fik nisserne en drilledag, i december, hvor de fik lov til at tage “op” og drille menneskerne. I år havde julemanden, så bestemt at det skulle være i dag, så derfor havde Viggo været sammen med Lise hele dagen, og drillet hende og dem omkring hende.

“Jeg vil også drille” sagde Lise ivrigt.

“Hvem vil du drille” spurgte Viggo nysgerrigt.

“Jeg vil drille min far, for han driller altid mig” sagde Lise bestemt.

Men Lise havde slet ikke nogen ide om, hvordan hun skulle drille sin far, så de gik alle sammen i gang med at prøve at finde på noget at drille med.

“Jeg kan jo slå vækkeuret fra i aften, når de er gået i seng” foreslog Lise. Men blev hurtigt stoppet af Viggo.

“Man må kun lave sjove drillerier” sagde han belærende, “og hvis ikke i kommer op til tiden i morgen, så vil dine forældre få ballade, over at komme for sent på arbejdet, og du vil få ballade over at komme for sent i skole, så det går ikke”.

Lise kunne godt se hvad han mente. Det var vist ikke så nemt at finde på drillerier, man skulle virkelig tænke sig om, for at være sikker på at det var sjovt for alle. Heldigvis var de 3 til at finde på noget, og til sidst lykkedes det også. De gik staks i gang med at planlægge, hvad Lise skulle gøre, så der ikke var nogen der opdagede at det var hende.

Da klokken var 4 kom far hjem. Viggo og Pjevs bestemte sig for, at de også måtte til at komme tilbage til Nasatia. Lise sagde pænt farvel og gik ned for at hjælpe far med at lave mad. Mens de stod med aftensmaden, ringede telefonen, det var mor der igen var nød til at arbejde over og derfor ikke kunne nå at komme hjem til aftensmaden. Lise var meget skuffet, men håbede på at Mor, så kunne nå hjem og hygge med dem inden hun skulle i seng.

Efter aftensmaden satte far sig hen for at læse avisen… men hov, alle siderne var byttet rundt. Lise kunne ikke lade være med at grine. “Er det dig, der leger drille nisse” sagde far, mens han prøvede på at lyde sur, men Lise kunne se på hans øjne, at det var han ikke.

“Nej” løj Lise, og kunne stadig ikke stoppe med at grine.

Nu kunne far ikke længere holde masken og brød selv ud i latter, så smed han avisen til siden, og før Lise nåede at reagere, stod far lige ved siden af og havde godt fat i hende.

“Ved du hvad man gør ved små drille nisser som dig” spurgte han Lise, og uden at vente på svar, begyndte han at kilde hende. Lise prøvede grinene at slippe ud af fars faste greb, men uden held. Til sidst fald hun skrub grine sammen på gulvet.

“Se, det er hvad man gør ved små drille nisser” afsluttede far sit spørgsmål fra før, og stoppede med at kilde hende.

“NÅ, det skal du få betalt” svarede Lise og løb efter far, som atter to fat i hende og begyndte at kilde hende.

Efter et stykke tid havde far fået nok, så han gik hen og samlede sin avis. Lise gik op på sit værelse og så lidt tv. Ved sengetid var mor stadig ikke kommet hjem, og Lise blev lidt ked af det, så Far måtte trøste hende.

“Tror, du ikke mor kan lide at julehygge mere”, spurgte Lise sin far.

“Jo, det tror jeg godt hun kan, men hun har bare meget travlt på arbejdet” svarede far.

“Kan hun så ikke bare finde et andet arbejde, hvor hun kan komme hjem hver dag?” spurgte Lise uforstående.

Far prøvede at forklare Lise, at det ikke var så let “bare” at finde et nyt arbejde. Men Lise havde svært ved at forstå, at mor ikke bare kunne prøve. Men det måtte vel være en voksen ting, tænkte hun. Og lagde sig under dynen. Far kyssede hende godnat, og gik igen ned i stuen.

Hun vågnede, ved at hendes mor og far skændes nede i stuen. Hun kunne ikke høre hvad de skændtes om. Hun satte sig for at denne gang, ville hun prøve at finde ud af det. Hun listede sig ud i gangen, og nu kunne hun tydeligt høre dem.

“Det går altså ikke, at du hele tiden arbejder” sagde far vredt. Lise havde sjældent hørt far så vred.

“Jamen, hvad vil du have at jeg skal gøre, sige mit job op?” spurgte mor opgivende.

“Nej men du må da kunne tale med din chef og fortælle at det her ikke går, du har jo en familie” svarede far stadig mere vredt og endnu højre og fortsatte “Er du klar over hvor ked af det Lise blive, når du ikke kommer hjem“

“Tror du ikke jeg ved det, og der var ikke noget jeg heller ville, end at være sammen med min familie“ svarede mor. Lise kunne høre på sin mors stemme at hun græd. Det var mere end hvad Lise kunne holde ud at høre på, så hun listede hurtig tilbage til værelset, og tog sin Ipod på. Helt stille sad hun der i mørket og græd. Hvorfor kunne julen ikke bare være som den plejede, nu var mor også ked af det, og far var sur. Det bliver aldrig rigtig jul. Hun måtte gøre noget tænkte hun, hun vidste bare ikke hvad.

Igen denne morgen, var det mors blide stemme der vækkede Lise. Hun kunne med det samme se på Lise at der var noget galt.

“Hvad er der galt, min skat” spurgte mor blidt

“Jeg hørte jer skændes i går” røg det ud ad Lise, og tårnene begyndte igen at trille ned ad kinderne.

“Jeg ved godt, at jeg arbejder meget over” startede mor, og lod Lise putte sig ind til sig. “Men det er fordi vi mangler en medarbejder. Jeg har talt med min chef om det, men det kan godt tage tid at finde en ny medarbejder.” svarede mor.

“Jeg kan ikke lide når i skændes” svarede Lise, “og jeg kan ikke lide når du er ked af det mor”

Mor som nu havde tåre i øjnene svarede “Jeg er ked af det, fordi jeg ikke kan være hjemme og julehygge med dig og far”.

De sad lidt og snakkede frem og tilbage, og det hjalp på Lises humør.

Lise var stadig lidt ved siden af sig selv hele dagen, og kunne ikke vente med at komme ned i hulen og tale med Pjevs og Viggo, de måtte da kunne hjælpe hende og hendes familie.

Da hun kom ned i hulen, mødte hun Peter.

“Hej” sagde Peter

“Hej” svarede Lise kort, hun havde faktisk slet ikke lyst til at tale med ham, hun ville hellere være alene med Pjevs og Viggo.

“Hvad er der galt” spurgte Peter.

Lise kunne mærke at et par tåre, var sluppet ud af øjenkrogen.

“Ikke noget” svarede Lise og prøvede at lyde helt normalt.

“Jeg kan jo se at du græder” sagde Peter stille og fortsatte “Er der problemer derhjemme?”.

Lise var ikke stærk nok til at holde igen, så nu væltede det hele ud af hende. Peter lyttede stille til alt hvad hun sagde, og bagefter lovede han, at han ville hjælpe hende med at finde på noget, der kunne hjælpe Lise og hendes familie.

Lise begyndte at kalde på Pjevs, som ret hurtigt kom frem.

“Jeg har hørt hvad du har fortalt Peter” sagde Pjevs kort, “kom så tager vi til Nasatia og tale med Viggo”

Som alle de tidligere gange, de havde været i Nasatia, så mødte de også denne gang Freja, og på vej hen til Viggo, fik hun hele historien genfortalt af Pjevs. De nåede frem til “Jule-huset“, og fandt Viggo., som fik en hurtig genfortælling af hvad der var sket.

“Kom med” sagde Viggo, og gik uden for.

“Jeg har også et hemmelig sted, hvor vi kan tale uden at blive forstyrret”.

Sammen gik de alle ud af “foråret” og ind i “Vinteren”.

Lige som de 3 andre byer, så var “Vinteren” en skov fyldt med høje træer. Men overalt hvor man så hen, lå der sne. De skulle ikke gå særlig langt før Viggo, førte dem ind i en lille hule, gemt under en stor snedrive. “Dette er min hule” sagde Viggo og viste dem hen til nogle stole lavet af træstubbe. Han tændte nogle stearinlys, der stod rundt omkring på stenvæggen, og så satte han sig ned sammen med de andre.

“Hvordan kan vi hjælpe dig” spurgte Viggo, Lise.

“Kan i ikke trylle min mors arbejde væk, så hun ikke behøver at arbejde over” spurgte Lise forsigtigt

Der blev stille et kort øjeblik. “hm, det tror jeg ikke at vi kan” svarede Viggo, og så hen på Pjevs og Freja der desværre måtte give Viggo ret.

“Men hvad kan vi så gøre?” spurgte Peter ivrig for at hjælpe Lise

“Vi kan jo prøve” sagde Pjevs optimistisk.

“Okay” sagde Viggo så til sidst, og de aftalte at mødes i hulen den næster dag, lige efter skolen.

Lise fik det allerede meget bedre, for i morgen, ville alt blive godt igen, og mor skulle aldrig mere arbejde over. Med smil på læben forlod Lise og de andre igen hulen.

“Nå, er der nogen der vil med hen og julehygge i dag” spurgte Viggo da de var kommet udenfor.

“Det vil jeg gerne” svarede alle i munden på hinanden, og så gik turen tilbage til “Jule-huset”.

“I dag, laver vi en fælles julehistorie” sagde Viggo, da de nåede frem.

I dag havde de igen flyttet rundt på alle møblerne i det store rum i “Jule-huset“. De tre lange border var sat op på tre rækker, men der var kun stole på den ene side, så alle kunne se bagvæggen, hvor der var en kæmpe skærm, der viste nissernes hjemmeside. “Vores jule historie” en historie fortalt af os, stod der øverst på siden.

“Hvad skal man” spurgte Peter nysgerrigt.

“Det ved jeg” svarede Freja ivrigt. “Man er en helt masse der digter på den samme julehistorie. Det vil sige at der er en nisse der har startet på en julehistorie. Den kan man så gå ind og skrive videre på. Så kommer der måske en anden og skriver videre på det du skrev, og sådan bliver det ved indtil det bliver jul. Til jul har ham så en rigtig sjov historie, som en helt masse forskellige personer har skrevet, lyder det ikke spændende”

“Jo” svarede Lise selvom hun ikke helt forstod hvad Freja mente.

“Kom nu bare her” sagde Freja, som godt kunne se at hverken Peter eller Lise helt forstod det hun sagde.

De gik hen og satte sig på nogle ledige pladser.

“Først skal vi læse det de andre har skrevet” sagde Freja belærende.

Peter begyndte at læse det der stod på storskærmen højt. Det var noget med en julenisse der var faldet af julemandens slæde en juleaften, og nu kunne han ikke finde hjem. Der var en ,der havde skrevet om at han var faldet lige ned til en familie der ikke holdte jul, og om hvad de så lavede. En anden fortale om hvordan han blev jaget af en hund, og derfor endte op på en bondegård, hvor han mødte en masse dyr han kunne tale med.

Det var faktisk rigtig sjovt at læse allerede nu, og der gik ikke lang tid før de selv fik lyst til at være med til at skrive videre på historien. Det var Freja der startede, bagefter skrev Peter lidt, så Lise og til sidst Viggo. Det var svært at overtale Pjevs, som ikke mente at han var særlig god til at stave og derfor syntes at det var flovt. Men de fik ham overbevist om, at det jo ikke var stavningen, det kom an på, og til sidst gik Pjevs også i gang med at skrive noget sjovt på historien.

Tiden fløj af sted og det blev hurtigt tid til at vende “næsen“ hjemad igen. Hele vejen hjem fra hulen, talte Peter og Lise om hvordan historien mon ville ende. Peter fortalte også lidt om hans familie, og om hvor meget han ville ønske at hans mor havde et arbejde, så de også kunne få råd til et tv mere og måske en computer. Han fortalte at det kunne være svært at snakke med over i skolen, når de andre fortalte om ting de havde set i fjernsynet. Og de havde sjældent råd til at tage i biografen og se de nye film, så det kunne de heller aldrig tale med om. Lise kunne godt se, at det ikke måtte være sjovt, ikke at vide hvad de andre talte om over i skolen.

“Men hvorfor får din mor så ikke bare et job?” spurgte Lise nysgerrig.

“Fordi hun engang har været ude for en ulykke, så nu kan hun ikke side ned en hele dagen, som man skal på et arbejde” forklarede Peter

“Men kan hun ikke bare finde et arbejde, som hun kan lave hjemmefra” spurgte Lise

“Det har hun prøvet, men der er ikke noget” svarede Peter

Lise syntes at det var synd for Peter og hans søster, og ville ønske at hun kunne hjælpe dem. Måske ville det gøre Peter glad, hvis hun brugte siden kalender penge på en god julegave til ham.

Mor kom glad ind ad døren, lige som de skulle til at spise. Og sammen hyggede de sig mens de spiste.

“Mor, jeg har fundet en sjov hjemmeside” sagde Lise mens de stadig spiste.

“Nå” svarede mor og ventet på at høre mere.

“Det er en hjemmeside, hvor alle kan være med til at digte en julehistorie” fortsatte Lise

“Det lyder spændende, den må du vise mig når vi har spist” svarede mor og smilede til Lise.

De skyndte sig at rydde op efter maden, og Lise fandt den bærbare computer frem og fandt hurtigt hjemmesiden. “Se mor, her er den” sagde hun glædestålende til sin mor.

Mor satte sig ned ved siden af hende, og begyndte at læse historien.

“Sikke en god historie, du har været med til at skrive” sagde mor stolt.

“Ja og du skal også skrive noget” tikkede Lise, og den var mor med på. Hun hev computeren hen til sig, og gik i gang med at digtede lidt videre på julehistorien om den lille julenisse.

“Vi skal ind og læse med hver dag” sagde Lise da hendes mor var færdig med at skrive.

“Ja, det kan vi godt, og så kan vi jo skiftes til at skrive videre på historien” svarede hendes mor.

Da de havde siddet og hygget lidt, fandt Lises mor sin egen computer frem.

“Hvad skal du mor” spurgte Lise

“Jeg bliver nød til at arbejde lidt” svarede mor forsigtigt.

Pludselig slog det Lise.

Mor kunne arbejde hjemmefra, og hun søgte en der kunne lave noget af hendes arbejde.

Peters mor kunne kun arbejde hjemmefra, og ville gerne have et job.

Så måske kunne Peters mor få jobbet.

“Mor” startede Lise forsigtigt “har I fundet en der kan lave dit arbejde?”

“Nej, det kan jo godt tage lidt tid” svarede mor

“Hvad nu hvis jeg kender en, der mangler et arbejde” spurgte Lise

Mor kikkede interesseret på Lise, som fortalte hende om Peter og Kathrines mor.

“Hm, det kommer an på hvad hun kan” sagde mor, men lovede at hun ville tale med Peters mor hvis hun fik hendes telefonnummer.

Lise skyndte sig ind på skolens hjemmeside, og fandt sin klasseliste.

“Her mor, her er Peter og Kathrines mors telefonnummer”

Mor skrev numret ind på hendes computer og lovede at ringe den næste dag.

Det var en glad Lise der gik i seng den aften. Nu havde hun måske hjulpet både sin egen og Peters familie. Nu håbede hun bare, at mor kunne bruge Peters mor.

Morgen var gået som sædvanlig. Dagen i skolen havde sneglet sig af sted. Lise havde talt lidt med Peter i et af fritkvarterene, hvor de havde aftalt at mødes bag skolen når de havde fri. Nu sad Lise i klassen og ventede på at klokken skulle ringe ud for sidste gang den dag.

Lise skyndte sig om bag skolen, hvor Peter allerede stod og ventede på hende.

“Hej” sagde hun, og gik straks i gang med at fortælle Peter om hendes ide med at hendes mor Kate, skulle vælge Peters mor til at lave noget af hendes arbejde. Peter lyste helt op, og syntes også at det var en rigtig god ide, Lise var kommet på. De nåede hurtigt ned i hulen, hvor Pjevs, Viggo og Freja allerede stod og ventede på dem.

“Skynd jer nu” sagde Viggo lidt utålmodigt. Og de nåede kun lige at lukke øjnene inden han tryllede dem små.

“Kom, så tager vi af sted” sagde Viggo stadig utålmodigt.

“Vent lidt” afbrød Peter ham og fortsatte “Lise har fået en rigtig god ide”.

“Fortæl” kom det fra Freja

Og Lise begyndte at fortælle om hendes ide, om at Peters mor kunne få et job på Lises mor, Kates arbejde.

“Det lyder som en rigtig god ide” svarede Pjevs

“Ja, og så er det jo godt for flere” tilføjede Freja

“Men jeg syntes alligevel at vi skal tage ind og se hvordan det går” sagde Viggo, og det kunne de alle sammen godt blive enige om.

“Men hvordan kommer vi derhen” spurgte Lise, som ikke var helt sikker på hvor hendes mors arbejde var, og det var jo også lidt langt væk, især når man var så lille som de var.

“Jeg er jo en julenisse” sagde Viggo. “Og vi behøver ikke at kende vejen hen til de steder vi skal, vi kan bare trylle os derhen”.

“Ja det er uretfærdigt” svarede Pjevs mut.

“Jamen, vi skal jo bruge det når vi skal besøge søde børn i julen” forsvarede Viggo sig.

Pjevs og Freja syntes stadig at det var snyd at det kun var nisser der kunne trylle sig hen til steder de ikke havde været før. Det var nemlig således at feer og trolde kun kunne trylle sig hen, til steder hvor de kendte vejen til.

“Kom nu bare videre” sagde Peter, som var blevet meget utålmodig. “Vi skal ind til Lises mors arbejde”.

Og så tryllede Viggo først dem alle usynlig, og så ind på Lises mors arbejdsplads. De havnede lige midt på gangen , og måtte virkelig passe på ikke at blive trådt på.

“Min mor har kontor nede for enden” oplyste Lise de andre, og begyndte at gå derned.

De sneg sig langs kanten, for ikke at blive trådt på, og de nåede til sidst i sikkerhed ved Kates kontor. Døren var lukket, men den klarede Pjevs, ved at trylle dem ind på den anden side.

“Jeg skal lige tale med min chef, og så får du besked” kunne de høre Kate sige til den person der sad overfor hende. De kunne ikke se hvem det var, for personen sad med ryggen til.

“Det lyder jo som om, at det går godt” sagde Freja glad

Men så rejste personen sig, og gik mod døren.

“Det er ikke min mor” sagde Peter trist.

Lise kunne slet ikke forstå hvorfor hendes mor sad og talte med en anden person, når nu hun havde planlagt at det skulle være Peters mor, der skulle have jobbet. Kate gik med damen ud af kontoret, og de sneg sig op på hendes skrivebord, hvor der lå en masse papirer.

Pjevs holdte øje med Kate, mens de andre rodede rundt i papirerne. De ville se om de kunne finde noget om Peters mor. De kunne se at Kate havde talt med 2 personer, og på hendes blok, havde hun skrevet små kommentar om hvordan det var gået.

“Hvad hedder din mor” spurgte Lise, Peter.

“Hun hedder Pia” svarede Peter.

Der var ikke noget om en Pia i de ting der var skrevet på Kates blok. Men der gik ikke lang tid før Lise fik øje på en Pia.

“Hun står her i min mors kalender, hun skal tale med hende, lige om lidt” sagde Lise glad

“Jamen så må vi bare vente” sagde Viggo. De kom til at vente lidt, ventetiden blev brugt på at tale om hvad de andre skulle lave i “Jule-huset” i Nasatia. De skulle ha pynte op, fortalte Viggo og så havde de talt om, at der vist trængte til at blive pyntet op på Lises mors kontor.

Endelig kom lises mor tilbage, sammen med Peters mor, Pia og de startede samtalen. De kunne høre at det gik godt, heldigvis var det den type job, hun havde lavet før. De talte også lidt om Peter og Lise, inden de sagde farvel. “Men hvorfor havde Kate ikke bare givet Pia jobbet“, tænkte Lise skuffet.

Efter samtalen forsvandt Kate igen fra kontoret, men denne gang tog hun sine papir med sig.

“Jeg har tryllet lidt” sagde Viggo da de igen var blevet alene.

“Hvad har du tryllet” spurgte de andre i munden på hinanden.

“Jeg tryllet det Kate har skrev, om de andre om” svarede Viggo. Og fortalte at tidligere, da de stod og kikkede på papirerne, havde han slettet nogle af de gode ting, som Kate havde skrevet om de andre.

“Tak” sagde Peter og Lise i munden på hinanden.

Der gik ikke lang tid før Kate kom tilbage til kontoret. Hun gik meget bestemt, hen til telefonen og trykkede et nummer.

“Hej er det Pia” sagde hun ind i røret.

De holdte alle sammen vejret. Ringede hun for at sige, at de ikke kunne bruge hende, eller havde Pia fået jobbet.

“Jobbet er dit, hvis du vil have det” kunne de høre Lises mor sige.

De jublede af glæde, for nu blev det måske alligevel rigtig god jul for alle.

“Hvad skal vi så lave nu” spurgte Freja

“Jeg syntes at din mor trænger til lidt julepynt her på kontoret” sagde Viggo

Og det syntes de alle sammen. Så da Kate igen forlod sit kontor, gik de i gang.

“Jeg syntes at min mor skal have en stor julestjerne i vinduet, en af dem med lys i” sagde Lise, og en, to, tre, så havde Viggo tryllet en julestjerne frem.

“Jeg syntes, at hun skal have en juledekoration” sagde Freja, og en, to, tre, så havde Viggo også klarede den.

“Nu, er det min tur” sagde Pjevs, og fortsatte “jeg syntes, at hun skal have nogle julehjerter, og de skal sidde i de 2 andre vinduer”. En, to, tre, og så havde Kate fået julehjerter i de andre vinduer.

“Jeg syntes at hun skal have en mistelten, i dør” sagde Peter, og en, to, tre, så havde hun også sådanne en.

“Hvad syntes du at hun mangler?” spurgte Lise, Viggo

“Jeg syntes at hun mangler nogle små søde julenisser” sagde han og tryllede nogle små figur frem.

Kate var noget overrasket, da hun kom ind på sit kontor igen. “Jamen gud, hvor er her hyggeligt” udbrød hun da hun trådte ind ad døren., og undrede sig meget over hvem der havde nået alt det mens hun havde været væk. Det havde været så sjovt at pynte op, at de bestemte sig for at pynte op, på alle kontorerne.

“Du står under mistelten” sagde Freja til Pjevs, da de var på vej ud af døren. Og før Pjevs nåede at reagere, kyssede hun ham på munden.

Pjevs blev hel rød i hoved. “Hvorfor, gjorde du det?” spurgte han uforstående.

“Alle ved da, at når man står under mistelten, så må man kysse personen” grinede Lise. Men det havde Pjevs aldrig hørt om.

De fik pyntet pænt op på alle kontorerne, og alle blev lige så overrasket over alt julepynten, som Lises mor var blevet. Så godt tilfreds, med dagens gode gerninger, tog de 5 tilbage til hulen.

“Mange tak for hjælpen” sagde Lise da de skulle til at gå, “jeg håber, at jeg en dag kan gøre gengæld”. De blev alle meget forlegne, og viste ikke lige hvad de skulle svare.

Den aften var det en rigtig glad Mor, der kom hjem.

“Lise, kom her, der er noget jeg skal fortælle dig” råbte mor i samme sekund hun trådte ind ad døren.

Og så fik far og Lise hele historien om, at Peters mor havde fået jobbet og at hun allerede kunne starte dagen efter. Hun fortalte også om den mystiske julepynt, der pludselig var sat op alle steder på kontoret.

“Jeg tror, at det har været nogle små julenisser” sagde Lise med et glimt i øjet, for hun kendte jo sandheden.

“Ja, det må det ha været” svarede mor, og gik så ud i gangen og hentede sine indkøbsposer.

“Jeg syntes ikke rigtigt, at man kan se at det er jul” sagde mor “så jeg har købt lidt gran og silkebånd. Så vi kan få pyntet lidt op, når vi har spist”.

Og pyntet op fik de. Mens mor og Lise gjorde grangrenene klar til at blive hængt op i haven, fandt far det gamle julepynt frem fra gemmerne. Bagefter hængte far grenene op, mens de 2 andre fik placeret alle nisserne rundt om i huset, og hængt juletræskugler op i vinduerne. De havde rigtig meget julepynt, så det tog lang tid. Da det var senge tid, var det en glad og meget træt Lise, der lagde sig på hovedpuden den aften.

Lise vågnede med en rigtig god fornemmelse i maven. Det ville blive en dejlig dag, alt andet var umuligt tænkte hun. Hun glædede sig til at se Peter i skolen. Mor og far var også i rigtig godt humør, og Lise syntes næsten at hun kunne mærke at julestemningen var ved at finde tilbage. Det var også på tide tænkte hun, for så lang tid var der jo heller ikke til jul.

Peter stod allerede og ventede på Lise da hun kom i skole. Han fortalte glædestrålende om hvor glad hans mor var blevet over at få jobbet. Resten af dagen i skolen gik som den plejede her i december, med lidt julehygge i nogen af timerne. Da hun havde fri, stod Peter igen og ventede på hende.

“Skal du med ned i hulen” spurgte han, og det ville Lise gerne.

“Jeg har tænkt på noget” sagde Lise mens de gik.

“Hvad” svarede Peter

“Jo, jeg har tænkt på, om ikke vi skal prøve at gøre noget til gengæld for Pjevs, Viggo og Frejas hjælp.

Det syntes Peter lød som en rigtig god ide, nu skulle de bare finde ud af hvad.

“Jeg ved at Pjevs elsker at feste, så kan vi ikke lave en stor overraskelses fest for ham” spurgte Lise. Det syntes Peter var en god ide.

“Vi kan jo få hjælp fra Freja og Viggo” foreslog Peter.

De blev enige om, at de ville prøve at tale med Freja og Viggo uden at Pjevs fandt ud af det.

Nede i hulen var de længe ventet. “Nu kommer de, nu kommer de” råbte Pjevs, da de trådte ind i hulen. De var alle tre meget spændte på at høre hvordan det var gået da Peter og Lises forældre kom hjem, så Peter og Lise fortalte med glæde i stemmen, om hvor glade alle var blevet.

“Der findes ikke noget bedre end at glæde andre” sagde Viggo

“Jo, der gør” protesterede Lise “at få julegaver” forsatte hun sin sætning med et lille glimt i øjet.

“Nå ja, det havde jeg glemt” svarede Viggo “Jeg ved, lige hvad jeg ønsker mig I julegave”

“Hvad ønsker du dig” spurgte Peter nysgerrigt.

“Jeg ønsker mig en ny nissehue, den her er ved at være slidt helt ned” svarede Viggo og pegede på et hul i sin nissehue

Lise og Peter sendte hinanden et lille hemmelighedsfuldt smil. Nu vidste de da hvordan de kunne glæde Viggo.

“Skal vi ikke bare se at komme af sted til Nasatia” sagde Freja utålmodigt. Og så tog de alle af sted.

Nede i “Jule-huset” lavede de forskellige ting af filt den dag. Der var filt i alle afskygninger og farver. Lise spottede en skabelon til en nissehue, som hun skyndte sig at tage.

“Peter” viskede hun - “Se hvad jeg har fundet”. Hun viste ham en lille trekant.

“Hvad er det” spurgte Peter uforstående.

“Det er en skabelon til en nissehue” svarede Lise.

“Jamen hvordan vil du lave den, uden at Viggo finder ud af at det er til ham” spurgte Peter

Det havde Lise ikke lige tænkt over, så hun lagde skabelonen tilbage på bordet igen.

“Lise” lød en lille barnestemme pludselig bag hende. Det var Pjevs søster Mia.

“Hej Mia” svarede Lise imens Mia allerede var begyndt at hive i hende

“Du skal sidde sammen med mig” sagde Mia.

De skyndte sig at tage de ting de skulle bruge, og fulgte med Mia tilbage til resten af familien.

Der var kun en plads for enden af bordet, hvor Mia sad, så de andre måtte pænt sætte sig i den anden ende.

“Her er min chance” tænkte Lise, som kunne se at Viggo nu sad så langt væk, at han ikke kunne se hvad hun lavede.

“Lige et øjeblik, jeg glemte at tage noget” sagde Lise til Mia, og rejste sig for at gå op og tage skabelonen til nissehuen.

“Jeg vil med” sagde Mia og gav ikke Lise mulighed for at gå uden hende.

“Hvad skal du med en nissehue?” spurgte Mia nysgerrigt, da hun så at Lise tog skabelonen.

“Det er en hemmelighed” svarede Lise “kan du gemme på hemmeligheder?” spurgte hun Mia

“Ja, jeg er god til at gemme på hemmeligheder” svarede Mia. Og Lise fortalte Mia at det var en julegave til Viggo, så hun måtte ikke fortælle nogen om det, og det lovede Mia.

Lise havde valgt noget mørkerødt filt til nissehuen. Det tog lang tid at “vaske” filten sammen, og i mellemtiden, nåede Mia både at lave hele 3 hjerter, og en nisse. Mia havde brugt nål til filten, og det så ud til at gå lidt hurtigere. Da nissehuen endelig var færdig, skyndte Lise sig at ligge den ned i tasken.

“Hvad har I lavet i denne ende” lød en stemme bag Mia og Lise, det var Viggo.

“Jeg har lavet det her” svarede Mia og viste stolt sine ting frem.

“Hvad har du lavet Lise” spurgte Viggo. Lise vidste ikke hvad hun skulle svare, men hun blev hurtigt redet af Mia.

“Hun har hjulpet mig” løj Mia, og smilede til Lise.

Så var det Viggo, Peter, Pjevs og Freja, tur til at viste deres ting frem. De havde også været rigtig kreative.

“Nå, men vi må nok også til at komme hjem” sagde Peter efter han havde konstateret at klokken var blevet mange.

“Må jeg ikke følge Lise hjem” spurgte Mia sin mor, som trods protester fra Pjevs, sagde ja.

Sammen gik de alle tilbage til hulen, og Mia fik lov til at komme med hele vejen. Mia havde aldrig været uden for Nasatia før, så hun ville ikke hjem igen, og Pjevs havde et hyr med at få hende til at komme. Til sidst prøvede han at overtale hende til at tage med hjem, hvis de legede en enkel gang gemme inden, og den var Mia med på.

Klokken var blevet rigtig mange, så Peter og Lise kunne ikke nå at være med. Peter og Lise takkede atter, for deres hjælp dagen forinden, og fortalte igen hvor glade de var. Da de skulle til at sige farvel, var Mia væk. “Hun har nok allerede gemt sig“ sagde Pjevs roligt, så han lovede at hilse hende fra Lise og Peter. Men hvad igen vidste var at Mia havde gemt sig i Lises taske.

Både mor og far var kommet hjem, da Lise kom hjem. Og mens far læste sin avis pyntede mor og Lise op i hele huset. Det var dejligt endelig at have mor hjemme igen, tænkte Lise da hun senere lå i sin seng og skulle sove.

Mia, som havde gjort sig usynlig, sneget sig op i sengen ved siden af “hendes” Lise, og lagde sig nu pænt til at sove lige ved siden af.

Det var lørdag, så Lise sov længe. Da klokken var halv ti syntes hendes mor, at nu havde hun da sovet længe nok, så hun gik op og vækkede hende. “Godmorgen min skat, det er tid til at stå op, for vi skal ud og købe julegaver” sagde hendes mor, og strøg hende blidt over håret. Lise slog med det samme øjnene op, og der gik ikke lang tid før hun stod nede i stuen, fuldt påklædt, og med hendes lille taske.

“Så er jeg klar” sagde hun frisk.

Mor mente dog, at det var vigtigt at hun lige fik noget at spise inden de gik, men Lise fik hende overtalt til at de spiste noget når de nåede frem, hos den “gode bager”.

Der var mange andre end Lise og mor der havde fået samme ide om at købe julegaver. Mens mor stillede sig i kø for at købe noget morgenmad til dem, var Lise heldig at finde en ledig plads. Mens hun sad og ventede på sin mor, ville hun lige tælle sine penge fra gavekalenderen. Hun kikkede ned i tasken og blev meget overrasket over at se Mia.

“Hvad laver du her” spurgte Lise.

“Jeg gemmer mig” svarede Mia.

Lise begyndte at svede, “åh nej” sagde hun vredt til Mia, og fortsatte “det vil sige at der ikke er nogen der ved, at du er hos mig”

Mia kikkede uskyldigt op på Lise, og rystede undskyldende på hovedet.

“Er du klar over hvor urolige de alle sammen må være” sagde Lise, og prøvede at finde ud af hvad hun nu skulle gøre.

“Du bliver nød til at blive i tasken til vi er færdig med at købe julegaver” sagde Lise strengt

“Når vi så kommer hjem, går vi direkte ned i hulen” sagde Lise beslutsom.

“Er du sur Lise” spurgte Mia forsigtigt og kikkede op på Lise med sine store øjne. Man kunne se at hun var lige ved at græde.

“Ja, lidt” svarede Lise “Men det er kun fordi de andre må være rigtig bange for om der er sket dig noget”.

“Hvem taler du med” spurgte mor, som nu var kommet tilbage.

“Ikke nogen, jeg øvede bare på et teaterstykke” løj Lise, og skubbet forsigtig Mia ned i tasken.

Mens de spiste morgenmaden, talte de om hvilken butikker de skulle ind i og hvad de skulle købe af gaver til hvem.

Der kom kun flere og flere mennesker, som tiden skred frem, så det kom til at tage rigtig lang tid at få klaret alle julegave indkøbene. En gang imellem kikkede Lise ned i tasken til Mia, som var begyndt at kede sig rigtig meget. Heldigvis var de ved at være færdig, de manglede kun lige legetøjsbutikken, hvor de skulle købe en gave til Lises kusine. Når nu de var i legetøjsbutikken, skadede det jo ikke lige at kikke på nogle af de ting, man selv ønskede sig, tænkte Lise og faldt i staver over et nyt spil til hendes Wii. Hun havde sat tasken på gulvet, lige ved siden af sig, for den var ved at blive lidt tung at slæbe på.

“Kom så min skat, nu skal vil hjem” afbrød hendes mor, hende.

Lise var lige ved at glemme tasken, men så huskede hendes mor, hende om den. De betalte for den sidste gave, og tog hjem.

Lise gik direkte op på sit værelse og åbnede tasken. “Så Mia, kun du bare ud” sagde hun, men fik ikke noget svar. Hun kikkede ned i tasken, og først troede hun at Mia lavede sjov med hende og havde tryllet sig usynlig, men efter gentagende gange at have kaldt på hende, gik det op for Lise at Mia måtte været hoppe ud af tasken, på et eller andet tidspunkt, mens de var ude og købe ind. Hun skyndte sig at tage tasken i hånde, og løb ned ad trapperne.

“Mor jeg løber ud og leger” råbte hun til sin mor. Så løb hun alt hvad hun kunne ned i hulen.

Det var noget af et syn der mødte hende nede i hulen. Feer fløj rund helt oppe i toppen af hulen, nisser og trolder tittede frem fra alle grene. Alle blev de ved med at kalde Mia.

“Det var godt du kom” sagde Freja, som havde spottet Lise med det samme.

“Mia er blevet væk, og vi har ledt overalt, hele dagen” sagde Freja.

“Det ved jeg” svarede Lise og begyndte at fortælle Freja, om hvordan hun havde fundet Mia i hendes taske, da de var ude og købe ind, og hvordan hun var væk da de kom hjem. Freja kaldte med det samme på alle de andre.

“Vi må derud med det samme” sagde Trolde mor og før Lise kunne tælle til tre var hele hulen tom, dog lige med undtagelse af Viggo.

“Kommer du med” spurgte Viggo, og det ville Lise gerne, så Viggo tryllede hende usynlig, så de alle kunne lede, uden at tænke på andre menneskerne.

Butikkerne var ved at lukke, da de kom derud, så der var ikke så mange mennesker mere. Lise fortalte at det eneste sted hun havde sat tasken fra sig et kort øjeblik, var da de var i legetøjsbutikken. De skyndte sig alle sammen hen til legetøjsbutikken. Den var rigtig stor, så de delte sig op i små grupper. Lise gik hen til det sted hvor hun havde stået og kikket på spil. “Hvis jeg var en lille troldepige, der kedede mig, hvad ville jeg så gøre”. Hun kikkede sig omkring, til venstre var der noget der blinkede, “jeg tror jeg ville gå den vej” tænkte Lise, og gik hen imod det der blinkede. På denne måde gik Lise fra sted til sted igennem legetøjsbutikken, indtil hun stod tæt på indgangen. Over på den anden side fik hun øje på en cafe, hvor de også solgte mad. Det slog hende pludselig at Mia vist ikke havde fået noget at spise hele dagen, så hun var måske blevet sulten, hun kaldte på Pjevs, og sammen gik de over i butikken på den modsatte side.

Det var Pjevs der fandt hende. Mia havde rigtig nok været sulten, og nu lå hun og sov henne i et hjørne med ketchup til op over begge øre. “Mia” råbte Pjevs lettet. Mia vågnede med et sæt, og da hun så sin storebror og Lise begyndte hun straks at græde.

“Jeg var så bange” snøftede Mia og Pjevs trøstede hende.

Lise løb over til de andre og fortalte at nu var Mia fundet igen. De skyndte sig over for at se om hun nu også havde det godt. Da trolde mor havde givet lille Mia kys og kram til den helt store guldmedalje, fik Mia en lille skideballe, og så tog de alle hjem til hulen igen.

“Vi tager alle sammen tilbage til Nasatia, det har været en lang dag” sagde Pjevs da de kom tilbage til hulen, og det kunne Lise godt forstå.

Den eneste der ikke havde travlt med at komme hjem, var Freja. Hun ville lige tale med Lise. Da de var blevet alene, sagde hun at Peter havde nævnt noget om en fest for Pjevs. Lise fortalte om Peter og hendes ide om at lave en overraskelses fest for Pjevs. Freja, som syntes at det var en rigtig god ide, og ville gerne hjælpe dem.

Der sad de i et godt stykke tid og planlagde hvem der skulle med, hvad der skulle ske, og hvem der skulle sørge for hvad.

Det var efterhånden blevet sent, så Lise skulle hjem. Hun var heller ikke mere end lige kommet ind ad døren da de skulle spise. Efter maden viste Lise og mor, far alle de ting de havde køb, dog med undtagelse af den gave, de havde købt til ham. Så kom der en god julefilm i fjernsynet og de satte sig i sofaen, med hver deres tæppe, og lidt julegodter.

“Det gør nogen af vores venner, for i dag skal vi have venne-julehygge-dag” svarede mor. Lises øjne lyste op. “Skal vi så spille om gaver” spurgte hun sin mor. Og det skulle de, faktisk havde mor i år lavet nogen kort, som de skulle bruge for at gøre det hele lidt sjovere. Lise kunne ikke lade være med at kikke på kortene. “Byt plads med personen overfor. Begge lader deres gaver stå”, stod der på et af kortene. Lise kunne lige forestille sig at man selv kun havde en gave, og så skulle bytte med en der havde mange, det kunne være sjovt.

Hun satte sig ned og spiste lidt morgenmad, så skyndte hun sig i tøjet. Mor havde fortalt at gæsterne ville komme klokken et, så der var lidt tid til de kom, så Lise bestemte sig for at lave sine lektier inden gæsterne kom, så hun ikke skulle kæmpe med det når de var gået.

På slaget et, ringede de første på døren, det var en af mors barndomsveninder og hendes mand. De hed Ditte og Svend, og havde ingen børn. De næste der kom var en anden af mors barndomsveninder og hendes mand. De hed Karen og Morten, og tilsammen havde de 4 børn, men i dag var det kun Rikke der var med. Rikke var lidt ældre end Lise, men rigtig sjov at være sammen med. Da klokken var halv to kom de sidste par. De hed Charlotte og Martin, og de havde en dreng ved navn Karsten. Karsten var også omkring samme alder som Lise og de havde det også altid hyggeligt sammen.

“Har i gaver med” var Lises første spørgsmål til alle der trådte ind ad døren. Og heldigvis havde alle husket gaver til pakke legen. De fandt alle en plads omkring det store bord, og så blev pakkerne lagt ind på midten af bordet. Der var rigtig mange gaver.

“I år har jeg lavet nogle kort, der gør spillet lidt sjovere” sagde mor, og fandt kortene frem.

Lise var den første der fik en sekser, og hun tog den største pakke der var på bordet. Der gik ikke lang tid før at Lise og de 2 andre børn, sad med næsten alle pakkerne, det var næsten som om at terningen var fortryllet.

“Er det en snydeterning” spurgte Charlotte og smilede til børnene

Lise syntes også at det var lidt underligt, og tænkte på om Viggo måske havde noget med det at gøre, men hvis det var så gjorde det jo ikke noget. Desværre var der jo mors kort, som gjorde at de voksne nogen gang byttede plads med en af børnene bare for at få en masse gaver. Og da æggeuret ringede og de havde taget den sidste runde, var gaverne alligevel blevet fordel meget jævn.

Lise fik en stor plade chokolade, en flot æske. Far havde vundet en af de “sjove” gavekort mor havde lavet. På gavekorte stod der at hans “partner” dvs. Mor, skulle give ham en god middag, en anden havde vundet et gavekort til en aften af forkælelse fra sin partner.

Efter de havde spillet og pakket deres gaver ud, spiste de æbleskiver og drak gløgg . Børnene blev hurtigt færdige med at spise, og løb op på Lises værelse og legede, indtil det blev tid til aftensmad. De blev enige om at spise sammen, og der blev bestilt pizza til Lises store glæde.

Det var meget sent da gæsterne gik hjem, og Lise gik op på sit værelse for at slappe af 5 minutters tid inden hun skulle i seng.

“Nej, hvor har det været hyggeligt” sagde en stemme fra hendes skulder.

Det var Freja, der sad der på hendes skulder.

“Har du været med hele dagen” spurgte Lise

Og Freja måtte tilstå at hun havde været med det meste af dagen. “Men jeg har også været over og tale med Peter” sagde hun.

Lise var meget spændt på hvad Peter havde sagt. Peter var selvfølgelig med på alt hvad Lise og Freja havde talt om. Hun havde også talt med Viggo, som også syntes at det var en god ide, og som havde forslået at de skulle holde festen den 17 december, så nu havde de lidt travlt.

“Vi må mødes uden Pjevs” forslog Freja

“Jeg har en ide” sagde Lise, og foreslog at Freja og Viggo skulle møde dem efter skole den efterfølgende dag, så det aftalte de. De blev afbrudt af mors stemme der fortalte Lise at nu var det senge tid. Lise sagde pænt farvel til Freja, og skyndte sig i seng. Det havde været en rigtig god dag, og der var sket så meget sjovt.

“Mor tror du vi får hvid jul” spurgte Lise, da de sad og spiste morgenmad.

“De siger i vejrudsigten, at vi brude få hvid jul, så vi kan bare håbe” svarede mor.

Lise håbede virkelig på en hvid juleaften, som dem man så i fjernsynet. Hvis der kom sne juleaften, ville hun lave en stor snemand ude på terrassen,. Den kunne de så sidde og kikke på hele juleaften.

Over i skolen fik Lise hurtig fat i Peter og fortalte at hun havde aftalt med Freja at de skulle mødes efter skole, så de kunne planlægge fest for Pjevs. Den var Peter helt med på og da det havde ringet ud for sidste gang den dag, mødtes de. “Hvor skal vi gå hen” spurgte Peter, for de kunne jo ikke gå ned i hule, hvor Pjevs var.

“Der er ikke nogen hjemme hos mig” sagde Lise og forslog at de tog hjem til hende, og af sted traskede de alle 4.

“Vi skal finde en måde vi kan lokke Pjevs væk fra Nasatia” sagde Viggo, og fortalte at han havde inviteret alle Pjevs venner, og familie. ”Men vi skal jo have ham væk, mens vi pynter op og gør klar til festen” fortsatte Viggo. Men det havde Freja den perfekte løsning på. “Vi skal bare have Mia og Pjevs mor, med på den” sagde hun, og så fortalte hun de andre, at siden Mia havde været i legetøjsbutikken, så havde hun ikke talt om andet, end at det ville hun gerne prøve igen. Så hvis nu vi kunne få Pjevs mor til at sige at han skal tage Mia med i en legetøjsbutik, så kunne de andre jo gøre klar imens.

Det syntes de alle sammen var en rigtig god ide, og de var sikker på at Pjevs ikke ville opdage noget.

Da de var færdige med at planlægge festen, gik de ned i hulen, og for ikke at Pjevs skulle undre sig over at Freja og Viggo var sammen med Peter og Lise, blev de enige om at Lise og Peter gik ind først, og så kunne de 2 andre snige sig ind, og det gjorde de.

De vidste godt at de ikke kunne nå at tage til Nasatia den dag, for klokken var blevet alt for mange.

“Hvorfor kom i så sent” havde Pjevs spurgt dem da de kom. Og de måtte finde på en historie om at der havde været noget i klubben, som de var nød til at være med til. De sad hyggede sig et stykke tid, og så var det tid til at Lise og Peter skulle hjem.

Far var kommet hjem da Lise kom hjem. “Hvornår kommer mor hjem” spurgte Lise nysgerrigt.

“hmm, det ved jeg ikke” svarede far hemmelighedsfuldt, og fortsatte “Hun skulle lige noget hemmeligt inden”. Lise blev meget nysgerrig og prøvede at få ud af sin far hvad det var mor skulle, men der var ikke noget at gøre, han fortalte ikke noget.

De havde lige fået dækket bord, da mor kom ind ad døren. Hun bar på en masse poser.

“Hvad skulle du” spurgte Lise nysgerrigt sin mor, i håb om at hun nu kunne få svar på hvad hemmeligheden var. Men mor sagde heller ikke noget. Hun gemte et par af poserne, og så satte de sig ned og spiste.

Efter maden, fandt mor nogle blanke “til og fra” kort frem i træ. “Jeg tænkte at vi kunne male disse, og sætte på gaverne i år“, sagde hun til Lise, som lyste op. “Jubii” udbrød Lise, som jo elskede at være kreativ, og især sammen med sin mor. Mor havde fundet glimmer lim, maling, og glansbilleder frem. Det blev nogle meget forskellige “til og fra” kort. Det var ikke dem alle der blev lige gode, for det var lidt svært at styre glimmer limen, men så var det jo godt at mor havde købt rigtig mange kort.

Lise var ikke mere end lige lagt i seng, da hun kunne høre mor rasle med poserne, hun gemte tidligere. Gad vide om det var hendes julegaver. Lise var meget nysgerrige, men blev i sin seng, og prøvede at falde i søvn.

“Det må ha været den gode nisse” sagde mor, da Lise spurgte, om det var det, der havde været i mors poser. Og så fortalte hun med at fortælle, at den 15. december var de gode nissers dag. Det var den dag, hvor nisserne gjorde gode ting ved dem de holdte af. Lise syntes at det lød som en sød ide, så hun ville også lege med, og bestemte sig for at tage tidligt hjem fra hulen den dag, så hun kunne nå at tage opvasken før hendes forældre kom hjem.

“Har du hørt om den gode nisse dag” spurgte Lise, Viggo da hende og Peter var kommet ned i hulen. Viggo havde aldrig hørt om “den gode nisse dag”, så Lise fortalte ham om hvad hendes mor havde fortalt den morgen.

“Det er da ellers en god ide” sagde Freja, og fortsatte “skal vi ikke tage til Nasatia og overraske nogen”.

“Jeg ved hvad der vil glæde min mor” sagde Freja, og fortalte at hun var lidt af et rodehoved, som tit glemte at tage sine ting med op på værelset, så de lå alle steder og flød i stuen. “Hvis jeg rydder op, så har jeg gjort en god gerning” sagde Freja glad.

Viggo ville glæde sin familie, ved at lave risengrød til aftensmad. Viggo var rigtig god til at lave risengrød. Viggos familie syntes at den risengrød, som han lavede var den bedste risengrød man kunne få. Pjuske ville underholde sine søskende, og dække bord, mens hans mor lavede aftensmad, og Peter ville også tage opvasken for sin mor.

Nu fik de pludselig alle sammen travlt. De sagde pænt farvel til hinanden, og skyndte sig hjem hver især for at gøre en “god nisse ting” for dem de holdte af.

Lise nåede lige at blive færdig med opvasken, da hendes far kom ind ad døren.

“Hvad laver du” spurgte far, som kunne se på Lise at der var et eller andet i gære.

“Ikke noget” svarede Lise hemmelighedsfuldt.

Far kikkede sig omkring og fik hurtig øje på at opvasken var væk.

“Har du vasket op” spurgte far

“Nej” svarede Lise og prøvede på at se uskyldig ud. “Det må ha været den gode nisse” afsluttede hun.

Mor opdagede også med det samme at opvasken var taget, og takkede far og Lise.

“Det er den gode nisse, der har taget den” svarede far og sendte Lise et lille smil.

“Det er vel nok dejligt med en god nisse” svarede mor.

Og de blev hurtig enige om at det var en tradition de ville huske.

Det blev en rigtig “julet” aften, mor havde købt ind til risengrød, så det fik de til aftensmad, og bagefter fandt de en julefilm i fjernsynet. De fandt julegodterne frem og satte sig i sofaen, med hver deres tæppe, og hyggede sig.

På vej til skolen, tænkte hun på hvad hun skulle bruge de penge til, som hun havde fået i pengekalenderen. Hun havde lyst til at bruge dem på noget, der kunne glæde andre, måske et eller andet til Peter, men spørgsmålet var bare hvad.

Efter skole mødtes Peter og Lise igen bag skolen, og fulgtes ad ned til hulen.

“Jeg har tænkt på noget” sagde Peter “Vi har ikke fundet på noget til Freja”.

“Ja” svarede Lise og forventede at Peter havde fundet på noget.

Men Peter havde ingen ide om hvad, de kunne give Freja.

“Hun kan godt lide blomster” sagde Lise

“Ja og Pjevs” svarede Peter.

Lise kunne ikke lade være med at grine. Ja, Freja ville vist meget gerne være venner med Pjevs, og selvom Pjevs ikke viste det, så troede Lise også, at han godt kunne lide at være sammen med Freja.

“Men, man kan jo ikke give et venskab i gave” sagde Lise og forstillede sig Pjevs pakket ind i gavepapir.

“Nej” grinede Peter, og kunne også se hvor sjovt, det ville være at prøve på at pakke Pjevs ind.

De kom grinene ind i hulen, og Pjevs, som var alene i dag, ville straks høre hvad de grinte af. De fortalte ham, at de ville give Freja en overraskelse, og at de havde tænkt sig at pakke Pjevs ind og give ham til Freja.

“Ja, det kunne i lide” sagde Pjevs, og syntes at det var en rigtig dårlig ide.

“Jeg syntes at Freja er irriterende” prøvede han at overbevise dem. Men den købte de ikke, og det endte da også med, at han indrømmede at det var dejligt, at han havde fået nogle nye venner, og at Freja faktisk var sjov at være sammen med.

“Hvor er de andre” spurgte Lise pludselig forundret.

“De er i “jule-huset” og pakke gaver ind” svarede Pjevs.

Øv tænkte Lise, for når de nu ikke selv havde nogle gaver, så var det jo ikke særlig sjovt at tage til Nasatia. Så de blev i hulen og legede, indtil de skulle hjem.

Efter aftensmaden, fandt mor gavepapir, bånd og deres hjemmelavet “til og fra” kort frem. “Jeg havde tænkt mig at vi skulle pakke gaver ind” sagde hun til Lise. “Nej hvor pudsigt” tænkte Lise, det var jo også det de havde lavet i “jule-huset” i dag, men hun sagde ikke noget.

Mor havde meget forskelligt julepapir, og gavebånd, så alle gaverne blev pakket flot ind i matchende papir og bånd. Bagefter lagde de dem i juleposen, hvor de skulle være indtil juletræet kom op.

“Hvornår skal vi have juletræet op” spurgte Lise nysgerrigt, men det skulle være en overraskelse, så det ville mor ikke fortælle.

Der var rigtig mange gaver, så det blev sent, da de endelig var færdig. Endnu en god dag var fløjet af sted, og nu “kaldte sengen“.

Uden mor så det, pakkede hun de ting ned i tasken, som hun havde lovet at sørge for . Så tog hun fint tøj på, inden hun gik.

“Sikke fin du er i dag” sagde mor, da hun så Lise stå der i pænt tøj.

“Hvem har du gjort dig fin for?” ville far meget gerne vide.

“Er det en dreng” spurgte han alvorlig. Men hendes mor bad ham om, at blande sig uden om.

“Bare rolig far, det er ikke en dreng, jeg har bare lyst til at have det her tøj på” beroligede Lise alligevel sin far.

Heldigvis var det en kort dag i skolen, og som så mange gange før, mødtes Peter og Lise bag skolen, da de havde fri. Peter var også pæn i tøjet.

“Har du husket det hele?” spurgte Lise

“Ja, selvfølgelig har jeg det” svarede Peter

De skyndte sig ned i hulen, hvor Pjevs og Mia stod og ventede på dem. De blev noget overrasket, for det var jo ikke meningen.

“Hej” sagde Pjevs, da han fik øje på dem.

“Hvad laver Mia her?” spurgte Lise

Pjevs forklarede at han havde lovet sin mor at tage Mia med i legetøjsbutikken. Men han havde jo også lovet Peter og Lise at være sammen med dem, så de havde siddet i hulen hele dagen, og ventet på dem, for at høre om de ville med.

“Det kan vi desværre ikke” skyndte Peter sig at sige

“Nej, for vi skal til fest i klubben” supplerede Lise hurtigt

De kunne se hvor skuffet Pjevs og Mia blev, og det gjorde lidt ondt.

Lise og Peter sagde pænt farvel, og lod som om at de ville gå tilbage til klubben. Da de kom udenfor gemte de sig, og ventede til de kunne være helt sikre på at Pjevs og Mia var taget af sted.

“Der er fri bane” sagde en stemme pludselig fra Lises skuldre. Det var selvfølgelig Freja, og sammen gik de alle tilbage til hulen.

I Nasatia, var de allerede i gang med alle forberedelserne. I dag havde de en julefridag fra julerierne i “Jule-huset”, så de havde lånt det store hus til at holde festen i. Da de kom til “Jule-huset” fløj fe-pigerne rundt og satte guirlander op, mens trolde og nissemænd var i gang med at sætte borde og stole op, efter kvindernes anvisninger. I køkkenet fandt man en god blanding af feer, nisser og trolde. Peter, som godt kunne lide at lave mad, skyndte sig ud i køkkenet, for at se om der var noget han kunne hjælpe med. Lise hjalp med at pynte lokalerne. Freja ville også helst pynte op, mens Viggo valgte at hjælpe med at stille borde og stole op.

Det tog lang tid at gøre alt ting klar, og da Lise og Peter skulle hjem, var de endnu ikke færdige.

“Vi henter jer klokken halv seks” råbte Freja efter dem da de gik ud af hulen.

“Hvad bruger du som undskyldning?” spurgte Peter, Lise

“Jeg siger at jeg skal over til min veninde Jette” svarede Lise “hvad har du sagt” ville hun så vide.

Peter havde også sagt at han skulle over til en ven.

Hjemme gik tiden rigtig langsom, selvom både mor og far var hjemme. Men endelig blev klokken halv seks. Hun skyndte sig ud og tage overtøjet på, og kyssede sin mor og far farvel.

“Skal jeg ikke lige køre dig” spurgte far bekymret over at Lise skulle ud og gå helt alene i mørket.

“Nej, det behøver du ikke” svarede Lise, og kom med en forklaring om at Jette og hendes mor ville møde hende halvvejs, og indtil da ville de have kontakt over mobilen. Hendes far og mor lod hende endelig gå.

Hun var ikke mere end lige drejet om hjørnet, da hun kunne høre Frejas stemme.

“Det var godt nok tæt på” sagde Freja, og det kunne Lise kun give hende ret i.

Freja tryllede dem hurtig ned i hulen, hvor Peter og Viggo allerede stod klar, til at tage af sted til Nasatia.

De skyndte sig hen til “Jule-huset”, for Pjevs måtte ikke se dem.

“Hvordan får vi Pjevs herned” spurgte Lise, som slet ikke havde tænkt på det.

Men heldigvis havde Pjevs mor, sørgede for en god plan, som Pjevs søskende skulle hjælpe hende med. Planen gik ud på at Pjevs søskende skulle være rigtig uartige, og slet ikke give deres mor ro til at lave mad, så til sidst skulle hun blive sur, og bede Pjevs far om at tage alle børnene ud på en aftentur, så hun kunne få ro til at lave mad.

“Sikke en genial ide” sagde Peter.

Klokken 6 var alle gæsterne kommet, så lyset blev slukket og alle var helt stille. Kun fem minutter senere trådte Pjevs og hans familie ind i “Jule-huset”.

“Hvad skal vi her” nåede Pjevs lige at spørge sin far, inden lyset blev tændt og alle sprang frem.

Han blev noget overrasket, og viste slet ikke hvad han skulle sige.

“Det er en overraskelses fest, for dig” sagde Mia og kikkede op på Pjevs, som stadig var i chok

Der gik lidt tid før han kom til sig selv, og kunne gå rundt og hilse på alle sine gæster.

“Hvem har arrangeret dette” spurgte han forundret

“Det har vi” svarede Peter, Lise, Freja og Viggo i kor.

Der var masser af god mad, og da de efter et stykke tid, var færdig med at spise, var der dans. Lise nåede både at danse en dans med Pjevs, Viggo og Peter, inden det var blevet så sent, at de var nød til at tage hjem.

Det havde været en rigtig god fest, og det var meget svært for Lise, ikke at komme til at fortælle om den til sine forældre, da hun kom hjem.

Mens de sad og spiste morgenmad, fortalte hendes mor hende, at hun havde tænkt sig at de skulle ha været i Tivoli i dag. Desværre var der et topmøde i København, som nok gjorde det umuligt at komme ind til Tivoli, da mange af vejene var spæret. Lise blev slet ikke skuffet, men sagde bare til mor “Det er den samme udstilling hvert år, og jeg kan godt huske hvordan den så ud, så det gør ikke noget. Mor foreslog så at de i stedet for, kunne tage en tur i den lokale biograf , og den var Lise helt med på.

Efter skole, skyndte Peter og Lise sig ned i hulen, for at sige hej til deres venner. De var der alle 3 og der blev talt meget om festen, og alle de sjove ting der var sket, også efter Lise og Peter var gået hjem. Lise var nød til at gå tidligt, hun vidste jo ikke hvornår de skulle i biografen, men hendes mor havde sagt at hun ikke skulle komme for sent hjem.

Da hun kom hjem fra skole, var både mor og far hjemme.

“Mor, jeg tænkte på om jeg må invitere Peter med i biografen” spurgte Lise og skyndte sig at tilføje, at hun nok selv skulle betale for ham. Hun havde jo alle pengene fra sin pengekalender. Det kunne mor og far ikke se skulle være et problem, så Lise fik lov til at ringe til Peter og invitere ham med. Peter blev meget glad for overraskelsen, og lovede at komme over så hurtigt han kunne.

Nede i den lokale biograf, fandt de en spændende julefilm, som de alle sammen gerne ville se. Den var lidt uhyggelig nogle steder, syntes Lise, men Peter syntes overhoved ikke at den var uhyggelig. Så når filmen blev allermest spændende, drillede Peter, Lise, ved at give hende et chok. Men selvom Lise havde syntes at filmen var lidt uhyggelig, så ville hun gerne give de andre ret i at det var en god film.

Efter filmen, fik Lise lov til at følge Peter hjem. På vejen talte de igen om gårdagens fest for Pjevs. Pjevs var blevet rigtig overrasket og glad for festen. Og da de havde sagt farvel til ham, havde han givet dem begge et stort kram, og sagt at de var de bedste venner han nogensinde havde haft.

Da Lise den aften lå i sin seng, tænkte hun hvor dejligt en december det var blevet. Hun havde troet at det ville blive den værste nogensinde. Men nu så det ud til at, det måske alligevel blev den bedste december, hun nogen sinde havde oplevet. Hun havde fået en masse nye venner, og når december var slut ville mor stadig ikke skulle arbejde, så meget over som før, mere kunne man vist ikke ønske sig.

Da hendes forældre endelig stod op, var Lise allerede i tøjet, og utålmodigt tikkede hun om at få lov til at gå ud og lege i sneen, hvilket hun selvfølgelig fik lov til.

Hun tog rigtig varmt tøj på og skyndte sig ud. Hun bestemte sig for at gå ned til hulen og lave snemænd på den store græsplæne der var lige ved siden af. Hun var godt i gang med den første snemand, da Peter pludselig dukkede op. Han havde selv haft samme tanke da han så alt sneen, og sammen lavede de 3 snemænd. En snemand, en snekone, og et snebarn. De fandt et par grene til arme, og sten til næse, øjne og mund. Da de var færdige gik de ind i hulen, for at se om der var kommet nogen endnu, og selvfølgelig var Pjevs der, han havde godt set at dem lege med sneen, men han syntes ikke så godt om sne, så han havde taget sig en lur mens han ventede på dem.

“Skal vi tage til Nasatia” spurgte han og fortsatte “Jeg ved de skal bage småkager i jule-huset i dag”.

Det ville de selvfølgelig gerne. De skyndte sig af sted. “Jule-huset” lignede igen sig selv, og julemusikken strømmede igen ud af højtalerne. Viggo og Freja var der allerede, og havde også spærret en plads til de andre.

“Vi vidste at I ville komme” sagde Freja da hun så dem.

Lise, Peter og Pjevs skyndte sig op til det store bord, hvor der var færdiglavet småkage dej i alle mulige varianter. Det var nissepigerne, der havde gjort dejen klar, så man “bare” skulle lave småkagerne.

Lise fandt noget chokolade dej, og en hvid dej, så hun kunne lave 2 farvet småkager. Peter ville lave klejner, og Pjevs var mest til vanillekranse. De tog hver en bageplade og de redskaber de skulle bruge til at lave deres småkager, og så satte de sig ned til de andre, som allerede havde fyldt deres første plade med småkager.

En lille nisse pige kom og tog deres plader og lidt senere kom hun tilbage med småkagerne i en lille dåse.

Lise nåede at få lavet 2 dåser småkager inden de igen skulle gå. Da Lise kom hjem gav hun sin mor og far den ene dåse småkager, den anden skulle mormor have. Ved middagsbordet, fortalte Lises mor at hun havde taget fri resten af året. “Så har vi rigtig tid til at julehygge, den sidste tid” sagde mor glad til Lise.

Det var nu meget godt tænkte Lise, for der var da stadig en del de manglede inden jul. F.eks. så havde de endnu ikke fået juletræet op, og det plejede ellers på dette tidspunkt at stå flot pyntet midt i stuen med alle julegaverne under. Men nu kunne de så få tid til det tænkte Lise glad.

Da de senere på aften sad og hyggede med et lille julespil, som hendes mor havde lavet til hende et par år forinden, blev småkagerne fundet frem og julemusikken sat på anlægget. Ja der var rigtig julehygge lige ind til sengetid.

“Har du glemt at du skal til fødselsdag i dag, og bagefter skal vi over til familiejulehyggedag hos mormor” sagde mor, da hun så Lises forvirrede ansigtsudtryk.

Nå ja, det var hendes rigtig gode veninde Louise, der holdte fødselsdag i dag, og bagefter skulle hun over til mormor. Hun havde fået lov til at komme lidt senere end alle de andre, fordi hun skulle til fødselsdag.

Hun skyndte sig ned og få lidt morgenmad, så klædte hun sig pænt på. Så pakkede hun Louises gave pænt ind. Hun glædede sig, for Louise havde fortalt at hendes mor, havde købt gaver ind til gave leg, så de ville også få et eller andet.

Det havde været en rigtig god fest hos Louise, og tiden var fløjet af sted. Louise var blevet rigtig glad for hendes gave, og Lise selv havde vundet en enkel gave. Nu var hun på vej ned til sin mormor, da hun kom i tanke om at hun slet ikke havde fået fortalt dem nede i hulen, at hun ikke kunne nå at komme i dag. Så inden hun gik ind til mormor, ringede hun til Peter, som viste sig allerede at være nede i hulen. De sad alle sammen og ventede på hende, så det var godt at hun ringede, for nu kunne de tage til Nasatia.

Oppe hos mormor, duftede der dejligt at jul, og stemningen var høj. Hendes højt elsket onkel og han kone var der, og hun fik først et kæmpe kram af sin onkel. Hendes mor havde altid sagt at kærlighed gjorde, når mor en gang imellem kom til at kramme Lise lidt for hård. Det måtte så betyde, at onkel virkelig elske hende højt, for han krammede altid til. Lise vidste godt at hendes tante og mormor også elskede hende højt, selvom deres kram var blidere.

De voksne sad allerede og drak gløgg og spiste æbleskiver, men selvfølgelig havde mormor gemt nogen til Lise. Lise satte sig lige ved siden af onkel, og fortalte ham om, alle de ting hun ønskede sig i julegave, og at hun ikke længere troede på julemanden. Så kom hun i tanke om dåsen med småkager til mormor, og hun havde også en gave til hendes onkel og tante. Hun fandt tingene frem, og mormor blev rigtig glad for småkagerne, som hun skyndte sig at stille på bordet, så alle kunne smage. Julegaverne måtte ikke åbnes før juleaften, selvom hendes onkel drillende prøvede at få hende overtalt til at han måtte åbne sin gave nu.

Ved seks tiden, syntes far at de havde været der længe nok. Han ville gerne hjem og have lidt aftensmad, så de sagde pænt farvel til mormor, og ønskede hende en rigtig god jul. I år var første gang i mange år, hvor mormor ikke kom og holdte jul sammen med Lise, og det havde Lise været lidt trist over, for mormor hørte til juleaften. Men heldigvis, kom hendes onkler og faster fra fars side, så det skulle nok blive en god jul alligevel.

Mor og Lise var ikke meget sultende da de kom hjem, så det blev bare til et par rugbrødsmader, som de tog med hen i sofaen, og spiste mens de fandt noget godt i fjernsynet at se. Igen havde det været en rigtig dejlig dag.

De var selvfølgelig alle sammen kede af, at de igen ikke skulle være sammen med Lise, men det var jo dejligt at hun endelig kunne få lov til at julehygge med sin familie igen.

Da Lise kom hjem fra skolen, fik hun besked på at beholde overtøjet på. De skulle nemlig ud ad døren med det samme, så mor og far skyndte sig i deres overtøj.

“Vi skal bruge begge biler. Så du må bestemme dig for, om du vil køre med mig eller far” sagde Lises mor, da de kom udenfor. Lise bestemte sig for at ville køre med mor, men undrede sig meget over at de skulle bruge begge biler, de kunne jo sagtens være i en. Men de skulle ikke køre længe, før Lise fandt ud af hvorfor de skulle bruge 2 biler.

“Jamen, det er jo her Peter bor” udbrød Lise, da de stoppede lige udenfor Peters opgang.

Peter og hans søster kom først ned, og de satte sig ind ved siden af Lise. Lidt efter kom Peters mor også ned, men hun satte sig sammen med far.

“Hvad skal vi” spurgte Peter, Lise.

“Det ved jeg ikke” svarede Lise sandfærdigt.

De kørte et stykke tid, før mor endelig drejede ind på en lille privat vej. Lise læste på skiltet der stod ved vejen “Juletræer”. Der var stor jubel i bilen, og mor havde ikke mere end lige slukket motoren, da de flåede døren op og sprang ud. Kathrine, som var Peters søster, havde så travlt med at komme ud ad bildøren, at hun faldt direkte ned i sneen.

Mens deres forældre gik ind efter økser, løb Lise, Kathrine og Peter hen til den første række træer for at se om det helt perfekte træ fandtes lige der.

“Må vi hjælpe med at søge?“ lød Frejas stemme pludselig fra Lises skulder.

Lise og Peter blev meget overrasket, mens Kathrine nok mest blev forskrækket. Hun kendte jo ikke Freja, Viggo og Pjuske, og troede ikke helt på nisser, trolde og feer.

“Hvem er I?” spurgte Kathrine da hun kunne se på Peter og Lise at de ikke var bange. Og så fortalte Pjevs, Viggo og Freja lidt om sig selv.

“Jeres forældre kommer nu” sagde Viggo, og de gjorde sig alle usynlige.

“Gør det noget at jeg sidder hos dig” viskede Viggo i Kathrines øre, og det gjorde det selvfølgelig ikke.

Pjuske havde sat sig på Lises skulder og Freja, sad hos Peter. Hver gang de fandt et juletræ de syntes var pænt, kom de med kommentar, så det tog noget tid for dem at finde det helt rigtige træ. Men til sidst fandt Lise og hendes familie et højt og bredt træ, mens Peter og hans familie havde forelsket sig i et lidt mindre træ. Lise, Peter og Kathrine ville alle gerne prøve at save, så det fik de lov til. Men det var rigtig hårdt så det endte selvfølgelig med at Lises far måtte overtage.

Da træerne var fældet, betalt for, og spændt fast på bilerne, fandt de et lille hyggelig sted, hvor de kunne få noget at spise, inden de kørte hjem. Far kørte Peter og hans familie hjem, og hjalp dem med at få juletræet op, imens Lise og mor selv kørte hjem.

Da de kom hjem fandt mor julepynten frem, for nu skulle der pyntes juletræ. De måtte vente på at far kom hjem og satte juletræet op, inden de kunne gå i gang med at pynte det. Det blev et rigtig flot juletræ, med masser af glaskugler, kræmmerhuse, som de fyldte med pebernødder, glimmerguirlander, flag og i toppen satte de en engel. Undervejs havde Pjevs kommet med kommentar til hvor han syntes at julepynten skulle hænge. Det blev rigtig sent før de blev færdige, så der blev ikke tid til mere julehygge den dag.

Timerne i skolen sneglede sig af sted, og det var svært at koncentrer sig . Men lige som alle de andre dage, havde denne lange skoledag også en ende. Da de havde fri, stødte hun ind i Peter og Kathrine.

“Jeg har lovet Kathrine at vise hende hulen. Vil du med” spurgt Peter, og det ville Lise gerne, for nede i hulen gik tiden altid meget hurtigere.

Det var dejligt endelig at have tid til at komme ned i hulen igen. Freja, Viggo og Pjevs var der alle sammen.

“Hvor dejligt at du tog Kathrine med” sagde Freja til Peter, da de trådte ind i hulen.

Kathrine kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Tænk at hun aldrig havde opdaget hulen, og tænk at hendes bror havde holdt det hemmeligt for hende. Hun blev faktisk lidt skuffet.

“Hvorfor har du aldrig fortalt mig om hulen” spurgte Kathrine, og man kunne se at tårerne sad i øjenkrogen.

“Jeg ville have noget, der var mit helt alene” svarede Peter uden at tænke sig om.

Nu kunne Kathrine ikke holde tårerne tilbage mere. “Kan du ikke lide at være sammen med mig mere?” spurgte Kathrine og kikkede på sin bror, med tårerne trillende ned ad kinderne.

“Jo” svarede Peter desperat, for han elskede jo sin søster, og kunne godt lide at være sammen med hende, men han ville bare en gang imellem, gerne have noget der var hans.

Lise kunne se, at Peter havde meget svært ved at forklare sin søster hvad han mente, så hun hjalp ham.

“Kathrine, det er ikke fordi Peter ikke kan lide at være sammen med dig, men nogen gange vil man gerne have nogen ting eller oplevelser, man ikke behøver at dele” sagde Lise og lagde armen trøstende rundt om Kathrine.

“Det er lige som dig og mor” begyndte Peter igen at forklare. “I har også nogen “tøse ting” sammen, uden mig. Jeg ville også have noget specielt”.

Man kunne se på Kathrine, at nu begyndte hun at forstå hvad hendes bror mente. Når mor og Kathrine talte om tøse ting sammen, følte hun sig også speciel, fordi det var noget hun havde alene uden Peter. Som tvillinger blev de nemlig altid behandlet meget ens, og havde lært at de skulle dele alt. De måtte være lige længe oppe, og de måtte gøre de samme ting, for de var jo tvillinger.

“Jeg kan godt lide at være sammen med dig, og det er faktisk meget rart at du nu kender mine venner” afsluttede han sin sætning fra før. Kathrine tørrede sine øjne og kikkede op på sin bror.

“Så vil du godt dele dine nye venner med mig?” spurgte Kathrine sin bror.

“Ja selvfølgelig, der er plads til os alle” svarede Peter.

“Skal vi ikke vise Kathrine “Nasatia”” spurgte Peter da Kathrine havde fået smilet tilbage på læberne.

“Det kan vi godt” svarede Viggo “Men det julefridag i “jule-huset“. Så i dag er alle hjemme og hygger med de julegodter, de har lavet i løbet af december” skyndte han sig at tilføje.

Det gjorde jo ikke noget, så af sted tog de. Kathrines øjne blev godt nok meget store, da hun for første gang så “Nasatia”. Hun havde aldrig set et sted som dette, og hun var helt vild med alle feerne. Sammen viste de Kathrine hele “Nasatia” og selvom “jule-huset” var tomt fik hun også dette at se.

“I morgen skal vi igen lave noget i “jule-huset” sagde Viggo da de stod inde i den store tomme sal. Og Freja skyndte sig at inviterede ham dem alle sammen til “Nasatia” til jule hygge, den næste dag.

Da de igen kom tilbage til hulen, kom de til at tale om hemmeligheder. I rigtig lang tid havde Freja ønsket at lære Pjevs at kende. De venner hun havde i forvejen, ville altid lave det samme og det kunne godt blive kedeligt. Men sammen med Pjevs, så skete der altid mange sjove ting. Og havde det ikke været for Lise, havde hun nok aldrig kommet tæt på Pjevs. Så det var godt at Lise havde mødt Pjevs. Lise, Peter og Pjevs kikkede på hinanden, og begyndte at grine. De andre kikkede forundret på dem, og grinene fortalte de om hvordan, de havde tænkt på at pakke Pjevs ind i gavepapir og give til Freja.

“Jeg har også en hemmelighed” sagde Viggo

“Fortæl, fortæl” sagde Freja

“Lise kan du huske da du troede på julenisser” startede Viggo og kikkede over på Lise

“Ja” svarede Lise

“Ved du også ,at vi nisser kun er hos dem der tror på os?” spurgte Viggo

“Ja” svarede Lise igen

“Dengang du troede på julenisser, var det mig der var din julenisse” sagde Viggo og fortsatte “Det er også derfor jeg vidste så meget om dig”.

Lise syntes at det var rart at vide, at det var Viggo der havde været hendes julenisse da hun var helt lille. “Nu tror jeg på julenisser igen, så kommer du og er min julenisse igen næste år” spurgte hun Viggo lidt drillende, og det ville han godt.

De fik fortalt mange hemmeligheder til hinanden, inden det blev tid til at sige farvel og komme hjem.

Da Lise kom hjem var mor lige gået i gang med maden, så hun skyndte sig ud i køkkenet og hjælpe lidt til. Efter de havde spist, fandt de et brætspil frem og så blev julegodterne sat på bordet. Nu fløj tiden endelig af sted igen, og det blev hurtig sengetid.

“Hmm den sang kender jeg ikke” sagde mor og smilede til Lise

“Vi har afskaffet julen” drillede far

“Hvad så med alle gaverne” ville Lise vide

“Dem får jeg” sagde far og rejste sig og gik hen imod alle pakkerne

“Nej” råbte Lise højt, og prøvede at forhindre hendes far i at komme hen til juletræet.

“Så det nok i to” afbrød mor deres lidt vilde leg.

De satte sig pænt hen og spiste morgenmad, inden Lise og far skulle ud ad døren til året sidste skole/arbejds-dag.

Det var heldigvis en kort dag for Lise, for der var kun skoleafslutning. De hyggede lidt, og ønskede så hinanden en god jul, inden de gik hver til sit. Lise løb straks hen til Kathrine.

“Vi mødes bage skolen” viskede hun hemmelighedsfuldt ind i Kathrines øre.

De skyndte sig ned til hulen, spændt på hvad de skulle lave i “jule-huset” i dag.

De andre sad allerede i hulen og ventede på dem. Det blev ikke til meget snak, før de skyndte sig af sted til “Nasatia”. De nåede også hurtigt frem til “jule-huset”, hvor der igen strømmede julemusik ud ad højtalerne, og nisser, feer og trolde i alle størrelser sad ved bordene, og var fuldt optaget.

“Hvad skal vi lave i dag?” spurgte Lise spændt.

“I dag er det den 23 december, og det er snart jul” sagde Viggo, og de kikkede alle uforstående på ham, så han fortsatte.

“Hvad er det julen går ud på?” spurgte Viggo

“At få gaver og give gaver” svarede Kathrine

“Ja” sagde Viggo, “julen går ud på at glæde andre, og prøve på at gøre en mørk og trist tid, lys og varm”.

“Hvad så med dem der bor i Thailand? Skal de ikke holde jul” spurgte Lise uforstående.

Viggo kunne godt se, at det han havde sagt, måske ikke helt passede på alle, så de begyndte at tale om hvor julen kom fra. Det var jo Jesus barnets fødselsdag, så lidt underligt var det, at det var dem der fik gaver.

“Vores mor får da ikke gaver når vi har fødselsdag” sagde Peter.

“Nej, men det ER jo Jesus barnets fødsel vi fejre” svarede Lise.

De fandt ikke ud af, hvorfor man havde fundet på at give hinanden julegaver, når man fejrede Jesus barnet. Men de fandt ud af, at for dem, gik julen ud på at gøre en mørk tid lys og varm, ved at glæde dem man elskede eller holdte af.

“Men vi fik aldrig svar på hvad vi skulle lave i dag” sagde Freja, da hun syntes at de havde snakket nok om, hvad julen drejede sig om.

“Vi skal glæde andre” sagde Viggo, stadig uden at afsløre noget.

“Ja den har vi ligesom forstået” sagde Pjevs utålmodigt

“I dag skal vi lave små gaver, med vores hjemmelavet småkager. Og når vi er færdige, skal vi dele dem ud til dem vi holder af” afslørede Viggo endelig.

De gik hen til det store bord. Der stod en stor stabel af fletkurve for enden, og de tog hver en. Aller først på bordet, var der placeret en masse småkager. De tog lidt forskelligt kager, og lagde dem forsigtigt ned i deres kurve. Længere henne på bordet, lå der små gennemsigtige poser, dåser og gavepapir, men ikke den slags gavepapir, som man bruger til at pakke gaver ind i, men den gennemsigtige slags blomsterhandleren bruger til at pakke blomsterbuketterne ind i. Lise valgte noget gennemsigtigt papir i en rød farve og noget hvidt silkebånd til at lukke posen med. Da de havde taget de ting de skulle bruge, satte de sig ned og begyndte at pakke småkagerne pænt ind. På bordene lå der små kort, som de kunne sætte på småkagerne. Lise fandt nogle flotte snelandskabs motiver. Hen over billedet stod der “glædelig jul”, og bagpå var der plads til at skrive en lille julehilsen.

Da de var færdige, skyndte de sig tilbage til hulen, hvor de blev tryllet store igen. Heldigvis blev kurvene med småkagerne også store, Lise havde godt nok været lidt bange for om småkagerne forblev små. Så skyndte de sig at sige farvel, så de kunne nå at dele småkagerne ud inden klokken blev for meget. Men inden de gik hvert til sit, aftalte de dog at mødes nede i hulen, den efterfølgende dag, for at ønske hinanden en god jul. Lise havde fået lavet 5 poser, som hun nu ville dele ud, og alle blev meget glade for gode overraskelse. Det var nu dejligt at glæde andre, og nogen gange skulle der faktisk ikke så meget til, bare det at man viste at man tænker på dem.

Da hun kom hjem, lød julemusikken på fuld drøn i hele huset. Mor gik inde i stuen og støvede af, mens hun dansede og sang. Lise kunne ikke lade være med at grine, for det så sjovt ud. Der gik noget tid før mor fik øje på hende.

“Skal du ikke være med min skat” spurgte mor, da hun endelig fik øje på Lise, som nu havde fået overtøjet af og stod i døråbningen til stuen.

Uden at vente på svar fra Lise, tog mor fat i Lise og svang hende rundt i stuen i takt til musikken. Først styrede hun Lise med over i den ene ende af stuen, så slap hun Lise et kort øjeblik, og mens hun stadig hoppede rundt i takt til musikken, tørrede hun så tingene af der hvor de stod. Så tog hun atter fat i Lise og dansede over til den anden ende af stuen, og gentog den lidt anderledes “afstøvning” i den ende. Det tog lidt tid at tørre støv af på den måde, men sjovt var det og der gik ikke lang tid før Lise også havde taget en klud i hånden, og skabte sig lige så tosset som sin mor.

“Hvad har I gang i” lød en stemme, da cd’en med julemusik kom til en ende. Det var far der lige var kommet hjem.

“Vi gør rent” svarede Lise grinene.

Far syntes at det så sjovt ud, men var ikke helt sikker på at han kunne finde ud af at gøre rent på “deres” måde, så han gik i køkkenet og gik i gang med aftensmaden.

I aften stod menuen, på risengrød, det vidste Lise, fordi de altid lave grød klar til “ris a la manden” dagen før juleaften, og når de nu alligevel skulle lave risengrød, så kunne de lige så godt lave en stor portion.

Da de havde spist, gik mor og Lise i gang med at gøre klar til den store dag i morgen. De lagde en flot juledag på bordet, og pyntede midten af bordet med gran, lys og nisser. Så manglede de nemlig kun at sætte tallerkner og glas på bordet dagen efter. Da de var færdige, satte de sig i sofaen og hyggede indtil det var sengetid.

Lise vågnede med et stort smil på læberne, for nu kunne man endelig begynde at tælle timer til juleaften. Hun havde sommerfugle i maven af bar spænding, og vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. Hun kunne høre at mor og far var oppe, så hun skyndte sig ned til dem. Der var ikke nogen gave på julekalenderen den 24. December, for der kom julemanden jo med en gave til de artige børn. Det var en tradition de havde holdt ved lige, selvom hun havde sagt at hun var holdt op med at tro på julemanden.

Midt på sofaen lå julegaven fra julemanden, og sjovt nok lignede den, den gave hun havde fået af julemanden i “Jule-huset“ den 11 december. Men hvordan kunne det være? tænkte Lise. Men hun opgav at finde ud af hvordan julemanden havde gjort, hun vidste jo at han fandtes og at han kunne trylle.

I pakken var der en bog hun havde ønsket sig rigtig længe, men hov inde i bogen lå der et kort. Hun åbnede det, og blev meget overrasket over at finde det flotte julekort, som Pjevs og hende havde lavet sammen. Inde i kortet havde Pjevs skrevet en julehilsen til hende. Hun blev meget glad for kortet og skyndte sig at sætte kortet op på køleskabet. Til sine forældre sagde hun at det var fra en ven i skolen, som kaldte sig selv Pjevs, og den troede de på.

Da hun havde spist morgen mad, og var kommet i tøjet, skyndte hun sig ned til hulen. Hun var meget spændt på at se hvordan de fejrede jul i “Nasatia”. Da hun kom ned i hulen var Peter og Kathrine endnu ikke kommet, så Lise havde masser af tid til at takke Pjevs for hans julekort. Hun havde også huske den nissehue hun havde lavet til Viggo i julegave. Men det var kun Freja og Pjevs der var i hulen. Viggo havde hjulpet julemanden hele natten, med at få alle julegaverne ud, så lige nu lå han og de andre nisser og sov, men han ville nok komme senere.

Imens de sad og ventede på Peter og Kathrine, begyndte de en lille historie leg. Først begyndte Freja at fortælle noget, så fortsatte Lise og så var det Pjevs tur, og sådan blev de ved et stykke tid. Det blev en rigtig skør og sjov historie, lige som den på nissernes hjemmeside. Endelig kom Peter og Kathrine. De havde først ikke fået lov til at gå ud, men til sidst var det lykkes dem at få lov. Nu hvor alle var kommet, blev de enige om at tage til “Nasatia” og vente på Viggo der.

Da de kom ned i “Jule-huset” var alle i fuld gang med at gøre klar til juleaften. I køkkenet var de i fuld sving med at lave and, gås og flæskesteg. Inde i det store rum var der placeret et kæmpe juletræ midt på gulvet, og en masse feer rundt om det og pyntede det med julekugler, kræmmerhuse, fehår, jule stokke og lys. Troldene var ved at putte gaverne under juletræet, og dække borde.

Freja fortalte at den 24 december, var det feerne og troldene opgave at gøre klar til juleaften, mens julemanden og julenisserne fik sovet lidt efter den travle nat de havde haft.

“Min Lise” lød en velkendt stemme pludselig lige bag Lise. Det var Mia. Lise fik et kæmpe kram af Mia, som havde savnet hende meget.

“Du skal med hen og pynte bordet” sagde Mia, og slæbte af sted med Lise

De andre stod grinene tilbage, og prøvede at finde ud af hvad de havde lyst til. Kathrine og Freja ville gerne pynte juletræ, men Kathrine kunne jo ikke flyve, så Freja fik fat i en mariehøne, hun kunne sidde på. Peter skyndte sig ud i køkkenet, for at hjælpe med julemaden, og Pjevs hjalp med at ligge julegaver på plads.

Det var rigtig flot da de var færdige. Men klokken var også blevet mange, og de skulle til at hjem. Lise var lidt trist over at de ikke kunne nå at hilse på Viggo, inden de skulle hjem. Hun ville gerne have givet ham hans julegave, så i mangel på bedre placerede hun julegaven under juletræet.

Da Lise kom hjem, var der stadig lidt tid inden gæsterne skulle komme, så far og hende gik ud på terrassen hvor de lavet en stor og flot snemand og rundt om ham satte de lanterner som de tændte. Det så meget flot ud og stolt over deres arbejde, gik de ind igen. Hele huset duftede dejligt af jul, og far gik ud i køkkenet for at hjælpe Mor i det travle køkken. De voksne gik vist mere op i maden juleaften end gaverne, tænkte Lise, mens hun gik ovenpå og gjorde sig klar til at gæsterne skulle komme.

Da gæsterne var kommet, og de havde placeret deres julegaver under juletræet, tog far, Lise og gæsterne i kirke, mens mor lavede maden færdig. Da de kom hjem kunne de sætte sig til bords med det samme. Maden smagte godt, og Lise måtte tilstå at hun også havde glædet sig til middagen, for både flæskesteg og andesteg smagte bedst juleaften. Da hun var færdig med at spise, fik hun lov til at rejse sig, mens de andre spiste færdig. Hun gik op på sit værelse, for at læse lidt i sin nye bog. Det var svært at koncentrer sig, dels fordi hun glædede sig så meget til at pakke julegaver ud, men også fordi hun tænkte på, at hun slet ikke nåede at ønske Viggo god jul.

“Glædelig jul” lød Viggos stemme i hendes øre. Lise blev meget forskrækket.

“Hej Viggo” udbrød hun glad.

“Hej” sagde Viggo og takkede mange gange for gaven.

“Har du åbnet den” spurgte Lise forventningsfuldt. Men det havde Viggo ikke, de skulle først til at spise om en times tid, og så skulle der synges og danses om juletræet, inden gaverne skulle pakkes ud.

“Øv” sagde Lise højt. Viggo kunne godt se skuffelsen i hendes øjne, og skyndte sig at trække pakken frem.

“Men jeg har taget pakken med” sagde han og smilede til Lise

“Vil du ikke nok åbne den nu?” spurgte Lise, som næsten ikke kunne vente med at se hvor glad Viggo måtte blive for sin nye nissehue. Lise havde ret, Viggo blev meget glad for sin nye nissehue, og skyndte sig at tage den på. Den gamle nissehue fik Lise, så hun kunne gemme den som evig minde om ham.

Så kaldte mor nede fra stuen, og Lise ønskede Viggo en rigtig glædelig jul, og lovede at selvom det ikke var jul, skulle hun nok komme og besøge dem alle sammen, i den hemmelige hule.

Da Lise kom ned i stuen var det tid til dessert, og det var Lise der var heldig at vinde mandelgaven. Bagefter skyndte de sig alle sammen at rydde af bordet og gøre klar til den årlige dans rundt om juletræet. Lise bestemte hvilken sange de skulle synge, og så blev der ellers trasket rundt om det flotte grønne træ.

Lise fik rigtig mange gode gaver, og alle de gaver hun havde lavet til de andre, bragte også glæde. Så det blev igen en rigtig dejlig juleaften.

Om aften, da gæsterne var gået og mor puttede Lise, lå hun og tænkte på alt det gode der var sket, og hvordan en så dårlig start, kunne vendes til noget så godt, hvis bare man havde troen og var klar til at kæmpe lidt for det. Hun glædede sig også over alle de nye venner hun havde fået i “Nasatia”, og over at hun havde lært Peter og Kathrine bedre at kende. Inden hun lagde sig til at sove, lovede hun sig selv at hun ville skrive hele sit “juleeventyr” ned, så dem der ikke troede, for en kort stund, kunne få lov til at leve sig ind i den magi, der omkranser julen. Og det var et løfte hun holdte.

Glædelig jul til alle - må det blive en af de magiske.